Akademiske partiledere skaber politikerlede

Med Villy Søvndals (SF) og Pia Kjærsgaards (DF) farvel er samtlige partiledere i Folketinget nu akademikere.

Rasmus Boserup, Berlingske Nyhedsbureau Rasmus Boserup, Berlingske Nyhedsbureau
Villy Søvndal (SF) og Pia Kjærsgaards (DF) farvel til formandsposten i deres respektive partier er endnu et symbol på, at det repræsentative demokrati er ved at forsvinde, vurderer analysechef hos tænketank. Foto: Keld Navntoft

Villy Søvndal er uddannet folkeskolelærer, og Pia Kjærsgaard har en fortid som hjemmehjælper. Dermed hører de to forhenværende partiledere til en gruppe af politikere, der bliver færre og færre af. Med deres afgang er samtlige partiledere på Christiansborg akademikere, ligesom 64 procent af Folketinget.

Det er endnu et skridt i den forkerte retning, mener Jens Jonatan Steen, analysechef hos centrum-venstre tænketanken Cevea.

- Afgangen af to enkelte partiledere er ikke et selvstændigt problem, men det er endnu et symbol på en tendens, hvor det politiske system bliver akademiseret. Idealet om det repræsentative demokrati forsvinder lige så stille, siger Jens Jonatan Steen til Berlingske Nyhedsbureau.

Ikke-akademikere mister forbilleder

Netop Villy Søvndals og Pia Kjærsgaards farvel til frontlinjen er dog ikke uvæsentlig, tilføjer han.

- Det er to karismatiske skikkelser, der tager et skridt i baggrunden i det politiske system, og det betyder, at de danskere, som ikke har en akademisk tilgang til politik igen får en smule sværere ved at se sig selv i det system, vi har.

Ifølge Enhedslistens Henning Hyllested, som er tidligere fabriksarbejder og havnearbejder, fuldender de to ikke-akademiske partilederes afgang billedet af et alt for akademisk folketing.

Læs mere: Livet set fra Christiansborg

- Det er et problem generelt, og lige præcis Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard har jo bestemt ikke været de mindst folkelige partiledere. Men i det hele taget er det en uheldig udvikling, for der er mange danskere, der får sværere og sværere ved at identificere sig med de folkevalgte, siger Henning Hyllested.

Man kan ikke uddanne sig til politiker

Ifølge en undersøgelse foretaget af Cevea kort efter folketingsvalget sidste år er 64 procent af Folketinget nu akademisk. Tendensen vil fortsætte, lyder det fra Jens Jonatan Steen og kan i værste fald skabe politikerlede.

- Man skal huske på, at politik ikke en profession. Man kan ikke uddanne sig til politiker eller til demokrat. Det er noget, man er i kraft af vælgeropbaknig, man repræsenterer. Så når der er stadigt flere grupper i samfundet, der er stadigt ringere repræsenteret i det politiske system, så risikerer vi, at politikere mister føling med samfundet. Og det svækker jo systemet, siger Jens Jonatan Steen.

Læs mere: Blå vælgere: Her er Fru Karisma og Hr. Troværdighed

Han opfordrer partierne til at gøre mere for at få andre end akademikere til at engagere sig politisk.

Noget som arbejdsmarkedsordfører og tidligere havnearbejder, Leif Lahn (S), blandt andet praktiserer i kraft af Arbejdernetværket, som han oprettede for to år siden for at få flere politiske talenter til at engagere sig.

- For mig er det altafgørende, at der findes mange forskellige mennesker i Folketinget, og det skal Arbejdernetværket blandt andet være med til at påvirke, siger han.

Deltag i debatten: Er det vigtigt at alle samfundslag er repræsenteret i Folketinget, eller er lovgivningsarbejdet i dag så kompleks, at en akademisk uddannelse er en nødvendighed?

Kommentarer

Reglerne bør laves om til fordel for Alsidigheden.

Akademikere er en nødvendighed i DK.
På 10.år er behovet steget voldsomt.
Dertil kommer pressesekretærer, Spind d. eller hvad man vil kalde dem.
Men et folketing er fattigere uden håndværkere, - de som taler de manges sprog.
- jo flere grupper der er repræsenteret jo bedre.
og jo længere beholder vi vort Demokrati.
Reglerne må dog ændres så det ikke kun er skolelærere der kan komme ind, fordi de er i overtal.

Politiker

Når man studere de folketings medlemmer som sidder på tinge,hvor specielt mange af de yngre ingen afsluttende uddannnelse har, vil de fleste ingen mulighed have for et arbejde uden for tinget, det skulle da lige være inden for det offentlige. Derfor er de nød til at være levebrøds politikkere.
Det er rigtigt at vores største problem i Danmark er alle de love som findes og stadig besluttes, det har resulteret i det frygtelige bureaukrati med alle de akademikere, til både at udfærdige, håndhæve og udføre alle dissse love, som meget få andre forstår.
Tilgengæld mangler vi mennesker til alt det almindelige service arbejde.
Lad os få fornuftige politikkere akademikere eller postbude, med livserfaring til at lede dette land, regioner og kommuner. Det vil løse mange af vore problemer og rejse vor respekt for politikkerene.

Er politikere kloge

Det er efterhånden sådan at de på borgen kun tænker i egne fordele og et ragen til sig, se på pensioner minister vederlag,frikort,boligtilskud,aftredelses penge,rejsetillæg samt extra betaling når man bliver stemt ud,det er ikke klogt det skaber lede ved politik,så hvis der var et parti der turde røre ved al den svindel så MÅSKE.

Politikerlede

Jeg skal ikke afvise at akademikere bidrager til politikerlede. Jeg mener dog ikke at det er et spørgmål om akademiker eller ej. Det er nærmere et spørgsmål om den enkelte er i politik for at forandre og udrette noget eller for at blive til noget som person. Her tror jeg ikke at det alene er et spørgsmål om uddannelse. Lyt til retorikken hos politikkerne i de 20 sekunder de har vores opmærksomhed. Det handlinger sjældent om at gå ind i en dialog men om at fortælle hvad jeg mener og hvorfor de andre ikke duer. Det tror jeg ikke er et spørgsmål om deres uddannelse. Lad os i stedet fokusere på at belønne de politikere som tør og vil noget for andre skyld end dem selv - fordi de har visioner - og så glem om de er den ene eller anden uddannelse.

Kan man ikke blive andet,

kan man altid blive politiker. Dette har været mit motto i årevis, hvilket ikke skal opfattes positivt, tværtimod. Politikerne på Christiansborg tér sig som en ny adelsklasse, hvor div. titler, ordførerskaber og ministerposter går i arv i familierne.

Uddannelse er ikke noget at skamme sig over, men manglende føling med hvad der rører sig udenfor borgen er. Det nytter ikke, at der kun sidder en masse akademiske talknusere med deres regnemaskiner, når den vigtigste ting mangler, nemlig at vi borgere ikke er maskiner men mennesker. Vi vælgere og skatteydere ikke mindst, er reduceret tal som udelukkende bruges til meningsmålinger og uddeling af valgflæsk på "passende" tidspunkter.

Valgbarhedsloven bør laves om, således at en gennemført uddannelse, samt mindst 10 års erhvervserfaring er et krav for at kunne stille op som folketingskandidat.

Politiker leden er her allerede

Og en af årsagerne er, at mange politikere ikke har nogen som helst erhvervserfaring - inden for det PRIVATE. Det private område er jo, det hvor pengene tjenes, mens det offentlige kun bruger penge. Denne manglende kendskab gør, at mange af borgens beslutninger er helt ude i hampen, og spænder ben for dem, der forsøger at tjene penge til landet. De politiske kravlegårde - ungdomsorganisationer - producerer de mest snæversynede og indavlede politikere, der findes - og her er et virkelig stort problem for samfundet.

Folketinget domineret af akademikere og offentligt ansatte.

Betegnelsen Folketinget er falsk varedeklaration.Sammensætningen af Folketinget er ikke længere repræsentativt for den danske vælgerbefolkning.Over 60% af medlemmerne har en akademisk uddannelse,og langt den overvejende del af medllemmerne har udelukkende været beskæftiget i den offentlige sektor.
En yderligere betænkelig udvikling,er tendensen til,at medlemsskabet af Folketinget i stigende omfang synes at gå i arv indenfor visse familiedynastier med politisk indflydelse og fortid.
Hvorfor er det blevet sådan?
Akademisk uddannede og offentligt ansatte har væsentligt bedre betingelser for at engagere sig i det politiske arbejde og opstille til valg.De er således ofte sikret at kunne vende tilbage til en stilling og karriere i det offentlige,hvis de ikke bliver genvalgt eller ønsker at standse som folketingsmedlemmer.
For en ansat i den private sektor,forudsætter en politisk karriere,at man forlader sin stilling uden nogen sikkerhed for at kunne vende tilbage.
Dette system favoriserer offentligt ansatte akademikere.
Har man familie,er det forbundet med en enorm økonomisk risiko,at begive sig ind i Folketingspolitik,hvis man er ansat i den private sektor.Det kræver virkeligt stort mod og engagement af den enkelte person,at begive sig ud på en sådan løbebane.
Hvad angår "familiedynastierne",tyder denne form for "arvelig" repræsentation på en særlig form for nepotisme, som synes at brede sig mere og mere.Dette er en betænkelig udvikling,som ikke styrker politikernes omdømme i den brede befolkning.
Der er ingen tvivl om,at fortsætter akademiseringen af Folketinget,med en overvægt af repræsentanter fra den offentlige sektor,vil store dele af befolkningen have svært ved at finde nogen at identificere sig med på Tinget.Dette kan kun føre til mistillid til det politiske system.
Skal man vende udviklingen,må man se på de enkelte partiers opstillingsregler,samt sikre at privat ansatte har samme vilkår som offentligt ansatte,hvis man vælger at opstille til valg til Folketinget.

Det er ikke det akademiske der er problemet

1)de har nul reel livserfaring. Den politiske klasse lever i sit eget lille univers.
2)de er karrierepolitikere, der synes ikke at være nogle statsmænd eller visionære
3)den diagnose de giver af økonomien og klodens tilstand synes helt afkoblet fra virkeligheden
4)deres argumenter er bullshit (i Frankfurts tekniske forståelse af ordet)
5)magten i sig selv synes at være det vigtigste, ikke rigets forfatning.

Alt i alt er politik i en virkeligt ringe tilstand på tværs af det politiske spektrum. Jeg stemmer blankt næste gang.

Så er uddannelsen ikke god nok i DK

Eller osse er det ikke nok!!!

Det er blevet sværere, ------

At forføre folkemasserne på den længere bane.

En af de seneste der havde indledningsvis succes, var en maler fra Østrig. Til gengæld kostede det et smadret Europa m.m.

I vore dage straffes fantaster relativt hurtigt, især hvis de notorisk er fulde af løgn. Så - det betyder ikke noget hvad en politiker er gjort af, -hvis politikeren kan og vil "stoffet" der skal til for at være en troværdig en af slagsen.

Derfor er det rablende galt at stille Villy fra Bjert og Kjærsgård op sideordnet. Der er lysår til forskel de to imellem.

Gad vide om skolelæreren hæver sin løn som sådan, medens han vimser rundt på nedturen, -og har gjort det hele tiden som "en sand og solidarisk socialist".

Villy soveman

det har han sikkert de kan ikke få nok.

Det der mangler er en akademiker som har haft et job

Et job i det private erhvervsliv vel at mærke !

Problemet er jo ganske enkelt, at politikerne ikke forstår hvordan almindelige mennesker lever og taler.

De forstår ikke de problemer vi danskere lever med hver dag - de kampe vi hver dag kæmper for, at overleve politikernes idealistiske tyrani.

Men det vil ændre sig, hvis den små frk Krag bliver leder

Astrid Krag har mig bekendt ingen uddannnelse overhovedet (hvilket får det til at lyde hult, når hun istemmer forventningen om uddannelse til alle).

-

Man behøver ikke at være akademiker for at fylde vælgerne med løgn for derved at give næring til politikerleden. Det klarede ovenfor omtalte skolelærer til UG med kryds og slange.

Mht til andelen af akademikere i Folketinget så kommer udtrykket "Et er søkort at læse, et andet er skib at føre" mere og mere til sin ret, mener jeg. Fx i form af en skatteminister, der pga sin unge alder næppe ved hvad det vil sige at have en skattepligtig indtægt...

Det repræsentative demokrati har fanden skabt!

Det er netop det fænomen, at især de to nævnte politikere hver 4. år får lov til at bestikke vælgerne med deres egne skattemidler til at stemme på sig. Derved bliver den førte politik populistisk. Og det er kun hvert fjerde år, at sofavælgerne kommer op og stemmer på de partier de plejer at stemme på. Dernæst får disse uduelige politikere med 4 års mandat i rykken lov til at gældsætte Danmark, bygge verdens største, uduelige og ineffektive offentlige sektor og etablere verdens største skatte- og afgiftstryk.

Ja, det repræsentative demokrati har så sandelig spillet fallit.

I Schweiz, hvor man i 60erne havde et højere skattetryk en i Danmark gik det den modsatte vej. Her stemmer man om stort og småt - på kommunalt og kantonalt plan. Dette forhindrer politikerene i at svine med skatteborgernes penge, skatte- og afgiftstrykket er forblevet lavt og kun virkelig engagerede går til stemmeurnerne. Alle sofavælgerne bliver heldigvis hjemme.

Dette har ført til at de Schweiziske landspolikere - som iøvrigt kun fylder en brøkdel i mediebilledet i forhold til de danske - kan koncentrere sig om de store linjer og ikke bestemme og tænke på, om folk skal have tre forældre, feminine personnumre, gå med tørklæder eller ej eller klø sig i røven.

Danmark bør begrænse det repræsentative demokrati til et minimum som i Schweiz.

lovgivningsarbejdet??

Politikerne kender overhovedet ikke lovene.
Det viser sig gang på gang.
Og de holder ikke engang øje med, at kontor'damer' laver lovene om efter afstemningerne i Folketingssalen.

Folketingsmedlemmer skal ikke være adkademikere. De er en klike med alle dem, der sidder rundt omkring i myndigheder og bestyrelser, banker, etc.
Folk har ikke en chance.

Det er nærmest en diskvalifikation, at være akademiker.

Det siger måske mere om danskerne end det gør om politikerne

Hvis det er korrekt at akademiske politikere skaber politikerlede kan det jo dels tolkes som om akademikere er kedelige og blottet for retorisk sans eller tolkes som om vi ikke kan li' dem fordi de har en højere uddannelse og sandsynligvis har en bedre evne til at overskue komplekse sammenhænge end de fleste andre. Misundelse er jo en grim ting, men den trives ganske godt i danmark hvor vi åbenlyst hylder det platte, det forenklede snarere end det visionære og holistiske. Danmark er landet hvor vejen til berømmelse går gennem realityprogrammer og fængselsophold, mens folk der spilder tiden på at blive at blive både klogere og politikere bliver hånet og marginaliseret.

Jeg ved da ikke om ....

... akademikere bedre kan overskue "komplekse sammenhænge".

Jeg vil give dig ganske ret, når det omhandler de 179 personers egne forhold og bankkonti.

På alle øvrige områder, mangler hovedparten af de 179 at bevise de kan håndtere "komplekse sammenhænge" og i det hele taget at kan huske, hvad de lovede i går - en del har endvidere problemer med at kan håndtere "simple sammenhænge", så som "sandheden" !!!

Komplekse sammenhænge

I det mindste har akademikere BEVIST at de kan overskue komplekse sammenhænge.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden