Anders Samuelsen og co. ligger ret stille i meningsmålingerne | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

Anders Samuelsen og co. ligger ret stille i meningsmålingerne

Liberal Alliances vælgertilslutning har stort set ikke forandret sig siden sidste folketingsvalg, viser Berlingske Barometers vægtede gennemsnit af meningsmålinger.

Formand for Liberal Alliance, Anders Samuelsen. 02.10.2014 Foto: Keld Navntoft

Liberal Alliance er blandt de mest stabile partier i Folketinget, når det gælder vælgertilslutningen.

Ved valget i 2011 fik partiet fem procent af stemmerne og vekslede dem efterfølgende til ni pladser i Folketinget. Siden dengang har Anders Samuelsen (LA) og co. haft en nærmest konstant vælgeropbakning på mellem fem og seks procentpoint. Der har med andre ord ikke været de store udsving.

Læs mere: Liberal Alliance vil have Thulesen Dahl som minister

Ifølge Berlingske Barometers vægtede gennemsnit står partiet i dag til at få 5,8 procent af stemmerne, og med en statistisk usikkerhed på 0,7 procent er der dermed ikke tale om en mærkbar fremgang - men snarere om minimale udsving, der kan tilskrives statistiske tilfældigheder.

Læs mere: Blåt broderskab står sammen - men om hvad?

Partiets største vælgertilslutning i denne regeringsperiode fandt sted i slutningen af juni 2014. Her lå partiets vælgertilslutning på 6,3 procent af stemmerne.

Noget værre så det ud i begyndelsen af  januar 2013, hvor partiet satte sig på 4,1 procent af stemmerne. I begge tilfælde betyder den statistiske usikkerhed dog, at de signifikante ændringer i Liberal Alliances vælgertilslutning var minimale.

Læs mere: Thomas Larsen: Liberal Alliance vil ind i magtens maskinrum

Ifølge Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, er der et nybrud i gang i Liberal Alliance.

Partiledelsen er »målrettet gået i gang med at forvandle LA fra et protestparti til et parti, der søger indflydelse og vil være med til at indgå aftaler - hvis det samlede kompromis vel at mærke trækker i den rigtige retning set med partiets øjne«.

Berlingske Barometer viser et gennemsnit af de politiske meningsmålinger, der er blevet offentliggjort inden for de seneste 31 dage. En avanceret model ligger til grund for beregningen. Blandt andet tillægges nyere målinger mere vægt end ældre og de enkelte institutter vægtes efter deres måde at indsamle data på. Gå selv på opdagelse i Berlingske Barometers mange data her.

Tophistorier Gå til forsiden

 
Nyheder |

Elbæk: »USAs Demokrater vil lære af Alternativet«