Dansk nervekrig om støtte til palæstinenserne

Regeringen har endnu ikke besluttet, om den vil støtte palæstinenserne under en afstemning i FN. V og K hælder mod et ja. DF er parat til et kompromis.

Ole Damkjær Ole Damkjær

Opbakning til palæstinenserne er en mærkesag for regeringspartierne – ikke mindst for SF. Alligevel er det fortsat uvist, hvordan Danmark stiller sig, når FN-landene på torsdag skal stemme om en opgradering af palæstinensernes status i FN-systemet.

Som udgangspunkt er regeringen indstillet på at støtte en opgradering af palæstinensernes observatørstatus – også selv om Israel protesterer – og USA, som omtalt i Berlingske forleden i en fortroligstemplet henvendelse til den danske regering, advarer mod at stemme for.

Men det står klart, at regeringen ikke vil stemme for palæstinenserne, hvis vi bliver det eneste EU-land, der gør det. Og lige nu er der dyb splittelse i EU-kredsen. En vigtig allieret for Danmark, nemlig Tyskland, ventes at stemme nej. Frankrig stemmer formentlig for, mens Storbritannien ifølge Berlingskes oplysninger hælder mod at stemme blankt.

Med en sådan intern strid mellem de tre store EU-lande er det svært for den danske regering at navigere, understreger regeringskilder, og det er uklart, hvor mange andre EU-stater, der skal være om bord, for at Danmark er klar til at bakke op om palæstinenserne.

Forud for det seneste folketingsvalg erklærede S, R og SF ellers, at de ville anerkende en palæstinensisk stat, hvis de tre partier erobrede ministertaburetterne. Og en sådan anerkendelse er et noget mere vidtgående skridt end den opgradering af FN-status, som palæstinenserne nu beder om.

Samtidig er sagen et særskilt problem for SF og partiets udenrigsminister Villy Søvndal. Han fik verbale tæv, da han i november sidste år undlod at stemme for palæstinensernes optagelse i FNs organisation for kultur og undervisning, UNESCO. Kritikken af Søvndal kommer også fra hans afløser som SFs formand, Annette Vilhelmsen, der mener, at Danmark skal spille en aktiv rolle i arbejdet for at få anerkendt Palæstina som selvstændig stat.

- Danmark kunne ganske symbolsk have stemt for – ligesom for eksempel Norge – i stedet for at undlade at stemme, sagde Annette Vilhelmsen til Berlingske i valgkampen op til formandsopgøret i SF.

Men én ting er, hvad de tre regeringspartier vil – og kan enes om. Noget andet er, om de har et bredt flertal i Folketinget bag sig i palæstinenserstriden.

Enhedslisten, der er det mest pro-palæstinensiske parti i Folketinget, vil uden tvivl bide SF i haserne, hvis Villy Søvndal »svigter« palæstinenserne.

Venstre er parat til at stemme ja, hvis »der bliver en balanceret tilgang, og hvis et flertal af EU-landene stemmer for«, som partiets udenrigsordfører, Søren Pind, udtrykker det.

- Men jeg tager forbehold for, at vi endnu ikke har set den færdige tekst, der skal stemmes om, siger Søren Pind til Berlingske. Han understreger dog, at det udkast, som palæstinenserne har cirkuleret, ser positivt ud.

- Den understreger blandt andet ønsket om en to-stats-løsning (en israelsk og en palæstinensisk side om side, red.), og det er der jo en række arabiske stater, der hidtil ikke har villet acceptere, siger Søren Pind.

Han holder samtidig fast i et krav, som han fremsatte for en uge siden i Berlingske: Nemlig, at regeringen for at sige ja til palæstinensernes ønske i FN skal presse de palæstinensiske myndigheder til at tage imod herboende palæstinensere, som Danmark vil udvise.

De Konservatives tidligere udenrigsminister, Per Stig Møller, »vakler mellem et dansk ja, og at Danmark afstår fra at stemme.«

- Det er positivt, at palæstinenserne opgraderes med henblik på en senere anerkendelse af en palæstinensisk stat ved siden af Israel. På den anden side; hvem er det, vi opgraderer? Er det det moderate palæstinensiske selvstyre på Vestbredden, som jeg mener fortjener en diplomatisk sejr for dets fredelige kurs. Eller er det også Hamas på Gaza, vi anerkender, siger Per Stig Møller med henvisning til den militante palæstinensiske bevægelse, som er på EUs og USAs terrorliste.

- Der er også timingen. Det må ikke se ud, som vi straffer Israel for det, der nu er sket i Gaza. På den anden side trænger Israel til et wake-up-call i forhold til at satse på en fredsløsning, siger Per Stig Møller.

Dansk Folkeparti, der er 110 procent imod at give palæstinenserne en gestus, er ikke desto mindre parat til et kompromis.

- Hvis Villy Søvndal kan sørge for, at hele EU afstår fra at stemme, så støtter vi det, og så tror jeg, at han kan få et samlet folketing bag sig. Og det er ikke uden betydning, siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, til Berlingske.

Dansk nervekrig om støtte til palæstinenserne