Antallet af politiske skandalesager er tredoblet

En politisk skandalehistorie i de danske medier handler typisk om bilagsrod og uorden i økonomien, mens den engelske og amerikanske presse langt oftere svælger i skandalehistorier om politikernes sexliv.

En politisk skandalehistorie i de danske medier handler typisk om bilagsrod og uorden i økonomien, mens den engelske og amerikanske presse langt oftere svælger i skandalehistorier om politikernes sexliv. Det viser et nyt forskningsprojekt, som for første gang kortlægger de politiske skandaler i de skandinaviske lande. Undersøgelsen fortæller, at der er sket en tredobling i perioden 2000 til 2009 i sammenligning med tiåret før.

Den store stigning i antallet af politiske skandaler skyldes blandt andet mediernes stigende behov for at fylde hele nyhedsdøgnet ud på en kanal som TV 2 News og på avisernes hjemmesider, mener medieforsker Mark Ørsten fra Roskilde Universitet, som står for den danske del af undersøgelsen.

»Vi kan se, at det store pres, der har været for at fylde nyhedshullet ud har affødt flere politiske skandalesager. Fra 1990 til 1999 var der 31 skandalesager i de skandinaviske lande, som ryddede forsider, mens antallet var steget til 93 i perioden 2000 til 2009,« siger Mark Ørsten.

Ude af proportioner

Hvorfor skal en seriøs forsker som du beskæftige sig med politiske skandalehistorier. Kan du ikke lade formiddagsaviserne om den slags?
»Nej, for politiske skandaler er blevet en afgørende del af moderne politik, og det er medierne, der driver dem. Derfor er det interessant at se på, om skandalesagerne er med til at holde demokratiet rent ved at afsløre politikernes fejl, trick og ulovligheder, eller om skandalerne sviner demokratiet til, fordi personsager uden politisk relevans bliver blæst ud af proportioner. I England har man haft stor indsigt i de politiske skandaler siden Cambridge-forskeren John Thompson i 2000 udgav Political Scandal, og nu ser vi på, om samme tendenser gøre sig gældende i medier og politik i Skandinavien.«

Og hvad er konklusionen så. Er skandalehistorierne gode eller dårlige for demokratiet?
»Set over hele perioden har skandalerne mest været med at til at holde demokratiet rent. Det gælder sager som blødersagen (1986), Tamil-sagen ( begyndelsen af 1990erne ), TDC-sagen (2001) og Jægerbogssagen (2009-10. Men der er en stigende tendens til, at medierne går i selvsving i mere moralske personsager som Jeppe Kofoed-sagen (om sex med en ung pige), Lene Espersens ferie-sag og dele af Helle Thorning-Schmidts skattesag.«

Er det så de samme skandaler, der truer de folkevalgtes politiske liv i Danmark og England?
»Nej. Fælles er det, at der kommer flere skandaler, som går tættere og tættere på politikerne. Men i England og USA har medierne langt oftere lejlighed til at koble sex og politik. Hele den her family value-tilgang præger engelsk og amerikansk politik, og derfor er det en historie, når konservative engelske politikere er deres kone utro, eller når amerikanske politikere, som argumenterer mod homoseksualitet, selv har en affære med en af deres eget køn. I Danmark og det øvrige Skandinavien er vi mere frisindede, og politikerne er langt mindre udtalte omkring familiemoral. Der er stadig en slags ’kontrakt’ med journalisterne om, at den slags hører privatlivet til. I Danmark rammes politikerne hårdest af økonomiske og arbejdsmæssige skandaler. Her er det den strenge skandinaviske arbejdsmoral, der slår igennem. Bare se på sagerne om udenrigsminister Lene Espersens (K) ferierejser og Henriette Kjærs (K) rod i økonomien. Danskerne er mindre interesseret i, om politikerne drikker lidt for meget eller har en elskerinde.«

Er der forskel på de politiske skandaler i de skandinaviske lande?
»Nej. I Sverige er der flere skandalesager, som involverer store virksomheder, og Finland har lidt mere druk. Men ellers er de meget lig hinanden,«

Politikerne som hele mennesker

I har identificeret 153 politiske skandaler i Skandinavien siden 1980. Hvilke danske skandaler er mest opsigtsvækkende i den periode? »Sikkerhedsskandalerne – dokumentarfilmen Den Hemmelige Krig og Jægersbogssagen – fordi de viser, hvordan skandaler ofte opstår på politikområder, hvor kursen ændres. I dette tilfælde er Danmark slået ind på en aktivistisk udenrigspolitik. Det samme så du med den mest alvorlige sag af alle – Tamilsagen – som kom efter, at man var begyndt at stramme op på indvandrerpolitikken. Endelig vil jeg nævne socialdemokraten Jeppe Kofoeds sexsag. Ikke fordi den var stor, men fordi den viser, at grænserne for, hvor tæt man går på politikerne, også på det her område er under pres.«

Mange danskere er trætte af skandaler og personsager og siger, at de hellere vil høre om seriøs politik. Hvorfor bliver medierne alligevel ved med at kaste sig over sagerne?
»Blandt andet fordi politikerne i højere grad inviterer medierne indenfor, så de kan vise sig selv som hele mennesker. Så bliver de også bedømt på det. Der er ingen tvivl om, at danskerne klikker på de her historier på nettet og taler om dem ved middagsbordene. Men de fleste skandalesager kører for længe, så mange når kvalmegrænsen.«

Bogen ”Political Scandals in Scandinavian Countries” kommer til efteråret fra Nordicom.

Antallet af politiske skandalesager er tredoblet