Arbejdstid truer med at udløse lærerkonflikt

Lærernes formand langer voldsomt ud efter finansministeren: »Det er aldrig sket før, at en regering blander sig så direkte i forhandlinger.«

Foto: Steffen Ortmann

Uenigheden om lærernes arbejdstid truer med at køre overenskomstforhandlingerne i kommunerne af sporet, allerede inden parterne om halvanden måned formelt skal udveksle krav. Det erfarer Berlingske.

Fagbevægelsens topforhandler og formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er rasende over, at kommunerne vil droppe lærernes arbejdstidsaftale, så de skal undervise mere, og det i stedet kan være skolerne, der bestemmer, hvad lærerne skal bruge tiden på. Han langer nu ud efter Finansministeriet med Bjarne Corydon (S) i spidsen, som lærerformanden mener blander sig i forhandlingerne.

»Det er aldrig sket før, at en regering blander sig så direkte i forhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter. Det er helt uhørt, og jeg har meget svært ved at se, hvordan vi skal finde fælles løsninger, hvis regeringen sidder i baggrunden og styrer forhandlingerne,« siger Anders Bondo Christensen.

Flere har da også peget på kommunernes overenskomstforhandlinger som afgørende for, om regeringens store ambitioner for folkeskolen kan blive ført ud i livet.

Lærerformanden understreger, at han ikke ønsker en konflikt, men at lærerne står fast på, at deres arbejdstidsaftale bliver bevaret i overenskomsten. Kommunernes Landsforening (KL) fastholder dog, at aftalen skal ophæves, så det i stedet er skolerne, som bestemmer, hvor megen tid lærerne underviser.

»Lærerne skal ikke arbejde mere, de skal lave noget andet. I dag går næsten hver sjette elev ud af skolen uden at kunne læse og regne. Skal vi løse det problem i en tid med knappe ressourcer, bliver vi nødt til at gøre reglerne mere fleksible,« siger Michael Ziegler, formand for KLs Løn- og Personaleudvalg, der blankt afviser, at regeringen styrer forhandlingerne.

Også finansminister Bjarne Cory-don (S) afviser lærernes anklage.

»Folkeskolelærernes overenskomst forhandles af Kommunernes Landsforening,« siger Corydon.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet Mikkel Mailand, har den socialdemokratisk ledede regering trukket retorikken skarpere op, end den var, da den borgerlige regering sad ved roret.

»Der er et meget tæt interessesammenfald mellem kommunerne og regeringen, og det giver store frustrationer i fagbevægelsen,« siger Mikkel Mailand. Han mener dog, at det endnu er for tidligt at vurdere, hvor stor konfliktrisikoen er.

Arbejdstid truer med at udløse lærerkonflikt

Kommentarer

Om børne- og skolehaver.

Flyt Peter Sabroe til Bramming og E. M. Dalgas til Næstved, Lærerhøjskolen i Bramming, Langå og Næstved har brug værksteds- og kursusvogne, bygget af kronjyder ved Randers Bro, ved stationsbyer og trinbræt til opsøgende kurser om børne- og skolehaver for fagudvalg ved naboskoler.

Ro, orden og disciplin

Lad os få den autoritet igen, som skolerne havde tidligere, og som den såkaldte 68-generation af lærere har sat over styr.
Ikke en skole med kadaverdisciplin, men en skole, hvor undervisningen starter, når timen begynder, hvor læreren er der til tiden, hvor uro i klassen ikke tolereres, og hvor forældrene drages til ansvar for deres børns meriter - gerne mede bøder eller tvungen deltagelse i forældrekurser.
I dag går mange steder den første halvdel af en lektion med bare at skaffe ro i klassen, forældrene gide ikke at engagere sig, eleverne tér sig som de har lyst, og skolen har ingen midler til at sætte tingene på plads.
Jeg tror ikke, at det i så høj grad er penge, der er brug for, som for at få ordnede rammer for det daglige arbejde i skolen.
Som det slasker mange steder i dag, kan nok så mange penge ikke rette op på det. Kun en fast hånd fra skolens ledelse og medarbejdere, som naturligvis skal bakkes op politisk i deres arbejde for at få folkeskolen på ret køl igen.

Enig

Meget var hentet ved at få ro i klasserne. Uro giver kaos i hovederne, ro giver overskud. Det kunne være en rigtig god begyndelse. ..og helt gratis.

Om Sokrates.

"Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. Den modsiger sine forældre, skryder op i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene over kors og tyranniserer lærerne." Sokrates (Græsk filosof år 470 f.Kr. - 399 f.Kr.).

Om en pædagogisk brugsforening.

I en forældreskole vælger lærerrådet en skolebibliotekar som viceskoleleder og forældreforening en pædagogisk skoleleder i et åremal som praktiklærere for unge lærere.

Skolebiblioteket er en pædagogisk brugsforening med en avisstue og et foreningsbibliotek, hvor bogudvalg i lokale foreninger har sammensat en bogsamling. Præst og degn bruger en biblioteksbus som foreningsbus med studiekredse, der besøger Skåne, Halland og Blekinge, Vendsyssel, Sydslesvig og Normandiet.

Har skolen kvalificerede ledere?

Jeg synes det er utroligt, at det ikke er skolen, dvs skolens ledelse, der bestemmer, hvad lærerne skal bruge tid på. Én ting er, at den samlede arbejdstid er en del af en overenskomst, men HVAD tiden skal bruges til, må da variere fra skole til skole, og fra år til år, af mange grunde.

Det er måske lykkedes lærerne og deres fagforening at bilde både sig selv og omverdenen ind, at det er bedst for børnene, når lærerne bruger det meste af deres tid på andet end undervisning i klasseværelserne.

sv:

Det der er overenskomst bestemt er den samlede arbejdstid, samt at der skal være en faktortid. Dvs. hver undervisningstime udløser en mængde tid (varierer alt efter hvilken kommune det er), og den tid skal bruges på forberedelse, forældresamarbejde, netværksmøder (PPR mv.) faglig udvikling, elevplaner, andre former for dokumentation af arbejdet, fælles koordinering af undervisning, afholdelse af enkelte møder.

Så ledelsen bestemmer hvem der skal undervise i hvad og hvornår, men fordelingen mellem undervisning og øvrig tid ligger fast.

Det KL lægger op til, vil være i stor udstrækning at fjerne alle former for forberedelse, forældresamarbejde etc.

Om bonus som tavshedspligt.

Honorar er bonus, men uden honorarordninger ingen gårdvagter, ingen pasning af faglokaler, ingen specialundervisning, ingen skolevejledere, ingen censorer, færdselslærere, konsulenter i elevrådsarbejde etc.; uden stedtillæg ingen klasselærere og uden slibetillæg ingen sløjdlærere i ungdomsskolen.

Der er for mange ressourcekrævende elever i almindelige klasser.

Alt for megen tid går for lærerne med at opretholde bare et tåleligt støjniveau i klasserne.
Alt for mange elever er utilpassede - og nogle af dem kan endog ikke sproget.
Det er dårlige arbejdsvilkår - Og til Palle Graversgaard vil jeg da lige sige, at dengang i 60'erne - var der vel 0% fremmedsprogede elever i klasserne. Jeg husker ingen på min skole.

Snyde argument

Det er da sikkert ganske rigtigt at eleverne vil have gavn af mere undervisning. Men det er i virkeligheden ikke det, der bliver lagt op til her. Det som KL lægger op til er, at den enkelte lærer skal møde børnene mere, uden nødvendigvis at hæve timetallet. I virkeligheden er der tale om en spareøvelse, hvor færre lærere skal undervise det samme antal lektioner. Det bliver eleverne altså ikke dygtigere af! Så KL snyder i argumentationen når de siger at det er for at skabe mere tid mellem lærer og elev. Det betyder at læreren skal være mere sammen med eleverne, men at eleverne ikke får mere tid med en lærer. Og Danmarks Lærerforening er ikke for skarpe til at argumentere imod. Det hele kommer til at lyde som fagforeningsklynk, hvor man virker som om man vil holde fast i nogle stivnede regler. Argumentet bør være, at forslaget netop IKKE vil give mere lærertid til eleverne, men dårligere forberedelse til den nuværende opgave.

Om Gymnastik- og Idrætshøjskoler.

Gymnastik- og Idrætsforeninger bredte sig fra KFUM i København med Olfert Richard landet om og med Nyborg Strand som foreningshøjskole.

Et stift har en Gymnastik- og Idrætshøjskole, der ligger bedst i Esbjerg og Nakskov i Ribe og Maribo Stift. Et sogn har en forældreskole som gymnastik- og idrætsskole i skolefridage og efter skoletid i skoledage.

Folkeskolen er vores fundament

Den socialdemokratisk-ledede regering har sat en ny dagsorden for Danmark. Vi skal skabe en bedre og mere rummelig folkeskole.
Derfor må vi alle bakke op om at børnene skal have mere undervisning. Men under mere varieret form, som Helle Thorning fortalte i sin åbningstale.
Fra min skoletid husker jeg såmænd at lektionerne var 50 min. lange og at vi også blev undervist om lørdagen den gang i 60érne.
Skal man forstå at Anders Bondo Christensen er imod den socialdemokratiske vision om bedre uddannelse til alle?
Lad lærerne skrotte arbejdet med individuelle tidskrævende elevplaner og giv eleverne mere undervisning istedet.

Hvornår ...

... er socialdemokraterne blevet ledere af regeringen ?

S har statsministerposten - men ses tydeligt ikke at være det samme som at "lede" !

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden