Dansk Folkeparti som demokratisk eksportvare | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

Dansk Folkeparti som demokratisk eksportvare

Overalt i Europa river man sig i håret over den nationale højrefløjs fremgang. Der bliver vendt op og ned på det europæiske politiske landkort, forklarer Berlingskes samfundsredaktør, Bent Winther.

Imens store EU-lande kæmper for at holde højrenationalister såsom Nigel Farage, der står i spidsen for partiet UKIP i Storbritannien, uden for indflydelse, kan de store landes regeringer måske hente inspiration i historien om Dansk Folkeparti med partiformand Kristian Thulesen Dahl (billedet). Foto: Jens Nørgaard Larsen og Luke MacGregor/Reuters

Kløften går i mange lande mellem de partier, som tager ansvar for, at reformere økonomierne i en historisk dyb krise, fordi de er nødt til det. Og så dem, der ikke gør, og derfor er i stand til at samle protesterne op. Og det er de sidstnævnte, der vinder frem overalt i Europa.

Den værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig har sat sig politiske spor og har skabt en vælgerflugt fra de traditionelle regeringsbærende partier uden sidestykke. De bliver straffet for høj ledighed, nedskæringer og sociale reformer. Imens kræver de højrenationale protestpartier status quo, stop for indvandring og udmeldelse af EU.

De kendte politiske mønstre er i opbrud i en række lande. I 11 ud af 28 EU-lande har man i dag samlingsregeringer hen over midten, viser en optælling fra Berlingske Research. De ansvarlige danner regering over midten mod de oprørske populister.

Selv det ellers så stabile britiske system ser ud til at kunne blive vendt op og ned, når der skal være parlamentsvalg til foråret. I sidste uge vandt det højrenationale UKIP sin første plads i det britiske underhus. Det skete ved suppleringsvalget i byen Clacton i det sydøstlige England, en ellers hidtil sikker konservativ kreds. I to andre kredse tæt på Manchester var UKIP kun få stemmer fra at stjæle mandatet fra Labour. Ved valget til Europa-Parlamentet i maj fik antiestablishements-, antiindvandrings- og anti-EU-partiet UKIP 28 procent af stemmerne.

Læs mere: DF vil bryde med blokpolitikken

Efter sejren i sidste uge jublede UKIP-lederen, Nigel Farage, over, at partiet har kunnet trække vælgere både i Labours og de Konservatives kerneland. »I har mistet forbindelsen. Det er for sent,« triumferede han.

I Sverige voksede det indvandrerkritiske Sverigedemokraterna til 13 procent for få uger siden. I Frankrig hedder de Front National, i Holland og Østrig Frihedspartiet. I Tyskland består regeringen af en koalition mellem konservative og socialdemokrater, fordi ingen vil have noget med venstrepopulisterne i Die Linke at gøre.

I Danmark er historien en anden. Jo, begge de to store ansvarlige regeringsbærende partier, Venstre og Socialdemokraterne, mister stemmer til Dansk Folkeparti. Gamle socialdemokratiske bastioner i Nordjylland, på Fyn og på Bornholm er ikke længere røde. Men forskellen er, at Dansk Folkeparti er blevet »stuerene« og i dag indgår i det parlamentariske arbejde helt på linje med de andre partier.

Selv SFs formand, Pia Olsen Dyhr, lader sig fotografere fnisende sammen med Kristian Thulesen Dahl fra DF. Og det kunne de etablerede partier i andre europæiske lande måske lære af.

Overalt i EU forsøger skiftende røde og blå regeringspartier at knække nødden. Nogle steder har man valgt at ekskludere protestpartierne fra det fine selskab, eksempelvis i Tyskland og Sverige. Andre steder har man inddraget dem i regering såsom i Østrig og Norge.

Erfaringerne viser dog, at hvis man ekskluderer fløjene fra den politiske proces, bliver de bare større, og en dag er de ikke til at komme udenom.

Læs mere: SF: Højrefløjen bruger flygtningestrøm som skræmmebillede

Læs mere: Regeringen lander beskæftigelsesreform med V, K og DF

Tophistorier Gå til forsiden