Dansk Arbejdsgiverforening ønsker markant lavere sociale ydelser | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

Dansk Arbejdsgiverforening ønsker markant lavere sociale ydelser

Dansk Arbejdsgiverforening blæser til lyd for et opgør med overførselsindkomster for at få flere i arbejde og skabe sunde, offentlige finanser på langt sigt. Forslaget er alt for drastisk og vil skubbe danskere ud i fattigdom, lyder kritikken.

Hvis vi i Danmark bliver lige så dygtige som svenskerne til at flytte alle, der kan arbejde, væk fra de mange forskellige sociale ydelser og køen på jobcenteret og over i regulært arbejde, vil det ifølge beregninger fra Dansk Arbejdsgiver-forening udløse offentlige besparelser for mere end 60 mia. kr. Arkivfoto: Foto: Thomas Lekfeldt

Efterlønnen. Pensionsalderen. Dagpengene. SUen. Kontanthjælpen. Sygedagpengene. Førtidspensionen og fleksjobbene.

Striben af overførselsindkomster, som landets politikere siden finanskrisens komme har reformeret, er lang. Men de mange skridt, der allerede er taget, er kun begyndelsen på et sandt reformmaraton, der skal sikre velfærdssamfundets langsigtede overlevelse.

Det er på ryggen af denne diagnose, at landets arbejdsgivere nu foreslår et grundlæggende opgør med det sociale system, vi har i dag. Det sker i et omfattende notat, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har udarbejdet, og som landets største arbejdsgiverorganisationer står bag.

Læs mere: 18.100 danskere taber penge ved at gå på arbejde

Notatet indeholder i alt 28 forslag til store reformer af alt fra førtidspensionen over sygedagpengene og fleksjobbene til kontanthjælpen. Resultatet skal være et Danmark, hvor mere end halvdelen af landets sociale ydelser er blevet nedlagt som selvstændige overførselsindkomster for i stedet at blive arbejdet ind under kontanthjælpen og førtidspensionen. Hvor ydelserne i kroner og øre er markant lavere end i dag for at skabe en »markant« afstand til mindstelønningerne på arbejdsmarkedet. Og hvor der stilles skrappere krav til dem, der modtager offentlige ydelser.

Læs hele notatet fra DA her:

Download hele pdf'en her for at gemme eller printe: Download

»Hvis ikke vi skal ødelægge dansk økonomi fuldstændig, og hvis velfærdssamfundet på længere sigt skal hænge sammen, skal der gøres noget markant i løbet af få år. Det er ikke en option bare at køre videre, som vi gør i dag,« lyder det fra Jørn Neergaard, adm. direktør i DA.

4.000 kroner mindre hver måned

Bagtæppet for arbejdsgivernes offensiv er, at de senere års reformer nok har skabt balance på de offentlige finanser i 2020, men at Danmark i mange år derefter har udsigt til nærmest kroniske underskud, der ifølge Finansministeriet vil være så store, at de vil bryde med reglerne i den danske budgetlov.

»Hængekøjeproblemet«, som dette populært kaldes, skyldes blandt andet faldende indtægter fra nordsøolien, befolkningsaldring og større renteudgifter på statens gæld.

Derudover hæfter DA sig ved, at Danmark står til at være det land med den sjettelaveste vækst i OECD-området frem mod 2030.

»Politikernes lyst til at beskæftige sig med den virkelighed er stærkt begrænset, hvilket måske skyldes en mæthed i forhold til at fortælle befolkningen, at der er langt igen. Men det er at stikke vælgerne blår i øjnene,« siger Jørn Neergaard.

Læs mere: Kommunerne bruger over 100 mia. kr. på unge uden job

Konkret ønsker DA at sænke en række sociale ydelser, som knytter sig til arbejdsmarkedet. Kontanthjælpen for forsørgere over 30 år skal nedsættes med lidt over 1.000 kroner om måneden, mens både sygedagpengene og førtidspensionen skal nedsættes med mere end 4.000 kroner om måneden. Resultatet vil være, at de tre ydelser alle sammen ligger på det samme niveau, nemlig lige over 13.500 kroner om måneden.

Ifølge DA er manøvren nødvendig af to årsager: For det første for at give ledige et større incitament til at arbejde, for det andet for at sikre, at der ikke er et økonomisk incitament til at bevæge sig »længere væk fra arbejdsmarkedet«, fordi førtidspensionen er højere end de andre ydelser.

»Vi ved, at jo længere tid, man har været væk fra arbejdsmarkedet, jo sværere bliver det også at komme tilbage. Og så er det altså en glidebane, at vi har indrettet os på en måde, hvor de offentlige ydelser bliver større og større i takt med, at man kommer længere væk fra arbejdsmarkedet. For så er der i virkeligheden noget i forsørgelsessystemet, der er dragende i retning af at blive fastholdt i det. Det ønsker vi et opgør med,« siger Jørn Neergaard.

Læs mere: Førtidspensionisten på vej på pension

Du siger, at systemet er »dragende«. Bør man ikke have det udgangspunkt, at folk faktisk gerne vil have et arbejde?

»Jeg er slet ikke i tvivl om, at mennesker, der befinder sig i en normal situation, gerne vil arbejde. Men folk, der har været væk fra arbejdsmarkedet i mange år, har sværere ved at vende tilbage. Hvis de så kan se, at de kan forbedre deres leveforhold ved at komme på en anden ydelse end den, de allerede er på, så kan man se den her glidning, hvor folk kommer længere og længere væk.«

Er det ikke meget naturligt, at ens ydelse bliver større, når den får så permanent en karakter som eksempelvis førtidspension?

»Ikke når det handler om personer, der stadig har en restarbejdsevne. Her er det afgørende, at man ikke har et forsørgelsesystem, der trækker folk længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Det har vi desværre i Danmark.«

Førtidspensionister skal vurderes igen

Førtidspensionen er måske den ydelse, som arbejdsgiverne ønsker mest grundlæggende at lave om på. Udover at sætte satsen ned, så den svarer til en ny og lavere kontanthjælp, vil DA blandt andet efter svensk forbillede fratage kommunerne opgaven med at tilkende førtidspension for i stedet at give den til en central myndighed under staten.

Derudover vil DA revurdere landets flere end 200.000 førtidspensionister for at se, om deres arbejdsevne i dag er højere, end da de fik tilkendt ydelsen. En manøvre, der er inspireret af Holland, hvor man i 2004 iværksætte en omfattende reform af førtidspensionen. Efterfølgende fik de fleste førtidspensionister under 45 år vurderet deres sag med udgangspunkt i de nye regler, hvilket ifølge DA førte til, at godt halvdelen af dem var i arbejde 18 måneder senere.

Er det ikke at bringe en masse mennesker ud i uvished, hvis alle sager skal kastes op i luften og vurderes på ny?

»Nej, for målet er jo ikke at straffe nogen. Målet er at sikre, at der er det korrekte grundlag for deres situation. Vi er nødt til at tage det udgangspunkt, at har man en arbejdsevne, så skal man bruge den. Det er nødvendigt – både for det danske samfund og for den enkelte,« siger Jørn Neergaard.

Læs mere: LA kalder dansk forsørgerbyrde for »absurd«

DAs forbillede er Sverige, hvor det med reformprogrammet »Utanförskap« på otte år ifølge det officielle statistikkontor, Statistiska Centralbyrån, er lykkedes at få flyttet flere end 200.000 personer væk fra overførselsindkomster. Gevinsten for Danmark, hvis vi kan matche den bedrift, er ifølge DA offentlige besparelser for mere end 60 mia. kr. og et arbejdsudbud, der vokser med 85.000 personer.

I Sverige har man blandt andet kombineret reformer af de sociale ydelser med store skattelettelser i bunden af indkomstskalaen gennem det såkaldte »jobskatteavdrag«. Satsen for den maksimale førtidspension er blandt andet blevet sænket, så den ifølge DA er næsten 30 procent lavere end i Danmark.

Ifølge Lars Hultkrantz, som er professor i nationaløkonomi ved Handelshögskolan ved Örebro Universitet, kan de svenske reformer dog have haft flere bivirkninger. Blandt andet at folk på grund af frygten for arbejdsløshed er blevet »bange for at skifte job«.

»De bliver skubbet ud i fattigdom«

I Danmark advarer arbejdsgivernes modpart, LO, kraftigt imod DAs forslag. Formand Harald Børsting anerkender, at »systemerne ikke er perfekte«, og at der »måske« er grund til at forenkle det sociale system.

»Men DAs forslag er desværre et vildskud, som tager sigte på at løse generelle problemer, som ikke findes. Tværtimod kan nogle af forslagene risikere at forarme en gruppe af danskere, som i forvejen er langt væk fra arbejdsmarkedet,« siger han.

Samme kritik lyder fra Jann Sjursen, som er formand for Rådet for Socialt Udsatte.

»Vi taler om borgere, der er så langt væk fra arbejdsmarkedet, at uanset om de bliver presset til det alleryderste på deres forsørgelsesgrundlag, så bringer det dem ikke i arbejde. Derfor bliver konsekvensen af det her forslag, at de bare bliver skubbet endnu længere ud over kanten. Skubbet ud i fattigdom,« siger han.

Læs mere: Tænketank: Danskere vil hellere arbejde end forsørges

Torben M. Andersen, som er forhenværende økonomisk overvismand og formand for Velfærdskommissionen, kalder til gengæld de langsigtede underskud i Danmark for et »alvorligt problem, som man politisk er nødt til at gøre noget ved«.

Ifølge ham kan det eksempelvis ske ved at kigge på en reduktion af de sociale ydelser eller via senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Ønsker socialt balancerede forslag

I regeringen anerkender økonomi- og indenrigsminister, Morten Østergaard (R), »fuldt ud« den problemstilling, DA rejser, uden at han dog »på forhånd kan lægge sig fast på konkrete initiativer«.

Han understreger dog, at de fremtidige reformer ikke kun skal få flere i arbejde, men at de også skal være »socialt balancerede« og tage højde for, at »svage grupper foruden økonomiske incitamenter også har brug for stærkere jobrettet indsats«.

Læs mere: Radikale: Det vil aldrig kunne betale sig for alle at arbejde

I Venstre vil næstformand Kristian Jensen heller ikke forholde sig konkret til DAs mange forslag. Men også han mener, at hængekøje-problemet er noget, som en ny regering uanset partifarve bør sætte på dagsordenen med en ny, økonomisk plan, der kigger frem mod år 2025 eller 2030.

Hvis Venstre vinder magten, åbner Kristian Jensen for, at emnet kan blive noget, man vil forsøge at løse med nye trepartsforhandlinger.

»Det kunne være interessant, hvis vi kunne lave en trepartsaftale, der løfter de her udfordringer. Hvis løsningen skal være holdbar nok, tror jeg, det er en god vej at gå, fordi alle parter så tager en del af ansvaret,« siger han.

Læs hele notatet fra DA her:

Download hele pdf'en her for at gemme eller printe: Download

Tophistorier Gå til forsiden