17.700 danskere taber penge ved at arbejde

I 2014 vil 17.700 danskere intet økonomisk incitament have til at gå på arbejde i forhold til at være på offentlig forsørgelse. 133.200 danskere får blot 2.000 kroner i udbytte. Reformer er nødvendige, mener Venstre og tænketanken CEPOS.

Rasmus Boserup, Berlingske Nyhedsbureau Rasmus Boserup, Berlingske Nyhedsbureau

Selv om tallet er faldet med 400 personer siden 2013, så vil 17.700 danskere tabe penge på at gå arbejde, viser tal fra Finansministeriet, som har beregnet, hvor mange danskere, der henholdsvis har nul, 1.000 kroner, 2.000, 3.000 og 4.000 kroner ud af at arbejde mod at være på offentlig forsørgelse. Tallene kalder på reformer og lavere skat på arbejde, lyder det fra Venstre.

»Vi har brug for en jobreform, så det bedre kan betale sig at arbejde. Den skal bestå et moderne kontanthjælpsloft og af en større gevinst ved at arbejde. Vi skal bruge de økonomiske gevinster ved et kontanthjælpsloft til at give skattelettelser i bunden, således det bedre kan betale sig at stå op om morgenen til et arbejde for de mennesker, der tjener mindst,« siger arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen (V).

»Det er jo helt urimeligt, at 17.700 mennesker taber penge på at arbejde hver eneste dag, og at mere end 46.000 er i en situation, hvor de har mindre end 1.000 kroner i gevinst ved at tage et arbejde,« tilføjer han og henviser til, at 46.600 mennesker i 2014 har 1.000 kroner i forskel fra at være på offentlig forsørgelse.

133.200 personer har under 2.000 kroner ud af at arbejde, mens 246.300 har under 3.000 kroner.

Den liberale tænketank, CEPOS, hæfter sig blandt andet ved de omkring 133.000 danskere, der har et udbytte på under 2.000 kroner om måneden ved at være i job.

»Det er under 100 kroner per arbejdsdag og en meget lille timeløn. Det er for lille en gulerod i forhold til at tage et job. Folketinget bør gennemføre yderligere reformer, der gør det mere attraktivt at tage et job. Det kan ske ved at lette skatten på arbejde samtidig med, at man reformerer dagpenge, kontanthjælp, efterløn og lignende,« siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom hos CEPOS.

Venstres forslag om at genindføre kontanthjælpsloftet og sænke skatten på lave indkomster vil ifølge Hans Andersen indgå i en kommende forhandling om en beskæftigelsesreform.

»Vi vil kigge på, hvor mange penge man samlet set får fra det offentlige, for der er mennesker i dag, der modtager over 250.000 kroner fra det offentlige. Det kan vitterligt ikke betale sig for dem at tage et arbejde. Det skal vi have gjort noget ved,« siger V-ordføreren.

Hos Arbejdernes Erhvervsråd (AE) maner direktør Lars Andersen til besindighed og henviser til, at forskelsbeløbet mellem at være i arbejde og uden for arbejde ikke er dækkende for den økonomiske gevinst ved at tage et job.

»Det er et øjebliksbillede og tager ikke højde for, at det ofte er en investering i at få en fod ind på arbejdsmarkedet, sikre en fast tilknytning og øge sin mulighed for kompetence- og lønløft,« siger Lars Andersen.

I tallene fra Finansministeriet fremgår det da også, at der på grund af skattereformen fra 2012 vil ske et fald i tallene i de kommende år, og Finansministeriet pointerer desuden, at de økonomiske incitamenter til at tage et arbejde kan blive stærkere de kommende år.

Der er i beregningerne taget højde for udgifter som transport til og fra arbejde samt for mulighed for eksempelvis boligstøtte og økonomisk friplads i institutioner, når man er på offentlig forsørgelse.

17.700 danskere taber penge ved at arbejde

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden