Civilisationernes sammenstød

Der er et dybt modsætningsforhold mellem kristendom og islam. Så dyb en modsætning, at den ikke kan overvindes eller tales væk.

Marie Krarup, (DF)
Marie Krarup (DF) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Lars Östman fremturer med sine useriøse påstande om mig og mine holdninger. Senest i kronikken i Berlingske 10/12. Jeg vil endnu engang forsøge at løfte debatniveauet, selvom jeg ikke har det store håb om, at indlægget bliver forstået. LÖ stiller et spørgsmål i sin kronik, som jeg vil svare på: ”Hvis du mener, at islam kan sammenlignes med nazisme, skal vi så i krig med islam?”

Der er et dybt modsætningsforhold mellem kristendom og islam. Så dyb en modsætning, at den ikke kan overvindes eller tales væk. Modsætningsforholdet kan først ophæves ved den ene parts omvending. Derfor opstår der konflikter alle de steder, hvor islam og kristendommen af historiske årsager lever tæt sammen. Se på Balkan, Tjetjenien, Ægypten, Indien og Pakistan osv. Nogle har kaldt krigen mellem islam og kristendom for 1400-årskrigen, fordi den har varet siden islams opståen for 1400 år siden! Modsætningsforholdet kan også beskrives med Huntingtons begreber som en front i ”civilisationernes sammenstød”.

11. september 2001 blev New York angrebet af Osama Bin Laden – med en tydelig islamisk begrundelse. NATO anså angrebet som et Artikel 5 angreb (det vil sige, at musketer-eden, ”en for alle – alle for en”) i NATO skulle aktiveres. Det blev den. Og NATO har siden kæmpet i Afghanistan, hvor Osama Bin Laden havde træningsfaciliteter. Vi har stadig soldater i Afghanistan, - så på en måde må jeg svare ja på LÖ´s spørgsmål: Vi er i krig med den islamiske civilisation.

For det er jo det den såkaldte ”krig imod terror” i virkeligheden drejer sig om. Krigen mod terror er en ligeså meningsløs betegnelse som ”krigen imod panseroffensiven”. Terror er en kampform ikke en modstander. Og vi kan ikke komme udenom, at de folk, der har brugt terror som våben imod den vestlige verden er inspireret af islam.

At vi har denne krig på verdensplan skal ikke give nogen ret til at gå hen og slå deres muslimske nabo. For vi har ikke krig i Danmark. Men det er klart, at vi skal lære af de historiske modsætninger og sørge for, at færrest muligt fra den islamiske verden kommer til Danmark. Netop denne befolkningsgruppe har kæmpe problemer med at blive integreret i Danmark. Vi skal altså sørge for at gruppen ikke bliver så stor, at det over gevind og vi ender med Balkan-agtige problemer. Og så skal vi være meget bedre til at stille krav i skolen og på arbejdspladser. Indfødsretsprøven er her et godt middel til at afprøve, om folk virkelig ønsker at blive del af Danmark og har gjort sig kvalificerede til at modtage et dansk statsborgerskab. Har de det kan vi møde dem med tillid i vores nationalstat. Derfor er det så vigtigt, at denne prøve faktisk har et indhold og ikke bliver til det rene pjat. Vi kan ikke kræve konversion fra islam til kristendommen på grænsen til Danmark, selvom det i virkeligheden ville være den eneste måde at undgå en aflægger af ”civilisationernes sammenstød” i Danmark. Men vi kan i det mindste kræve at de fremmede lærer vores sprog, kultur og historie og ved en test beviser, at de kender til den. Testen i sig selv kan dermed bevise, at de faktisk vil Danmark og dermed er vores tillid værd.