Den civilreligiøse misforståelse

Marie Krarup (DF) Marie Krarup (DF)
Marie Krarup (DF) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Det er nødvendigt at være mere åben om, hvad civilreligion dækker over, i stedet for at bilde folk ind, at der kan skabes en neutral, sekulær, offentlig civilreligion.

Margit Warburg (MW) skriver den 24. december i Politikken om affæren om juletræet i ghettoen i Kokkedal. Hun ser juletræet som et udtryk for dansk civil-religion og hun ser en mulighed for, at der kan opstå en ny tradition i dansk civilreligion, for eksempel kunne man forestille sig, at en fælles Eidfest kunne indgå i en fornyet og opdateret dansk civilreligion.

MW konkluderer, at ”Kan balladen om juletræet lære os noget om, hvordan man fornyer og ikke fornyer dansk civilreligion, så den fortsat er rummelig, har balladen ikke været forgæves.”

Det er trist at se en professor i religionsvidenskab have så lidt forståelse for, hvad civilreligion, kristendom og islam er for størrelser. Påstanden om, at forskellen mellem disse to religioner kan gå op i en højere enhed i en stat, der kun er civilreligiøs, er dybt naiv og på længere sigt farlig, fordi tanken gør os blinde for de sande modsætninger.

Civilreligion er en betegnelse, der stammer fra den amerikanske sociolog Robert N. Bellahs artikel fra 1967 om ”Civilreligion i Amerika”. Bellahs påstand er, at amerikanerne trods deres trosmæssige forskelligheder kan have det, vi i dag kalder sammenhængskraft, fordi de kan være fælles om at dyrke en form for sekulær, national religion, der består af symboler som flaget og forfatningen og ritualer som indsættelse af præsidenten, edsaflæggelse osv. Mange har opfattet begrebet civilreligion som en tom skal – som offentlige, sekulære traditioner uden trosindhold og derfor acceptable for alle. Det er den tankegang, MW fortsætter. Et tros-tomt juletræ kombineret med en tros-tom Eid-fest. Hvorfor ikke? Så kan alle være glade!

MW overser, at der ligger meget mere i begrebet civilreligion.

Selvom den amerikanske civilreligion ifølge Bellah har et kristent udspring, kan den senere hæve sig over dette udgangspunkt. Civilreligion er noget bedre end religion, som det fremgår:

”Civilreligion, når den er bedst, er en ægte forståelse af en universel og transcendent religiøs virkelighed, som den ses i, eller man kunne næsten sige, som den åbenbares gennem det amerikanske folks erfaring.”[1]

På langt sigt håber Bellah på, at der kan skabes en samlet verdens-civilreligion baseret på FN. Som han skriver mod slutningen af artiklen:

Indtil videre brænder FNs blafrende flamme på for lavt et blus til at udgøre kernen i en ny kult, men hvis en ægte transnational uafhængighed skulle opstå, kunne dette i sandhed ændres. Det ville være nødvendigt, at inkorporere væsentlig international symbolik i vores civilreligion – eller sagt på en bedre måde – det ville resultere i, at amerikansk civilreligion slet og ret blev én del af en ny verdens civilreligion.[2]”

Som det fremgår, er Bellah ganske ligefrem i sin tankegang om, at civilreligion ER en religion. Og han viser åbent sine utopiske længsler om en samlet verdensreligion, der står på skuldrene af de gamle religioner, men er bedre end dem. At menneskerettighederne har en fremtrædende plads i den glade FN-religion, han håber på, er der ingen tvivl om. Bellahs begreb om civilreligion minder i mistænkelig grad om de mange forsøg, der er blevet lavet for at begynde at dyrke fornuften i stedet religioner. Tænk på den franske revolutions ”gudstjeneste” for fornuften og Sovjetunionens forsøg på et ateistisk kult.

Når Margit Warburg ønsker at islamiske og kristne ritualer skal indgå i samme, nye religion – kaldet en civilreligion, ønsker hun altså at skabe en ny blandingsreligion af højere værdi end de gamle.

Man kan undskylde, at Bellah kan være så blå-øjet at tro på en kommende synkretistisk verdensreligion. Han har næppe mødt islam. Men MW har. At tro, at man ud af islam og kristendom, ud af to helt modsatrettede verdens -og menneskeopfattelser bare kan finde en tredje kompromisvariant er lige så naivt som at tro, at vand og ild kan forenes. Der er forskel på, hvem og hvad man tror på og hvordan man ser menneskets rolle – som en slave under en brutal hersker eller et frit menneske med fri vilje og ansvar.

Disse forskelle kan naturligvis ikke overvindes, medmindre man forsøger at skabe en helt ny religion med et nyt menneskebillede og en ny gud. Og det er jo det, Bellah´s civilreligion er: han har skabt en ny sekulær, religion. FN-religiøsiteten, hvor evangeliet er menneskerettighederne og tolerance. Og han lægger ikke skjul på det.

Det triste er jo, at en FN-religion er en falsk religion, der vil vise sig ligeså undertrykkende og intolerant, som alle de andre moderne, sekulære, falske religioner – nemlig fornuftsdyrkelsen, kommunismen og nazismen. Men selvfølgelig kun overfor de ”urene”, dem der selv er ude om det, – overfor dem, der selv er intolerante eller bryder menneskerettighederne. Hvem der er urene afhænger af tolkningen af kravet om tolerance, lighed og frihed fra diskrimination. Vi har allerede set mange eksempler på handlinger, der fordømmes eller tilskyndes af menneskerettighedstankegangen.

Tænk f.eks. på bombningen af Serbien under Kosovo-krigen eller fornægtelsen af gamle, nationale og religiøse traditioner i dagens Europa: man må ikke lave en mønt med kristne symboler på i Slovakiet[3] og Schweiz må ikke forbyde minareter og Folkekirkens særstilling via Grundloven kan også kriminaliseres[4].

MW bør være mere åben om, hvad civilreligion dækker over, i stedet for at bilde folk ind, at der kan skabes en neutral, sekulær, offentlig civilreligion.

[1] Robert N. Bellah; Civilreligion i Amerika.Systime 2011, side 21


[2] Robert N. Bellah; Civilreligion i Amerika.Systime 2011,side 27-28


[3] http://denkorteavis.dk/2012/eu-forbyder-monter-fordi-de-har-kristne-symboler/


[4] http://www.information.dk/31216

Kommentarer

Troen ,hvordan bliver man troende?

Man tager vore børn og døber dem. Så lader man dem konfirmere dåben i den kristne tro.
Hvornår begynder individet selv at tro-er det alene prægningen, der skaber troende eller er der noget andet, så vil jeg gerne vide det.Troen afløste overtroen med megen hokuspokus og markedsføring, en markedsføring, der har aflagt det meste af sin brutalitet i moderne tid.Dog fortsætter religionskrigene med uformindsket brutalitet.
Jeg vil gerne forstå hvordan man bliver troende i en tid, hvor vi venter på videnskabens forklaring på universets skabelse og livets opståen.
Jeg har dyb respekt for prægning, dermed også for de prægede og kunne aldrig tænke mig at sætte dem på bålet, ikke engang det mentale.

Hvad er en "civil religion" ?

Egentlig er det paradoksalt, at en nation som USA der i sin forfatning klart adskiller religion og politik er et af Vestens mest religiøse samfund, mens den danske grundlov der tværtimod giver pæference og statslig støtte til en bestemt religion hører blandt de mest sekulære demokratiske samfund.

Forestillingen om, at det amerikanske samfund er baseret på en ”civil religion” kan føres helt tilbage til Tocqueville, som skrev:

”In the United Sates religion … is mingled with all the habits of the nation and all the feelings of patriotism, whence it derives a peculiar force.”

”Sammenblandingen af religion og patriotisme er evident i Amerikas civile religion”, skriver Samul P. Huntington i sin sidste bog ”Who are we?”(2004), hvor han har viet et afsnit til beskrivelsen af den særlige amerikanske form for civil religion.

Huntington citerer også Robert Bellahs definition af civil religion som:

”at its best a genuine apprehension of universal and transcendent religious reality as seen in or, one could almost say, as revealed through the experience of the American people”, og tilføjer, ”at den civile religion sætter amerikanerne i stand til at forene deres sekulære politik og deres religiøse samfund (”to marry God and country”) for på den måde at give religiøs velsignelse til deres patriotisme og nationalistisk legitimitet til deres religiøse tro, og således sammensmelte hvad der kunne være modstridende loyaliteter til loyalitet over for et samfund gennemsyret af religiøsitet.”

Ifølge Huntington er Amerikas civile religion ikke en ateistisk pseudo-religion, sådan som Marie Krarup påstår:

”America´s civil religion provides a religious blessing to what Americans feel they have in common. It is perfectly compatible with each American belonging to his or her own denomination, believing in a Christian or non-Christian god, or being Deist, as were several of the Founding Fathers. It is not compatible, however, with being atheist, for it is a religion, invoking a transcendental Being apart from the terrestrial human world.”

Derefter opregner Huntington fire elementer some er indeholdt i den civile religion.

For det første den antagelse, at det amerikanske regeringssystem hviler på et religiøst grundlag. Det forudsætter et Almægtigt Væsen. ”Vore institutioner forudsætter et Almægtigt Væsen”, som højesteretsdommer William O. Douglas udtrykte det, og pæsident Eisenhower erklærede i overensstemmelse hermed, at ”Recognition of the Supreme Being is the first, most basic expression of Americanism. Without God there could be no American form of government, nor an American way of life. To deny God is to challenge the fundamental principle underlying American society and government.

Det andet element i den civil religion er troen på at amerikanerne er Guds “udvalgte”, eller med Lincolns ord, “næsten udvalgte” folk; at Amerika er det ”nye Israel”, med en guddommeligt sanktioneret mission om at gøre det gode i verden. Som Conrad Cherry sagde, er kernen i den civile religion ”the sense of America´s destiny under God”. To af de tre latinske fraser som nationens Fædre valgte for den republic de skabte opsummerer sansen for missionen: “Annuit Coepis” (Gud tilsmiler vore bstræbelser), og “”Novus Ordo Seclorum” (En ny orden for tidsalderen).

Det tredje element i Amerikas civile religion er forekomsten af religiøse hentydninger og symboler i den amerikanske offentlige retorik, ritualer og ceremonier. Præsidenter (og andre valgt til offentligt embede) har altid aflagt ed på Bibelen, som afsluttes med ordene ”So help me God”. Nogle af præsidenternes taler, i særdeleshed Lincolns, har dyb religiøs resonans og er fyldt med bibelske referencer.

Otte ord, og kun otte ord, findes på ethvert stykke amerikansk valuta, både pengesedler og mønter: ”United States of America” og ”In God We Trust.” Amerikanerne aflægger troskabsed til ”one Nation under God.” Alle vigtige offentlige ceremonier indledes med en påkaldelse af en præst fra en trosretning of afsluttes med en velsignelse af en præst fra et andet trossamfund.

For det fjerde antager nationale ceremonier og aktiviteter en religiøs aura og udfører religiøse funktioner. Historisk var fejringen af ”Memorial Day” en ”hellig amerikansk ceremoni”. Det samme var tilfældet med ”Thanksgiving” samt præsidenters indsættelsestaler og begravelser. ”The Declaration of Independence, the Constitution, the Bill of Rights, the Gettysburg Address, Lincolns second inaugural, Kennedy´s inaugural, Martin Luther King´s “I have a dream” speech have all become sacred texts defining America´s identity.

Civil religion ændrer amerikanerne fra et religiøst folk med mange forskellige trosretninger til en nation hvis sjæl er en kirke.

Men, bortset fra at være amerikansk, hvad er det så for en kirke?
Det er en kirke som har omfattet potstanter, katolikker, jøder, andre ikke-kristne, ja endog agnostikere. Den er imidlertid en kirke som er udtalt kristen i sin oprindelse, symbolik, ånd og ydre elementer, og, vigtigst af alt er dens grundlæggende antagelser om menneskets natur, historien, rigtigt og forkert. Den kristne Bibel, kistne referencer, bibelske hentydninger og metaforer gennemsyrer den måde hvorpå den civile religion kommer til udtryk.

Bag den civile religion ligger der på alle punkter Bibelske arketyper, med Bellahs ord:

”Exodus, Chosen People, Promised Land, New Jerusalem, Sacrificial Death, and Rebirth.”

Washington bliver til Moses og Lincoln Kristus. Conrad Cherry er enig i at den dybeste kilde til symbolerne, troen og ritualerne i den civile religion ”findes i det Gamle og Nye Testamente.”

Forskellen mellem den amerikanske civile religion og en formel religiøs trosretning eller kirke opsummerer Samuel P. Huntington til afslutning således:

”America´s civil religion is a nondenominational, national religion and, in its articulated form, not expressly a Christian religion. Yet it is thoroughly Christian in its origins, content, assumptions, and tone. The God in whom their currency says Americans trust is implicitly the Christian God. Two words, nonetheless, do not appear in civil religion statements and ceremonies. They are “Jesus Christ”. While the American Creed is Protestantism without God, the American civil religion is Christianity without Christ.”

USA har en civil religion – det har Danmark ikke. Vi har en statslig understøttet religion som bygger på den uudtalte men implicitte forudsætning, at folkekirken ikke blander sig i politiske anliggender og staten ikke i interne trosanliggender. I stedet har vi udviklet en kulturkristendom og en ret ubestemt folkereligiøsitet – en slags Deisme – der uden problemer optager forestillinger fra ikke-kristne religioner, især Østens religioner og ideer fra New Age.

FN er blevet en katastrofe for Europa.

Marie Krarup skriver rammende om FN-religiøsiteten, hvor menneskerettighederne, tolerancen og flygtinge konventionerne er blevet til en religion.
Det må være en forblændet tro på FN,der refærdigøre, at et overvejende totalitært og korrupt organ som FN skal diktere Danmarks, endsige Europas fremtid.
FN har en uretmæssig høj status i det overnationale system, som giver det ret til at tilsidesætte nationale hensyn. Danmarks regulære eksistens skal være hævet over enhver international konvention. Ammen!
De gamle og smukke humanistiske FN flygtninge konventioner og EU ditto er en afgørende hindring for at lukke for den langsomme besættelse af Danmark, faktisk hele Europa der sker fra Mellemøsten og Afrika.
Det er jo hvad der sker automatisk pga. 3-4 gange højere fertilitet end den stagnerende etniske reproduktion.
Der må foretages en effektiv og hurtig stop for al den indvandring, der ikke er arbejdes-relateret. Selv Dansk Folkeparti er blevet defensivt og følger den selvmorderiske fortielse om fremtiden.
Tidligere har FN prøvet at knækte ytringsfriheden ved at siddestille religionskritik som racisme. Nu har FN igen vidst kulør.
Lige før jul har FN-organet ITU netop vedtaget en kontroversiel ny aftale om internetregulering i Dubai. Den giver stater ret til at regulere internettet og overvåge borgeres brug af internettet.
USA, Danmark, Storbritannien, Canada, Costa Rica, Tjekkiet, Egypten, Kenya, Holland, New Zealand, Polen, Qatar og Sverige har nægtet at underskrive aftalen. I 2015 vil resten af FN landende prøve at få aftalen implementeret. Resultatet er en deling af WWW nettet.

Er Kristendom og Islam modsatrettede verdensopfattelser?

Du skriver: "At tro, at man ud af islam og kristendom, ud af to helt modsatrettede verdens -og menneskeopfattelser bare kan finde en tredje kompromisvariant er lige så naivt som at tro, at vand og ild kan forenes".

Hvorfor mener du, at disse to religioner er to modsatrettede verdensopfattelser? Jeg mener bestemt ikke, at man skal betragte disse religioner på sådan en måde. Dette "religiondproblem" bliver skabt fordi, at folk ikke har fortand på hvad disse religioner går ud på -ignorance skaber de største problemer. "Man er bange for det ukendte" er der en lærd som har sagt. Hvis vi, i stedet for at fokusere på forskellene på disse religioner, begyndte at kigge på lighederne, ville vi kigge på kristne og muslimer med andre øjne.

Det vi mangler i samfundet er, at der bliver lavet noget mere dialogarbejde, hvor muslimer og kristne møder hinanden og lærer hinanden bedre at kende. Som Grundtvig har sagt: "Menneske først, kristen så" Vi skal først fokusere på, at vi alle er mennesker og lære hinanden at kende inden vi kommer med vores fordomme. Derfor er det vigtigt at der bliver skabt flere fora, hvor man kan lære hinanden at kende tå tværs af forskellige religioner.

KOSOVO ER EN DEL AF SERBIEN!

Marie Krarup har fuldstændig ret - kendsgerningen er, at Kosovo igennem mere end 1.000 år har været en del af det kristne Serbien nøjagtig ligesom Slesvig har været en betydende del af Danmark i mindst 1.000 år indtil vi mistede syd-Slesvig i 1864.
Massiv muslimsk indvandring i Kosovo-området skabte hele årsagen til krigen, idet der jo ingen steder i verden, hvor der findes muslimer, kan herske fred selv iblandt dem selv
(se blot de massive, primitive "stamme-krige" p.t. i Mellemøsten).
Alt andet er direkte historieforfalskning og bunder i uvidenhed eller bevidst manipolering. Amerikanerne har aldrig forstået europæisk historie og kommer aldrig til det. Hvorledes skulle de da også kunne det når deres egen historie kun omfatter ca. 200 år..?
De optræder som "elefanter i et glashus" og er direkte "til fals" for muslimerne, hvilket vi fik bevist med "geniet" Obamas ( en særdeles farlig mand for vesten )patetiske undskyldnings-rejse til Mellemøsten umiddelbart efter hans 1ste. tiltrædelse - SKAMMELIGT!
Alle steder i verden - ALLE STEDER, hvor der forefindes muslimsk indvandring er der ufred, borgerkrige og massiv "udnyttelse af systemet" og sådan vil det blive ved med at være lige indtil de helt har overtaget den lalle-svage vestlige verden, der end ikke magter, at forsvare sine egne kulturelle værdier, historie samt religion.

Kristne har ret, hedninge har uret...

- som det hedder i Rolandskvadet fra 1100-tallet.

M Krarups indlæg + efterfølgende kommentarer leder tanken hen på dengang i 1990'erne, da Pia Kjærsgaard offentligt angreb Danmark og andre vestlige lande, fordi de pressede Serbien politisk og militært p.g.a. Serbiens overgreb på Bosnien og øvrige ex-Jugslavien: Serberne var jo kristne, så det lignede ikke noget at angribe disse... - Man skal vist være overbevist DF'er for at være i tvivl om Serbiens rolle i de jugoslaviske borgerkrige 1992 ff.

Noget andet er så, at de øvrige parter i krigen uden tvivl også har begået beskidte ting mod serberne og hinanden. Således som det også sker i nutidens krige, og altid er sket.

Kosovo

Problemet med Kosovo var ikke FN, nærmest tvært imod. Clinton og hans europæiske medløbere, ikke mindst forbundskansler Schröder, valgte med overlæg at tørre røv i FN's charter og dets interdikt mod aggressiv krigsførsel. Dertil kommer så en kreative ny-fortolkning af NATO's musketéred, der omdannede NATO til et instrument for amerikansk imperialisme.

At Schröder et al og hans Quislinge-kolleger (ikke mindst den angiveligt pacifistiske Helveg-Petersen) klappede begejstret mens Clinton behandlede Europa som var det hans egen baggård, er et minde der stadig kan få mig til at skære tænder, og jeg er ellers ganske pro-amerikansk.

Helveg var dog mand nok til at gå til bekendelse for et par år siden, hvor han i radioen indrømmede, at der ikke lå nogen sikkerhedsresolution til grund for terrorbomningen af Beograd.

Serbien var aggressoren i Kosovo.

Revisionistisk pladder. Har du ikke internet?

Tilbage til juletræet

Marie Krarup og jeg deler en fælles interesse i forholdet mellem nation og religion. Så jeg er glad for, at hun har villet kommentere min analyse i Politiken af juletræsballaden i Kokkedal.

Pointen i analysen var, at nogle debattører har set konflikten omkring juletræet i Kokkedal som udtryk for en religiøs modsætning, mens andre har set den som et angreb på danske værdier. Sagen rummede begge fortolkninger, og det er netop typisk for civilreligion, hvor den nationale sammenhørighed bliver forbundet med en henvisning til en højere magt. Civilreligion har på den måde et trosindhold, men det er ikke en form for højere religion, som skal forene eksisterende religioner.

Civilreligion kan bruges både til at udgrænse nogle grupper i samfundet og til at inkludere dem. Det kan vi konstatere og give eksempler på fra forskningen side, og vi kan også påpege konsekvenserne af det ene eller andet ideologiske synspunkt.

Bellahs 45 år gamle og meget omdiskuterede artikel er i øvrigt langt fra dækkende for den religionssociologiske forståelse af civilreligion i dag.

HVOR ER DET GODT VI HAR DIG.

For jeg tänker ofte på, hvad skal der dog blive
af Danmark, den dag Pastor Krarup drager sit
sidste åndedrag.

Du stikker jo hånden ind i en bisvärm.
Se bare, Stalins & Maos dödsmaskine er dårligt ude
af syne. Og den store hob, styrter ind i denne
falske religion igen. Og de hänger der,fler og
flere. Jo mer professor-intelektuel des bedre.
Jo mennesket bliver så klogt; Og starter igen
troen på det kan selv.
Et skråplan uden lige, vi kan ikke stoppe det.
Bot nevermind......Vi skal ikke bekymre os.
Styringer står ikke til os.

mvh. pc.

Religion, civilreligion og ideologi

Krarup har ret i sin kritik af civilreligionen.

"Som det fremgår, er Bellah ganske ligefrem i sin tankegang om, at civilreligion ER en religion. Og han viser åbent sine utopiske længsler om en samlet verdensreligion, der står på skuldrene af de gamle religioner, men er bedre end dem. At menneskerettighederne har en fremtrædende plads i den glade FN-religion, han håber på, er der ingen tvivl om. Bellahs begreb om civilreligion minder i mistænkelig grad om de mange forsøg, der er blevet lavet for at begynde at dyrke fornuften i stedet religioner. Tænk på den franske revolutions ”gudstjeneste” for fornuften og Sovjetunionens forsøg på et ateistisk kult."

Man må skille viden og religion. Det ene kan man kritisere og kræve gode argumenter fra; det andet er et personligt, hvis ikke ligefrem et privat anliggende. Sådan der det jo.

Lad os holde al religion ude af det politiske, for religion har det med at være intolerant og immun over for rationelle argumenter. Skal vi kunne leve sammen i samdrægtighed, må vi skille det politiske og det religiøse.

Religionsfriheden – altså retten til at dyrke sin egen gud – er bedst tjent med en sekulær stat, der overlader religionen til det personlige lønkammer.

Den religions-neutrale stat findes ikke!

Civilreligion er et udtryk, der bruges af folk, der tror de taler om en religions-neutral stat. Den findes ikke. Den kommer aldrig til at eksistere. Religion er et psykologisk behov hos individet, og en nødvendighed for samfundsdannelse. Læs Durkheim og andre funktionalister. Så drop drømmen om den religions-løse eller religions-neutrale stat og begynd i stedet for at se på, hvilke religioner, der gemmer sig under en tilsyneladende neutralitet. Under civil-religionen er det f.eks. FN-religiøsiteten. Og begynd så at se på, hvilke religioner, der er bedst til at give frihed i samfundet! Mit råd til ateister er altid: gør hvad du kan for at fremme kristendommen, for så får du lov til at tro, hvad du vil. Eller lade være med at tro. I islamiske lande er det som bekendt farligt at være ateist. FN-religiøsiteten giver heller ikke frihed, men ensretning i menneskerettighedernes navn.

Marie - du klamrer dig til religionen

Der findes mennesker, der er agnostikere - og naturligvis også nogen, der er ateister. Det er rigtigt, at religion har spillet en afgørende rolle for udviklingen af vores samfund; men det er også rigtigt, at denne rolle er aftagende i de sekulariserede samfund. Det er faktisk muligt at leve et anstændigt liv uden religiøs tro.

Nogle af os frafaldne er overbeviste om, at religion er "opium for folket" - hvilket hos Marx slet ikke var formuleret som en kritik af folks behov for religion, men af årsagerne til dette behov. Kan vi eliminere en del af disse årsager, der for manges vedkommende er samfundsskabte, så kan vi også mindske behovet.

Men naturligvis bliver der fortsat et eksistentielt rum, hvor enhver må gøre op med sig selv, hvad han eller hun er, og hvad meningen med livet er. Nogen vil finde løsningen i kunsten, andre i en politisk ideologi, atter andre i en religion. Og fred være med det. Hvis bare det ikke ophæves til at være normgivende for andre og være hinsides kritik og personlig stillingtagen. Religion er, lige som kunst og politik, kultur. Her gælder smag og behag - og frihed.

Du vil både hæve religionen over kulturen og tage afstand fra andre religioner som overtro. Det er ikke nogen recept for religionsfrihed.

Sekularisering

Sekulariseringen er en frugt af kristendommen. Den vil forsvinde med kristendommen. Det er derfor jeg råder ateister og agnostikere til at udbrede kristendommen, selvom de ikke selv tror. Enkelt-individet skal selvfølgelig have lov til at vælge et trosfrit liv og der skal være religionsfrihed. Det er meget vigtigt. Men det er altså bare et faktum, at et samfund ikke kan fungere uden fælles normer. Disse fælles normer udspringer af religion. Religion ER nemlig kollektive forestillinger om rigtigt og forkert. Man er naiv, hvis man tror, at det religionsfrie samfund nogensinde vil opstå. Det har ikke været og det vil aldrig komme til at eksistere. Se på Sovjret, der i erklæret ateisme dyrkede kommunismen som religion! Nazismen ligeså. Der er mange frygtelige og undertrykkende religioner. Islam er et afskrækkende eksempel. For at undgå dem er det klogt at holde fast i den der giver frihed, - også religionsfrihed. Sådan som vi har set det i Vesten. Nemlig kristendommen. Så for at forsvare sin agnosticisme eller ateisme er det klogt at støtte Folkekirken og undervisning i kristendom i skolen.

M. LARSEN.........

Ja det er muligt at leve et anständigt
liv uden troen;;----Måske??

Men hvad vil du dö på? Min vend.....
Der rammer du problemet, om ikke för.

vh. pc.

Religion eller ikke-religion

Marie, det hænger ikke sammen, når du skriver, at "Civilreligion er et udtryk, der bruges af folk, der tror de taler om en religions-neutral stat. Den findes ikke." Problemet med Bellahs skriverier er jo netop, at han ikke kan forestille sig en religions-fri stat. Han er formentlig amerikaner, og det forklarer måske en del af hans dilemma. Bellah vil ikke ikke have en "religions-neutral" stat, men finde en anden formel, der kan sikre religionens indflydelse i et multikulturelt samfund. "In God we Trust", som der står på de amerikanske pengesedler, og som enhver præsident i USA er nødt til at hylde. Det er aldeles ikke en religionsfri stat, men en stat, der er ideologisk bundet op på en gudsdyrkelse af en eller anden slags.

Hvorfor gør jeg det?

Hvorfor læser jeg disse indlæg fra Marie Krarup? Det er stensikkert hver gang, man bliver så deprimeret over at disse tanker kan komme fra en menneskehjerne, en menneskehjerne hjernevasket fra barnsben. Klogeligt kan man ikke kommentere indlægget om gud, konge og fædreland.

Denne blog er et bundløst hul af dumhed, der illustrer truslen fra religion ved hvert indlæg. Her er to blogs, der viser hvad en hjerne fri for dogmer kan bedrive

http://freethoughtblogs.com/pharyngula/

http://whyevolutionistrue.wordpress.com/

HVORFOR HOLDER DU DIG IKKE VÄK?

Stil dig selv det spörgsmål.............
Hvad vil du her??
..................

HVORFOR HOLDER DU DIG IKKE VÄK?

Stil dig selv det spörgsmål.............
Hvad vil du her??
..................

Er Marie Krarup fundamentalistisk kristen?

"Tænk f.eks. på bombningen af Serbien under Kosovo-krigen"

Undskyld mig, men hvad fanden har Kosovo-krigen med civilreligiøsitet at gøre? - Enhver, som ikke - som Marie Krarup desværre ser ud til at være - er ekstremt styret af noget, som grænser op til en ekstremistisk kristendom, ved, at krigen i Kosovo ikke handlede om religion.

For at handle om religion, så burde den ene side jo udelukkende tilhøre én religion, mens den anden side udelukkende tilhører en anden religion. Men nu er det sådan, at albanerne - både i Kosovo, Albanien, Montenegro, Grækenland og Makedonien - tilhører tre forskellige religiøse retninger. Albanerne er et folk, som er muslimer, katolikker og albansk-ortodokse.

De to mennesker, som hyldes af alle albanere - uanset deres religion - var begge kristne. Den ene er Moder Theresa, som var en katolsk nonne, som de fleste nok kender. Muslimske, katolske og ortodokse albanere hylder hende.

Vedr. civilreligiøsitet, så er det albanske folk et perfekt eksempel. De har - trods deres forskellige religioner - aldrig haft sammenstød blandt hinanden og den religiøse tolerance blandt dem er noget, som resten af verden kunne lære noget af. Albanerne er - som regel - albanere først, og så muslimer, katolikker og ortodokse efter. En af de mest brugte citater fra en tidligere albansk-katolske embedsmand, som levede i det forrige århundrede, og bl.a. var guvernør i Libanon, Pashko Vasa;

"Se ikke på kirker og moskéer, albanernes religion er albanskheden"

Dette citat er blevet gentaget af alle albanere i løbet af deres liv. For, som mange af de gamle albanere siger, din religion kan ændre sig 100 gange, men din nationalitet ændrer sig aldrig.

Jeg beklager dette forholdsvis lange indlæg, men jeg kunne ikke dy mig, eftersom det er så åbenlyst, at Marie Krarup - som sin far - tenderer til det, man kan kalde ekstremistiske kristne, som ikke ser det muligt at leve side om side, selvom man tilhører forskellige religioner.

Kosovo

Det var på grund af menneskerettighederne, at man bombede Serbien under Kosovo-krigen. Menneskerettighederne er blevet den nye religion. Civil-religion som en neutral størrelse er en illusion!
Albanere er muslimer. Der var tale om et sammenstød mellem muslimer og kristne i Kosovo. Muslimerne vandt stort, fordi dne vestlige verden (NATO) valgte deres side. De kristne serbere blev dømt helt ude pga overtrædelsea af menneskerettighederne. I virkeligheden havde begge sider begået grusomheder. Men det kristne Serbien mistede et stykke land til en voksende muslimsk befolkning. Jeg håber, det er sidste gang i Europas historie, at dette er sket.....

Re: Kosovo

Det er trist at se, hvor lidt Marie Krarup egentlig ved om krigen i Kosovo.

Marie Krarup vælger bevidst at ignorere det faktum, at albanerne er et blandet folk, hvad religion angår. Men det passer vel heller ikke ind i den kassetænkning, som hun - og DF - står for, når det kommer til at leve fredeligt med hinanden, på trods af forskellige religioner. Albanere - muslimer som katolske - kæmpede for et selvstændigt Kosovo. Og albanere - kristne som muslimske - blev dræbt og massakreret af serbiske styrker. Det var ikke en religionskrig, hvor end meget Marie Krarup - og ligesindede - gerne vil have det til at være det.

I øvrigt er det interessant, at Marie Krarup modsætter sig bombardementet af Jugoslavien i 1999. Så vidt jeg ved, så stemte DF for, at man bombede Libyen. Man bombede Libyen under det folkeretlige princip, man kalder 'responsibility to protect'- Det er det princip, som Kosovo-krigen dannede præcedens for.

Det kristne Serbien mistede blot det, det havde annekteret fra Albanien 100 år tidligere.

Religion i Kosovo

Faktum er at en meget stor majoritet af albanere er muslimer. I løbet af et århundrede faldt den Serbiske befolkningsandel i Kosovo fra et flertal til et lille mindretal, mens den albanske andel voksede til et overvældende flertal. Serberne er kristne og albanerne som sagt muslimer. Så der var både nationale og religøse motiver til det dårlige forhold. Begge parter begik grusomheder, men Vesten valgte at gøre Serbien til "den onde".
Serbien havde ikke annekteret Kosovo 100 år før. Kosovo har været Serbisk i århundreder og spiller en stor rolle for serbisk selvforståelse. Derfor var det et stort tab for dem, at blive demografisk out-numbered i området og siden miste det.
Princippet om "responsibility to protect" er noget overspændt vrøvl. Og Kosovo-krigen viser meget godt, hvordan sådan en ide kan misbruges til at fremme en bestemt sag som retfærdig, selvom den selvfølgelig ikke er det. Der er sjældent nogen "retfærdig" side i en krig. Heller ikke i Libyen, der da også var en fejl.

Re: Kosovo

Problemet er jo, at du har en meget firkantet tilgang til tingene. Både muslimske og katolske albanere kæmpede for et frit (læs: ikke-serbisk styret) Kosovo. Derfor er det forkert at sige, at det var en religionskonflikt. I øvrigt støtter de muslimske serbere (og jo de findes) ikke et selvstændigt Kosovo. Det vidner da om noget om, at det ikke var en religiøs konflikt, men en konflikt om territorium de to befolkninger imellem.

I øvrigt er det noget revisionistisk sludder, når du prøver at siddestille de to folks grusomheder. Serbien var aggressoren i Kosovo, og Serbien var også skyldig i de uhyrligheder, som blev begået i Kosovo, omend der også er blevet begået forbrydelser fra albanernes side.

Marie Krarup, hvor langt tilbage i historien vil du gå, førend du vil acceptere, at du tager fejl, når det kommer til, hvilket folk Kosovo tilhører? - De slaviske stammer, som serberne nedstammer fra, de kom til Kosovo i år 700 ca. - Albanerne var der før, eftersom de nedstammer fra de illyriske og thrakiske stammer, som beboede Balkan længe før slaverne kom til.

I øvrigt synes jeg, det ikke er en særlig elegant måde, du svarer udenom, når jeg påpeger, at DF netop støttede en militæraktion i Libyen - under det princip, som Kosovo-krigen skabte præcedens for; Nemlig princippet om 'responsibility to protect'. Derfor klinger det både hult og hyklerisk, når du brokker dig over Kosovo-krigen og den 'religion', du kalder menneskerettigheder.

Det klæder ikke debatten, at du er så unuanceret, som det er tilfældet.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden