Blandede karakterer til regeringens SU-reform

Regeringen vil tvinge de studerende til at gennemføre studierne hurtigere end hidtil, men ifølge en ekspert bærer SU-reformen også præg af at være en spareøvelse.

Mads Mostrup Jensen, Berlingske Nyhedsbureau
Uddannelsesminister Morten Østergaard deltog mandag eftermiddag i en paneldebat med studerende på Aarhus Universitet om det danske SU-system. Her ses ministeren ved ankomsten til Stakladen, hvor mødet blev afholdt. Foto: Henning Bagger

Mindre SU til hjemmeboende, væk med det sjette SU-år til studerende, der er sent om at komme i gang, og krav til universiteterne om at skynde på de studerende.

Det er nogle af de elementer i regeringens SU-reform, der skal få de studerende til at gennemføre uddannelserne hurtigere. Ifølge kritikerne, heriblandt de studerende selv, vil stramningerne dog få den modsatte effekt, fordi de studerende presses til at arbejde under studiet.

Lektor i uddannelsesøkonomi ved Aarhus Universitet, Maria Humlum, forventer at nogle punkter i reformen vil opfylde regeringens mål om mere tempo, men andre dele bidrager udelukkende til den forventede besparelse på to milliarder kroner årligt, mener hun. Det gælder blandt andet forslaget om at reducere SUen for studerende, der bor hos deres forældre.

Læs mere: Sådan vil regeringen reformere de studerendes SU

»Det vil potentielt spare nogle penge, men jeg kan ikke forestille mig, at det vil hjælpe med at få studerende hurtigere igennem studiet. Hvis man skal spare, er det fornuftigt at reducere satsen for de hjemmeboende, for intet tyder på, at det vil forværre chancen for at gennemføre eksempelvis gymnasiet«, siger Maria Humlum.

Så har hun mere tiltro til forslaget om at fratage retten til et sjette SU-år, hvis studerende venter mere end to år på at gå fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse.

»Mit indtryk er, at de unge allerede er begyndt at bevæge sig hurtigere over på de videregående uddannelser, men den grundlæggende idé er god nok, fordi den skaber incitament til at starte tidligt,« siger lektoren.

Læs mere: Universiteter vil ikke trues på levebrødet

I dag færdiggør kun én ud af ti studerende en lang videregående uddannelse på normeret tid, og gennemsnitligt er de studerende lidt mere end et år mere end normeret tid om at blive færdige. Men ifølge formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Jakob Ruggaard, er dagens studerende ekstremt målrettede, og efter hans mening vil SU-stramninger kun forlænge studietiden.

»Regeringen forsøger at male et skræmmebillede, der skal vise befolkningen, at vi studerende er dovne. Sandheden er, at SU-reformen er en sparereform. Studerende bliver ikke hurtigere færdige ved, at man tager pengene fra dem,« siger han.

Erhvervslivet modtager reformen med større begejstring. Dansk Industris direktør, Lars Goldschmidt, ser reformen som et opgør med den »forsinkelseskultur«, der efter hans mening har slået rod blandt danske studerende.

»Det er rigtigt dyrt samfundsøkonomisk, at Danmark har nogle af verdens ældste kandidater, når de afslutter en videregående uddannelse. En kandidat, der bliver færdig som 35-årig, har ikke så mange år på arbejdsmarkedet, som en der bliver færdig som 26-årig,« siger han.

Læs mere: Industrien kalder SU-reform »sund fornuft«

Fra Venstre modtager man udspillet positivt og ser ifølge SU-ordfører Mads Rørvig frem til at deltage i forhandlingerne. Det gør man ikke i Enhedslisten.

»Jeg ved ikke, hvad jeg efterhånden skal sige om denne såkaldte socialdemokratiske regering. Først røg alle valgløfterne om en millionærskat. Så kom en asocial skattereform, som omfordelte penge fra den arbejdsløse til direktøren. Og nu er de så de studerende, der står for tur,« siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.