Afkriminalisering af stoffer – ikke legalisering

Sophie Hæstorp Andersen (S) Sophie Hæstorp Andersen (S)
Sophie Hæstorp Andersen (S) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Den 2. Maj kom jeg noget i vælten, da jeg i TV 2 Nyhederne foreslog, at man udogmatisk ser på de erfaringer, som Portugal har gjort sig med at afkriminalisere stoffer til eget brug. I sin søgen efter sensationer fik TV 2 efter min mening skruet lige lovlig meget op for retorikken, så flere af nuancerne i debatten gik tabt. Derfor har jeg også modtaget mange henvendelser fra gode borgere efterfølgende, der drejer sig alt lige fra ønsket om at legalisere både hash og hårde stoffer, til en komplet afstandtagen og ønske om tvangsbehandling af stofmisbrugere. Jeg vil gerne understrege, at jeg hverken støtter det ene eller det andet synspunkt. For afhængighed af stoffer er en meget kompleks problemstilling, der ikke findes hurtige snuptagsløsninger på eller mirakelkure.

Og så til lidt fakta om Portugal. I 2001 afkriminaliserede Portugal besiddelse af stoffer til eget brug. Det er dermed fortsat ulovligt at være i besiddelse af stoffer, men frem for at fængsle lovovertrædere bliver stofmisbrugere anbragt foran en kommission bestående af en socialarbejder, en jurist og en lægefagligt uddannet person, som afgør hvilken sanktion eller hjælp den enkelte stofmisbruger skal modtage. Politiet kan dermed koncentrere sig om de større narkotikasager med kriminelle bagmænd, mens behandlingssystemet tager sig af de sociale og sundhedsmæssige problemer. Lovændringen er altså ikke ensbetydende med en slap line overfor stofmisbrug. Det er f.eks. stadig muligt at fratage læger, advokater og taxachauffører deres licens eller autorisation som følge af stofmisbrug. Det er også muligt at give forbud mod at opholde sig på bestemte steder.

Det vigtige er dog, hvad det har betydet. Siden Portugal ændrede narkotikapolitik – og begyndte at se stofmisbrugere som mennesker, der har behov for hjælp frem for kriminelle, så er antallet af narkotikarelaterede dødsfald faldet fra omkring 400 i 1999 til 290 i 2006. Til sammenligning har Danmark omkring 270 dødsfald hvert år, der kan relateres til stofmisbrug (overdoser, forgiftninger m.m.). Og ud af de 33.000 stofmisbrugere vi har i Danmark – herunder 13.000 der injicerer stofferne, så er vi kun i kontakt med omkring en tredjedel af dem i behandlingssystemet. I Portugal har man nu kontakt med halvdelen.

Derfor mener jeg, det er vigtigt udogmatisk at inddrage erfaringerne fra Portugal i en ny narkopolitik, ligesom det lige nu sker i Norge. Desværre så fik TV 2 lige givet den for meget "gas" i indslaget forleden dag, så nuancerne gik tabt.

Som socialdemokrat arbejder jeg for at mindske udbredelsen af illegale stoffer og hjælpe stofafhængige til et værdigt liv. Det kræver en bred helhedsorienteret indsats, hvis færre skal udvikle et stofmisbrug, og flere skal ud af deres afhængighed, samtidig med at skaderne af det misbrug, der trods alt finder sted, begrænses. En død stofmisbruger er meget svær at hjælpe. Og hver gang der sker et dødsfald er der tale om en søster, en bror, en mor eller en far, der går alt for tidligt i graven. Vi er i regeringen rigtig godt på vej. Den lov, der skal gøre stofindtagelsesrum (fixerum) mulige er lige om hjørnet, og den heroin-behandling der blev besluttet af Folketinget i 2008 gør rigtig stor gavn for nogle få, men meget udsatte stofmisbrugere, der tidligere har prøvet alle typer af behandling.

Min forventning er, at den nuværende socialdemokratisk ledede regering med sundhedsministeren i spidsen også vil nedsætte et udvalg med faglige eksperter inden for stofafhængighed, kriminalitet og sundhed, samt repræsentanter fra de udsatte hjemløse eller stofmisbrugerne, så vi igen kan få en narkotikapolitik i Danmark, der baserer sig på saglighed og reel viden om, hvad der virker – frem for dogmer og ideologier. I regeringsgrundlaget står der, at vi skal bekæmpe ”overdødeligheden” blandt gadens folk. Det bakker jeg helhjertet op om.

Læs mere om Portugals erfaringer med afkriminalisering her.

Afkriminalisering af stoffer – ikke legalisering

Kommentarer

Legalisering - ja tak , afkriminalisering - nej tak

Det er jo intet andet end endnu en Socialdemokratisk idiotisk tanke, at afkriminalisere canabis brug og smide brugere i armene på en flok selvhævdende frelste såkaldte eksperter hjælper ikke, medens en legalisering har mange fordele både økonomiske og samfundsmæssigt, da vi så kan tale om det. Overhovedet at lovgive om et privat forbrug af canabis er en grundlovsstridig samt menneskeretslig handling, der strider mod individets rettigheder, til at bestemme over sit eget liv og er et resultat at populistisk politiker opfattelser, der intet formål har andet end at vise at politikere er samfundsbeviste hvilket er en stor løgn.

Tag i stedet og se på det virkelige problem der er en totalt uansvarlig alkohol politik som alle politikere har berøringsangst for overhovedet at omtale.

Statsstøtte til forsikringselskaber og rockere

Jeg har ofte tænkt at den nuværende politik på området, udover de sørgelige menneskelige konsekvenser, er en god forretning for mindst to firmaer: Forsikringsselskaber der tjener penge på forsikringspræmier til dækning af indbrud etc begået af stofhungrende narkomaner og rockere (eller deslige i underverdenen) som tjener penge på at indsmugle og videresælge stofferne. Dermed er der jo nærmest tale om inddirekte statsstøtte til de nævnte forretninger.

En fordomsfri tilgang til narko-problematikken tror jeg kan gøre livet nemmere for både narkomaner og os ikke-narkomaner. Tilmed kan politiet bruge mere tid på andre sager.

hmnnn

Definitionen på at være skør er at gøre det samme igen og igen, og forvente et nyt resultat. Den nuværende politik, hvor stof(mis)brugere betragtes som kriminelle, kun fordi de bruger stoffer, er vitterlig skør. Politikere burde skamme sig i denne sammenhæng.

Kriminaliseringspolitikken skubber udelukkende mennesker yderligere ud på kanten af samfundet. Men det er måske også den halvfacistiske tanke bag kriminaliseringspolitikken? ... Folk burde skamme sig over ikke at være villige til at se med nye briller på hvad der er ret og rimeligt at kriminalisere i et moderne samfund. ALLE er afhængige af et eller andet stof, nogle stoffer er bare stærkere end andre, og vi behøver ikke alle leve ens, endsige være bange for at "vores børn" udsættes for større afhængighedsrisiko, blot fordi vi ændrer syn på stoffer.
Tværtimod viser alle erfaringer et fald i bruget af stoffer ved en lovliggørelse - I portugal, såvel som i Holland, hvis man ser på det relativt harmløse hash rygning, skete der et fald af hasrygning efter lovliggørelsen. (Ja turister strømmede til, men Hollændere røg ikke mere hash efter lovliggørelsen - tværtimod!

Og ja, jeg vil give HSA ret i at man sagtens kan skelne mellem afkriminalisering og lovliggørelse. Lovliggørelse har aldrig været lig med at man skal gøre det lovligt at køre bus vinderskæv - det siger ligesom sig selv - det er som med alkohol, men det er folks egen beslutning om de vil være påvirkede af hash eller stoffer hver dag, og selvf. skal den sociale indsats mod hårde stoffer ikke stoppes ved en afkriminalisering.

Pointen er her at en afkriminalisering markant kan øge de hårde stofafhængiges livsbetingelser, og derved også hjælpe dem ud af MISbruget, som det jo er når noget styrer ens liv i negativ retning, fordi man tvinges til at leve et kriminelt liv, bare fordi ens foretrukne rusmiddel ikke er kaffe.

Tak for ...

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden