Danmark kan ikke deltage i EUs Mali-mission

EU har påtaget sig opgaven med at genopbygge hæren i Mali, men Danmark kan ikke deltage på grund af forsvarsforbeholdet.

Michala Rask Mikkelsen og Jan Bjerre Lauridsen, Berlingske Nyhedsbureau Michala Rask Mikkelsen og Jan Bjerre Lauridsen, Berlingske Nyhedsbureau

MALI: En række EU-lande har besluttet at indlede en mission, der skal genopbygge den maliske hær, som er dårligt betalt, dårligt udstyret og alvorligt svækket efter et år med nederlag til islamistiske oprørere. Men det bliver en mission uden dansk deltagelse.

Det er det danske forsvarsforbehold, der står i vejen, forklarer udenrigsminister Villy Søvndal (SF) i en skriftlig kommentar til Berlingske Nyhedsbureau.

- Vi har som bekendt givet et bidrag til den franske indsats. Men vi kan på grund af vores forbehold ikke medvirke til EU-missionen, udtaler udenrigsministeren.

Det danske forsvarsforbehold betyder blandt andet, at Danmark ikke kan stille militær kapacitet til rådighed i EU-ledede missioner. Forsvarsforbeholdet er ifølge Folketingets EU-oplysning anvendt 20 gange siden 1992 og har betydet, at Danmark ikke har kunnet medvirke ved fredsoperationer i Bosnien, EU-indsatsen, der gjorde det muligt at holde valg i Congo i 2003, eller beskyttelse af flygtninge fra krisen i den sudanske Darfur-provins, som EU-kampgrupper bistår i nabolandet Tchad.

Læs mere: EU skal genopbygge Malis hær

Danmark har dog sendt et transportfly til Mali i en ren fransk-ledet mission.

Udenrigsministeren glæder sig over, at en række EU-lande vil hjælpe med genopbygningen af den maliske hær.

- Jeg er meget tilfreds med, at der nu bliver sat skub i EUs træningsmission i Mali. Den vil give et rigtig godt rygstød til den opgave, som jo går ud på at gøre de maliske sikkerhedsstyrker i stand til på sigt selv at tage vare på deres sikkerhed. Og vi må jo holde fast på, at de langsigtede sikkerhedsløsninger i Vestafrika må have en lokal og regional forankring, siger Villy Søvndal.

EU har godkendt en 15 måneder lang mission, der blandt andet går ud på at træne maliske soldater. Spanien, Tyskland, Storbritannien, Sverige og Irland forventes at deltage i den fransk-ledede EU-mission. Desuden ventes Norge og Canada at deltage.

Læs mere: Frankrig har vundet første runde i Mali

Franske og maliske soldater har i løbet af de seneste to uger fordrevet islamistiske oprørere fra områder i den nordlige del af landet. I mellemtiden er maliske soldater blevet anklaget af internationale menneskerettighedsgrupper for at udføre hævndrab på formodede islamistiske oprørere og sympatisører i flere af de generobrede områder.

Kommentarer

Morsomt

Hvor er det dog morsomt! Udenrigsministeren siger: "Men vi kan på grund af vores forbehold ikke medvirke til EU-missionen." Det passer ikke. Selvfølgelig kan Danmark deltage i alle de missioner vi vil. Men SF udenrigsministeren beklager vores forbehold, som netop SF fik indført. Og jeg var som borgerlig mod forbeholdene i sin tid, men lykkelig for dem nu. Det viser at EU har bevæget sig fra et borgerligt til et socialistisk (islamisk=fascistisk) projekt. Bekæmp EU så længe de forhandler med Tyrkiet om optagelse. Hvis der kommer en EU afstemning i et hvilket som helst EU land om et hvilket som helst emne, vil befolkningen benytte lejligheden til at stemme nej til Tyrkiet.

Det er noget sludder !

Naturligvis kan Danmark deltage i en hvilken som helst EU-ledet aktion hvorsomhelst.
Men pga. vores forbehold er vi ikke tvunget til det.
Ligesom vi har ydet bidrag til den franske aktion i Mali og tidligere i Libyen, kan vi også yde bidrag til en EU-ledet aktion - hvis EU skulle være interesseret. Og mon dog ikke, at det skulle være tilfældet.
Mig bekendt gives der ikke tilfælde, hvor villige millitære donorer er blevet afvist som bidragydere i nogen som helst konfikt.
At bruge Danmarks forsvars-forbehold som en undskyldning for ikke at kunne (ville) deltage i aktioner - ledet af EU - er bare ynkeligt.
Naturligvis ligger der politik bag. Vi (danskerne) skal åbenbart overbevises om, at forbeholdene er til stor skade (for hele verden!)
Sludder og vrøvl. Danmark kan til enhver tid deltage militært sammen med EU - hvis Danmark ønsker det. EU vil naturligvis ALTID takke ja til en hjælpende hånd. Et dansk bidrag vil dog ikke kunne ledes direkte af EU, men man har før hørt om koordinerede indsatser.

Danmark ...

... er engageret i militærer aktioner så mange andre steder, hvor EU har holdt fingere væk - f.eks. Afghanistan.

Så, jeg tror ikke Danmark skylder nogen noget på den konto.

Ud over det, skal Barosso og van Rompey jo huske på, at de altid selv roser EU som "fredens projekt" - og var det ikke for deres tilstedeværelse (øh, EU) havde alle europæerer udryddet hinanden for længe siden !!!

Men, heldigvis har vi Barosso og van Rompey - derfor har borgerne i europæerne ikke udryddet hinanden.

Den opgave er overladt til EU, Barosso og van Rompey er allerede godt i gang.

Glimrende.

At Dk ikke kan deltage i opbygningen af Malis hær er glimrende. Til gengæld kan vi hjælpe med den civile opbygning af landet. Danmark bør ikke være krigsførende magt men civilsamfund til støtte.

Lad os være konsekvente . !!!!

Hvorfor skal vores lille krigsliderlige ,snart bankerotte land , deltage i de utallige krigsliderlige krige i muslimske lande.
Alle krige i muslimske lande syrien,egypten,irak,afghanistan , + et utal af yderligere muslimske lande , er på forhånd tabt til de mørke muslimske bagmænds sharia elskende folkefærd, lad disse stenalder mennesker passe sig selv.
Men lad være med at importere dem, og lad os istedet opbygge et forsvarssystem, med kanonbåde og automatiske våben, så de ikke overskrider de europæiske grænser.

Hurra, kan vi så få råd til at løskøbe vores søfolk fra Somalia.

Fantastisk vores krigsliderlige land, har fået sat stolen for døren, og selv EL som elskede krig mod Libyen , må nu græde.
Vores forsvar skulle spare 2 milliarder, kasernelukninger kom på tapetet, men politikerne ønsker kun de umulige krige, netop at følge i AFR,s fodspor, og så skide være med nogle dumme søfolk, der selv lod sig tage til fange,
Gid de må rådne op, og næste indsamling til Afrika, der skal vores søfolk , heller ikke nævnes, og vi er blevet et land uden hjerte.
Få så de søfolk løskøbt. Finn Bjerrehave Vig

Hurra

Her kan vi se besparelserne som resultat af forbeholdene, og alligevel trods forbeholr ofre vi millioner på militære aktioner og vi har råd - vi spare bare på ældreplejen og tandlægetilskudet, det næste er at vi skal lave teltlejre til danskerene så asylansøgerene kan få jobs og tag overhovedet!

Glædeligt

Glædeligt. Lad os endlelig beholde det forbehold foruden de øvrige vi har. Jo mindre EU jo bedre.

Hvor der er vilje er der vej...

Hvis Danmark virkelig er interesseret i at deltage i den omtalte aktion i Mali, så er jeg ret sikker på at det godt kan lade sig gøre. Nej, vi kan måske ikke deltage som medlem af en EU ledet styrke, men der er vel ikke noget i vejen for at Danmark selv beslutter sig for at sende en styrke afsted under egen ledelse, som så bare skal finde ud af at samarbejde med EU-styrken. Så svært kan det ikke være.

Tid til fredspoces.

Du har forhåbentlig ikke ret Chr. Sørensen.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden