Seneste nyt

Den danske model til debat

René Lund Hansen: Jeg er tilhænger af den danske arbejdsmarkedsmodel. Jeg hylder princippet om, at arbejdsmarkedets parter selv forhandler løn og arbejdsvilkår uden politisk indblanding. Og jeg bakker op om konfliktretten ved forhandling og genforhandling af overenskomster.

René Lund Hansen, Civilingeniør

Men, for der er et men, vi skriver 2013, og vores danske model har nået et punkt, hvor der er brug for, at den tilpasses et arbejdsmarked, der har forandret sig siden Septemberforliget i 1899.

I Danmark har vi verdens måske mest fleksible arbejdsmarked i kraft af vores flexicurity-model, som øger virksomhedernes omstillingsevne og dermed forbedrer konkurrenceevnen samtidig med, at arbejdstagerne understøttes af stor sikkerhed for beskæftigelse samt opretholdelsen af en høj levestandard ved ledighed sammenlignet med andre lande.

At der så i øvrigt er nogle alvorlige huller i det danske system for overførselsindkomster, som i mange situationer fuldstændig fjerner incitamentet til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, det vil jeg lade være en særskilt debat i denne omgang.

Med sagen om restaurant Vejlegården fra sommeren 2012 fik vi en kort stund en grundlæggende offentlig debat af den danske arbejdsmarkedsmodel. Og minsandten om der ikke også var politikere, som nu godt kunne se, at fagbevægelsens rettigheder i forbindelse med en konflikt var for vidtgående.

I sagen om restaurant Vejlegården var det således den ganske lovlige blokade fra 3F, der udgjorde grundlaget for debatten. Dette resulterede såmænd også i et beslutningsforslag fra Venstre og Dansk Folkeparti om at ulovliggøre blokader mod overenskomstdækkende virksomheder.

Desværre faldt debatten om den danske model noget til jorden henover efteråret og blev begravet med arbejdsrettens afgørelse i november 2012.

Men debatten må ikke slutte her. For problemet er jo ikke mindre præsent af den grund. Arbejdsrettens afgørelse var jo ganske forventelig og i princippet ligegyldig. Det er derfor nu en 100 procent politisk sag, hvilket i sig selv måske er lidt paradoksalt modellen taget i betragtning.

På et fleksibelt arbejdsmarked skal vi ikke længere acceptere, at LOs fagforeninger på lovlig vis kan blokere en virksomhed, der har en lige så fuldt lovlig overenskomst med en gul fagforening.

Jeg vil derfor opfordre til at holde fast i den grundlæggende debat om den danske model, som var så lovende henover sommeren. Jeg vil opfordre de fremtrædende oppositionspolitikere fra den debat om at huske på deres udtalelser, når de igen kan mønstre et politisk flertal. For debatten er også vigtig i 2013.