Alarm over regeringens udlændinge-stramninger | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

Alarm over regeringens udlændinge-stramninger

Red Barnet advarer om, at børns liv kan sættes på spil, mens Institut for Menneskerettigheder er bekymret over, at regeringen er »parat til at træde bunden ud af menneskerettighederne«.

Regeringens bebudede stramninger af familiesammenføringsreglerne vil få store konsekvenser for de børn,  som fremover må vente i konfliktzoner i tre år på at blive genforenet med deres famile, påpeger bl.a. Børnerådet. Foto: Linda Kastrup

En stribe organisationer retter nu en særdeles skarp kritik af regeringens udlændingestramninger, som bliver vedtaget inden længe.

Både Institut for Menneskerettigheder, Red Barnet, Foreningen af Udlændingeretsadvokater og Børnerådet afleverer i dag høringssvar til lovforslaget, og de protesterer især mod et af de mest centrale punkter: Stramningerne af familiesammenføringsreglerne.

Fremover kan flygtninge med såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus først få deres sag om familiesammenføring behandlet efter tre år mod i dag ét. Og det vil have så vidtrækkende og alvorlige konsekvenser for især børnene, at den del af lovforslaget slet ikke bør gennemføres, mener Børnerådet og Red Barnet.

Læs mere: Flygtninge-stop over Øresund er lykkedes - men hvor længe?

Red Barnet vurderer ligefrem, at »forslaget potentielt og helt bogstaveligt kan bidrage til, at børns liv og overlevelse sættes på spil«.

»Det er et brutalt lovforslag, det er uværdigt, og det er konventionsstridigt. Tre år er en evighed i et barns liv, og det er uværdigt for et land ikke at tilkende børn deres ret til at være sammen med deres familier og vokse op i trygge rammer,« siger generalsekretær i Red Barnet Jonas K. Lindholm og tilføjer:

»Det sætter forældrene i voldsomme dilemmaer om, hvorvidt de skal tage deres børn med på den farlige færd. Årets førset dødsoffer på overfarten fra Tyrkiet til Grækenland var en toårig dreng. Det dilemma er det ikke rimeligt at sætte familier i.«

Børnerådet advarer om, at børn risikerer at blive fastholdt i krigszoner i flere år, og i sit høringssvar skriver formand Per Larsen, at ændringerne kan få »meget alvorlige« konsekvenser:

»Der er overhængende fare for, at de foreslåede ændringer medfører, at de flygtningebørn, der efterfølgende ankommer til Danmark, vil være traumatiserede i en sværere grad end under de nuværende regler.«

Hos Foreningen af Udlændingeretsadvokater er vurderingen, at udskydelsen af retten til familiesammenføring er i strid med hele fem konventioner – bl.a. menneskerettighedskonventionen og flygtningekonventionen.

»Vi mente allerede, at det var i strid med menneskerettighedskonventionen, da de indførte etårsgrænsen, men det kunne vi diskutere, for ting tager tid. Nu, hvor de foreslår en grænse på tre år, er der virkelig ingen tvivl om, at det strider mod konventionerne,« siger formand Jytte Lindgård.

Institut råber vagt i gevær

Danmark er ellers et af de lande, der altid har stået vagt om de internationale konventioner, men inden for de seneste år er der sket et kursskifte, når det kommer til flygtninge- og udlændingeområdet, mener direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen.

Et kursskifte, der er blevet så markant under den aktuelle flygtningesituation, at han nu ser sig nødsaget til at »råbe vagt i gevær«, som han siger. Instituttet indgiver også et høringssvar til lovforslaget.

Læs mere: Fire store grænseovergange uden kontrol: DF kræver handling

»Der er ufred og menneskerettighedsovergreb flere steder i verden, og derfor flytter folk sig. Men vores svar til de folk er ikke at sige, at de selvfølgelig skal beskyttes. Vores svar er i stedet at sige, at deres rettigheder skal begrænses. Det er en markant kobling, som i virkeligheden er forståelig indenrigspolitisk, men min bekymring som menneskerettighedsinstitution er, at vi kommer et sted hen, hvor vi ikke kan styre, hvad vi sætter gang i,« siger han.

Jonas Christoffersen peger bl.a. på, at regeringen med åbne øjne erkender, at der er en risiko for, at Danmark kan få en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med de strammere familiesammenføringsregler.

»Når man får at vide af sine embedsmænd, at man ikke har sikker grund under fødderne, og man så gør det alligevel, synes jeg, at man går langt. Vi tænder nu en advarselslampe, for når vores reaktionsmønster er, som det er nu, så tidligt i en flygtningestrøm, hvad bliver vores reaktionsmønster så næste gang,« siger Jonas Christoffersen.

Institut for Menneskerettigheder har tidligere vurderet, at udskydelsen af familiesammenføring er i strid med menneskerettighedskonventionen, der bl.a. skal sikre alle retten til familieliv.

»Selv om Danmark kan gå langt uden at krænke menneskerettighederne, kan det smuldre for os, når vi allerede nu er begyndt at sige, at vi er parate til at træde bunden ud af menneskerettighederne. Det er det, der er bekymringen,« pointerer Jonas Christoffersen.

Støjberg bevidst om, at man går til kanten

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) noterer sig kritikken fra organisationerne, men det ændrer ikke på, at regeringen står ved sine stramninger, fastslår hun.

»Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ønsker at begrænse antallet af asylansøgere i Danmark, og vi ved, at familiesammenføringsreglerne har en betydning. Derfor gennemfører jeg en opstramning på det område,« siger ministeren.

Inger Støjberg betoner, at regeringen »uden tvivl går lige til kanten af konventionerne«, og det er hun »fuldt bevidst om«.

Læs mere: For 55 dage siden var grænsekontrol uklogt: I dag indførte Løkke den

»Der er en procesrisiko, men det er en risiko, jeg er villig til at løbe. Jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe mennesker i nød, men vi skal også selv kunne følge med, og det er den balancegang, jeg skal finde som minister,« siger hun.

Regeringens lovforslag skal førstebehandles i Folketinget i næste uge.

Tophistorier Gå til forsiden