Akademiske partiledere skaber politikerlede

Med Villy Søvndals (SF) og Pia Kjærsgaards (DF) farvel er samtlige partiledere i Folketinget nu akademikere.

Rasmus Boserup, Berlingske Nyhedsbureau
Villy Søvndal (SF) og Pia Kjærsgaards (DF) farvel til formandsposten i deres respektive partier er endnu et symbol på, at det repræsentative demokrati er ved at forsvinde, vurderer analysechef hos tænketank. Foto: Keld Navntoft

Villy Søvndal er uddannet folkeskolelærer, og Pia Kjærsgaard har en fortid som hjemmehjælper. Dermed hører de to forhenværende partiledere til en gruppe af politikere, der bliver færre og færre af. Med deres afgang er samtlige partiledere på Christiansborg akademikere, ligesom 64 procent af Folketinget.

Det er endnu et skridt i den forkerte retning, mener Jens Jonatan Steen, analysechef hos centrum-venstre tænketanken Cevea.

- Afgangen af to enkelte partiledere er ikke et selvstændigt problem, men det er endnu et symbol på en tendens, hvor det politiske system bliver akademiseret. Idealet om det repræsentative demokrati forsvinder lige så stille, siger Jens Jonatan Steen til Berlingske Nyhedsbureau.

Billedgalleri: Villy Søvndals vej til udenrigsministerposten

Ikke-akademikere mister forbilleder

Netop Villy Søvndals og Pia Kjærsgaards farvel til frontlinjen er dog ikke uvæsentlig, tilføjer han.

- Det er to karismatiske skikkelser, der tager et skridt i baggrunden i det politiske system, og det betyder, at de danskere, som ikke har en akademisk tilgang til politik igen får en smule sværere ved at se sig selv i det system, vi har.

Ifølge Enhedslistens Henning Hyllested, som er tidligere fabriksarbejder og havnearbejder, fuldender de to ikke-akademiske partilederes afgang billedet af et alt for akademisk folketing.

Læs mere: Livet set fra Christiansborg

- Det er et problem generelt, og lige præcis Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard har jo bestemt ikke været de mindst folkelige partiledere. Men i det hele taget er det en uheldig udvikling, for der er mange danskere, der får sværere og sværere ved at identificere sig med de folkevalgte, siger Henning Hyllested.

Man kan ikke uddanne sig til politiker

Ifølge en undersøgelse foretaget af Cevea kort efter folketingsvalget sidste år er 64 procent af Folketinget nu akademisk. Tendensen vil fortsætte, lyder det fra Jens Jonatan Steen og kan i værste fald skabe politikerlede.

- Man skal huske på, at politik ikke en profession. Man kan ikke uddanne sig til politiker eller til demokrat. Det er noget, man er i kraft af vælgeropbaknig, man repræsenterer. Så når der er stadigt flere grupper i samfundet, der er stadigt ringere repræsenteret i det politiske system, så risikerer vi, at politikere mister føling med samfundet. Og det svækker jo systemet, siger Jens Jonatan Steen.

Læs mere: Blå vælgere: Her er Fru Karisma og Hr. Troværdighed

Han opfordrer partierne til at gøre mere for at få andre end akademikere til at engagere sig politisk.

Noget som arbejdsmarkedsordfører og tidligere havnearbejder, Leif Lahn (S), blandt andet praktiserer i kraft af Arbejdernetværket, som han oprettede for to år siden for at få flere politiske talenter til at engagere sig.

- For mig er det altafgørende, at der findes mange forskellige mennesker i Folketinget, og det skal Arbejdernetværket blandt andet være med til at påvirke, siger han.

Deltag i debatten: Er det vigtigt at alle samfundslag er repræsenteret i Folketinget, eller er lovgivningsarbejdet i dag så kompleks, at en akademisk uddannelse er en nødvendighed?

Billedgalleri: Villy Søvndals vej til udenrigsministerposten