Seneste nyt

Den civilreligiøse misforståelse

Marie Krarup (DF)
Marie Krarup (DF) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Det er nødvendigt at være mere åben om, hvad civilreligion dækker over, i stedet for at bilde folk ind, at der kan skabes en neutral, sekulær, offentlig civilreligion.

Margit Warburg (MW) skriver den 24. december i Politikken om affæren om juletræet i ghettoen i Kokkedal. Hun ser juletræet som et udtryk for dansk civil-religion og hun ser en mulighed for, at der kan opstå en ny tradition i dansk civilreligion, for eksempel kunne man forestille sig, at en fælles Eidfest kunne indgå i en fornyet og opdateret dansk civilreligion.

MW konkluderer, at ”Kan balladen om juletræet lære os noget om, hvordan man fornyer og ikke fornyer dansk civilreligion, så den fortsat er rummelig, har balladen ikke været forgæves.”

Det er trist at se en professor i religionsvidenskab have så lidt forståelse for, hvad civilreligion, kristendom og islam er for størrelser. Påstanden om, at forskellen mellem disse to religioner kan gå op i en højere enhed i en stat, der kun er civilreligiøs, er dybt naiv og på længere sigt farlig, fordi tanken gør os blinde for de sande modsætninger.

Civilreligion er en betegnelse, der stammer fra den amerikanske sociolog Robert N. Bellahs artikel fra 1967 om ”Civilreligion i Amerika”. Bellahs påstand er, at amerikanerne trods deres trosmæssige forskelligheder kan have det, vi i dag kalder sammenhængskraft, fordi de kan være fælles om at dyrke en form for sekulær, national religion, der består af symboler som flaget og forfatningen og ritualer som indsættelse af præsidenten, edsaflæggelse osv. Mange har opfattet begrebet civilreligion som en tom skal – som offentlige, sekulære traditioner uden trosindhold og derfor acceptable for alle. Det er den tankegang, MW fortsætter. Et tros-tomt juletræ kombineret med en tros-tom Eid-fest. Hvorfor ikke? Så kan alle være glade!

MW overser, at der ligger meget mere i begrebet civilreligion.

Selvom den amerikanske civilreligion ifølge Bellah har et kristent udspring, kan den senere hæve sig over dette udgangspunkt. Civilreligion er noget bedre end religion, som det fremgår:

”Civilreligion, når den er bedst, er en ægte forståelse af en universel og transcendent religiøs virkelighed, som den ses i, eller man kunne næsten sige, som den åbenbares gennem det amerikanske folks erfaring.”[1]

På langt sigt håber Bellah på, at der kan skabes en samlet verdens-civilreligion baseret på FN. Som han skriver mod slutningen af artiklen:

Indtil videre brænder FNs blafrende flamme på for lavt et blus til at udgøre kernen i en ny kult, men hvis en ægte transnational uafhængighed skulle opstå, kunne dette i sandhed ændres. Det ville være nødvendigt, at inkorporere væsentlig international symbolik i vores civilreligion – eller sagt på en bedre måde – det ville resultere i, at amerikansk civilreligion slet og ret blev én del af en ny verdens civilreligion.[2]”

Som det fremgår, er Bellah ganske ligefrem i sin tankegang om, at civilreligion ER en religion. Og han viser åbent sine utopiske længsler om en samlet verdensreligion, der står på skuldrene af de gamle religioner, men er bedre end dem. At menneskerettighederne har en fremtrædende plads i den glade FN-religion, han håber på, er der ingen tvivl om. Bellahs begreb om civilreligion minder i mistænkelig grad om de mange forsøg, der er blevet lavet for at begynde at dyrke fornuften i stedet religioner. Tænk på den franske revolutions ”gudstjeneste” for fornuften og Sovjetunionens forsøg på et ateistisk kult.

Når Margit Warburg ønsker at islamiske og kristne ritualer skal indgå i samme, nye religion – kaldet en civilreligion, ønsker hun altså at skabe en ny blandingsreligion af højere værdi end de gamle.

Man kan undskylde, at Bellah kan være så blå-øjet at tro på en kommende synkretistisk verdensreligion. Han har næppe mødt islam. Men MW har. At tro, at man ud af islam og kristendom, ud af to helt modsatrettede verdens -og menneskeopfattelser bare kan finde en tredje kompromisvariant er lige så naivt som at tro, at vand og ild kan forenes. Der er forskel på, hvem og hvad man tror på og hvordan man ser menneskets rolle – som en slave under en brutal hersker eller et frit menneske med fri vilje og ansvar.

Disse forskelle kan naturligvis ikke overvindes, medmindre man forsøger at skabe en helt ny religion med et nyt menneskebillede og en ny gud. Og det er jo det, Bellah´s civilreligion er: han har skabt en ny sekulær, religion. FN-religiøsiteten, hvor evangeliet er menneskerettighederne og tolerance. Og han lægger ikke skjul på det.

Det triste er jo, at en FN-religion er en falsk religion, der vil vise sig ligeså undertrykkende og intolerant, som alle de andre moderne, sekulære, falske religioner – nemlig fornuftsdyrkelsen, kommunismen og nazismen. Men selvfølgelig kun overfor de ”urene”, dem der selv er ude om det, – overfor dem, der selv er intolerante eller bryder menneskerettighederne. Hvem der er urene afhænger af tolkningen af kravet om tolerance, lighed og frihed fra diskrimination. Vi har allerede set mange eksempler på handlinger, der fordømmes eller tilskyndes af menneskerettighedstankegangen.

Tænk f.eks. på bombningen af Serbien under Kosovo-krigen eller fornægtelsen af gamle, nationale og religiøse traditioner i dagens Europa: man må ikke lave en mønt med kristne symboler på i Slovakiet[3] og Schweiz må ikke forbyde minareter og Folkekirkens særstilling via Grundloven kan også kriminaliseres[4].

MW bør være mere åben om, hvad civilreligion dækker over, i stedet for at bilde folk ind, at der kan skabes en neutral, sekulær, offentlig civilreligion.

[1] Robert N. Bellah; Civilreligion i Amerika.Systime 2011, side 21


[2] Robert N. Bellah; Civilreligion i Amerika.Systime 2011,side 27-28


[3] http://denkorteavis.dk/2012/eu-forbyder-monter-fordi-de-har-kristne-symboler/


[4] http://www.information.dk/31216