Danske tommelfingre peger nedad til et større EU-engagement

Tilhængerne af at droppe de danske EU-forbehold svinder ind. Nu ønsker flere at holde fast i forholdene end at afskaffe dem. Eurokrisen har en stor del af skylden, og den smitter af på de andre områder, mener en statskundskabslektor.

Signe Damgaard, Berlingske Nyhedsbureau

Vi skal beholde kronen, de danske soldater skal fortsat have en dansker som øverste chef, og beslutninger om asylpolitik og politiets opgaver skal Folketinget blive ved med at tage sig af. Det mener et voksende flertal af danskerne, som ikke ønsker beslutningerne taget på EU-niveau.

En Gallupundersøgelse foretaget for Berlingske Nyhedsbureau viser, at gruppen af danskere, der nu vil holde fast i forbeholdene, er større end gruppen, der er klar til at droppe afskaffe dem.

Størst forskel på de to grupper er der på spørgsmålet om euroen. Et spørgsmål, som også splitter regeringen. Mens udenrigsminister Villy Søvndal (SF) hylder forbeholdet og mener, at det sætter Danmark i en ønskværdig position i EU, ser statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) helst, at den danske deltagelse genovervejes.

Det lader dog ikke til, at danskerne er enige, for 72 procent ønsker fortsat at betale med kroner og ører, mens 18 procent foretrækker euroen. Andelen af krone-tilhængere er steget betydeligt siden januar 2009, hvor en identisk undersøgelse blev foretaget. Dengang var der ligevægt mellem euro-tilhængere og -modstandere.

Det er dog ikke en overraskende udvikling, vurderer lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Henrik Larsen.

- Det er sådan, at jo længere tid, der er en uafklaret situation omkring blandt andet euroens beståen og Grækenlands økonomi, jo mere får man det indtryk, at der er problemer i EU, siger han og henviser til den finansielle krise, som har ramt hårdt.

Danskerne er siden 2009 også blevet langt mere lunkne over for et EU-samarbejde omkring militæret og i forhold til retspolitik, politisamarbejde og asyl- og indvandringspolitik. Dog ikke i helt samme afvisende grad som en fælles møntfod.

Mens 51 procent af de danske mænd faktisk er villige til at kaste de danske soldater ind i en europæisk militærpulje og dermed sløjfe forbeholdet, vil 52 procent af kvinderne bevare det. Samlet set ønsker 46 procent dog at holde fast i militærforbeholdet mod 38 procent, der vil have det afskaffet. 16 procent har ikke taget stilling.

Det samme billede tegner sig for retspolitikken og forestillingen om et europæisk politikorps, hvor 44 procent ønsker at stå fast på den danske rets- og asyllovgivning, mens 41 procent vil have europæiske regler.

Henrik Larsen mener, at den stigende lyst til også at bevare disse forbehold ligeledes skyldes de økonomiske problemer.

- EU-projektet er i vanskeligheder. Det er selvfølgelig klarest på det økonomiske område, men jeg vil tro, at det billede, som økonomien giver af, at EU generelt er i en problematisk situation, smitter af på de andre områder, siger han og giver også en forklaring på, hvorfor danskerne tvivler på EU.

- Det er sådan, at en stor del af dem, der har ønsket, at Danmark skal ophæve EU-forbeholdene, gør det ud fra nogle nyttebetragtninger; At vi skal gøre det, fordi det er bedre, at Danmark er med, eller at det ville være værre, hvis vi stod udenfor. Men når det ser ud som om, at det går dårligt i EU og måske endda bedre i Danmark end gennemsnitligt i EU, så trækker den gruppe følehornene til sig og siger nej til at ophæve forbeholdene, siger han.

Heller ikke den socialdemokratiske europa-ordfører, Jens Joel, undrer sig over danskernes EU-modvilje.

- Jeg tager det som et udtryk for, at der er en meget alvorlig krise i Europa, og derfor kan jeg godt forstå, at folk reagerer med skepsis over for euroen og det europæiske samarbejde generelt, siger Jens Joel (S).