Corydon vil sætte EU-ansatte ned i løn

Løn- og pensionsforhold for EU-ansatte skal reformeres, så de ligesom andre offentligt ansatte kan bære en del af den økonomiske krises byrde, mener finansminister Bjarne Corydon (S).

Signe Damgaard, Berlingske Nyhedsbureau Signe Damgaard, Berlingske Nyhedsbureau
Efter at have medvirket til at overbevise SAS-ansatte om forringede vilkår for at kunne beholde jobbet, ønsker Corydon nu også, at EU-ansatte skal indrette sig efter krisetiden. Foto: Linda Kastrup

Finanskrisens fangarme bør ifølge den danske finansminister, Bjarne Corydon (S) række ud i EU. Efter at have medvirket til at overbevise SAS-ansatte om forringede vilkår for at kunne beholde jobbet, ønsker Corydon nu også, at EU-ansatte skal indrette sig efter krisetiden. Det skriver politiken.dk.

Udmeldingen kommer efter fredagens sammenbrud i EUs budgetforhandlinger.

- Som følge af krisen er medlemslandene nødt til at træffe nogle meget svære beslutninger og reformere deres samfund grundlæggende i disse år. I det lys er det helt naturligt, at også EUs institutioner prioriterer deres udgifter og viser tilbageholdenhed, skriver han i en mail til Politiken.

- Derfor er det også klart, at vi fra dansk side ønsker en ambitiøs reform af løn- og ansættelsesvilkår for de EU-ansatte, som fører til en reel modernisering af ansættelsesvilkårene med bedre sammenhæng mellem løn og præstation, lyder det.

Danmark har sammen med syv andre lande, herunder Storbritannien sendt et fælles brev adresseret til EU-Kommissionen, så der kan lægges yderligere pres på EUs ansatte.

Opfordringen lyder på, at ansatte i EU ligesom offentlige ansatte i medlemslandene også bliver en del af krisebyrden. Hvad det præcist betyder, vil den danske finansminister ikke uddybe, men det gør i stedet hans britiske alliancepartner, premierminister David Cameron, skriver politiken.dk.

De overordnede lønudgifter bør ifølge premierministeren sænkes med 10 procent, pensionsalderen skal gå fra 63 til 68 år, og pensionsudbetalinger skal sænkes til 60 procent fra 70 procent af slutlønnen.

Corydon vil sætte EU-ansatte ned i løn

Kommentarer

Et misundeligt opstød fra samfundets bund

Allan Dalvins oplysninger er fuldstændig korrekte. Dertil kommer, at der allerede under oliekrisen blev indført et “midlertidigt” krisefradrag i EU-lønningerne. Dette er aldrig blevet ophævet igen på trods af lange perioder med boomende økonomi. For 4 - 5 år siden blev løn, pension og ansættelsesforhold permanent forringet for nyansatte. Hovedansvarlige var DK og UK. Det er vanskeligt at se, hvad DK har til fælles med en stat, hvis ultimative mål er EU’s nedlæggelse. Resultatet er, at det efterhånden vil være meget svært at lokke veluddannede danskere til at forlade DK for en stilling i EU, når lønnen ikke mere kan kompensere for alle ulemperne, når man ikke en gang kan opnå samme levestandard som hjemme. Enten er Corydon uvidende om de faktiske forhold, hvilket er beskæmmende, eller også taler han mod bedre vidende, hvilket gør ham til en hykler. Sidste antagelse er nok den mest sandsynlige, og hans kalkyle er nok, at der er meget få potentielle socialdemokratiske vælgere blandt de meget højt uddannede EU-ansatte, og at et angreb på disse sidste vil gå rent ind hos hr. Rasmussen og andre medlemmer af den efterhånden af den socialdemokratiske uddannelsespolitik skabte meget store uudannede og uvidende almue, hvor sosserne og Dansk Folkeparti henter deres vælgere.

Æres den der æres skal.....

Respekt. For første gang gennem mange mange år har jeg hørt en relevant udtalelse fra en socialdemokrat. Får vi så noget handling? Eller er vi i Helle pigens, "
sige et gøre det modsatte univers"?
Stueren?

Glidebane

Han kan jo gå foran og sætte sin egen løn ned. Jeg er ikke EU ansat, men mener det er en glidebane, skal alles rettigheder sættes ned fordi bankerne startede krisen rundt omkring i verden. Og når nu folk skal gå ned i løn, skal bankerne så også sættes deres lån ned til menig mand, mon dog....de kære politiker vil gerne sættes os alle ned i løn, samtidig med de mener vi skal bruge flere penge......politikerlogik

Corydon kaster med sten, selv om han selv bor i et glashus

Som ansat i EU's institutioner får man en udmærket løn. Den kan dog ikke hamle op med de vilkår, som den danske stat tilbyder sine udsendte diplomater ved EU. Jeg har selv prøvet begge dele.

Populistiske paradeforslag

EF ansatte skal ligesom offentligt ansatte i medlemslandene bære en del af krisebyrden siger ministeren. Det gør de allerede under de nuværende regler for lønningerne justeres netop efter et index for offentligt ansatte i medlemslandene. En pensionsalder på 68 år ligger klart over den gennemsnitlige pensionsalder i medlemsstaterne. Hvorfor skal EU ansatte have en højere pensionsalder? Pensionernes størrelse beregnes aktuarmæssigt på basis af de indbetalte pensionsbidrag ligesom for overenskomstansatte i Danmark. Skal EU ansatte behandles ringere?
Allan Dalvin

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden