Den tragiske vision

Marie Krarup (DF) Marie Krarup (DF)
Marie Krarup (DF) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Nogle problemer kan ikke løses, - men deres omfang kan begrænses.

I torsdagens program ”Debatten” blev debattørerne spurgt ”Hjælper det at sætte folk i fængsler?” Min kollega og partifælle Martin Henriksen (MH) fra Dansk Folkeparti svarede et tydeligt ja. Han havde flere gode argumenter for det:

-at kriminelle ikke laver ravage i byen, så længe de sidder i fængsel;

-at man forstår, at handlinger har konsekvenser, når man får en straf for et kriminelt forhold;

-at de bløde, forebyggende foranstaltninger er blevet afprøvet i mange år, men ikke har hjulpet.

En meget ung radikaler så på MH, mens han talte – med let hævede øjenbryn og et ironisk smil. For, som han overbærende sagde, da han fik ordet: det løser jo ikke problemet. Folk bliver ikke mindre kriminelle af at sidde i fængsel. Tilbagefalds-procenten for folk med en fængselsstraf er meget høj. Derfor skal vi i stedet give folk en uddannelse. Det andet er overfladiske lappeløsninger.

MH kom med en indvending om, at det da ikke nytter noget at belønne folk med uddannelse, når de har begået kriminalitet. Så var taletiden udløbet og de to debattører blev gennet op på bænkene for at give plads til andre.

Der var især to ting ved ordvekslingen, der slog mig: For det første, at de to ikke talte om det samme. Og for det andet den unge radikale mands attitude under ordvekslingen.

Han så så utrolig overlegen ud, mens han med tilkæmpet overbærenhed talte til den lidt enfoldige DF´er. Måske ser han altid sådan ud. Det ved jeg ikke. Men det kunne også have noget med selve sagen at gøre. At han simpelthen mener, at han er bedre og klogere end sine debat-modstandere. Og jeg tror nøglen til hans tilsyneladende hovenhed kan ligge i selve sagen. Den at de faktisk talte om to forskellige ting. Den unge radikale talte om at løse problemet med kriminalitet, mens MH talte om at inddæmme problemet med kriminalitet.

Den unge radikale har en grundholdning til menneskets natur, der gør det rimeligt at forvente, at man kan fjerne kriminalitet om ikke helt, - så næsten helt, hvis bare man gør de rigtige ting. Hvis bare man sætter sig ind i de sociologiske problemstillinger og giver folk en chance på den rigtige måde. Så vil den ondskab, der fører til vold, overfald, tyveri og snyd vige for godhed og fornuft. Når de småkriminelle får en uddannelse i stedet for en fængselsstraf, vil de forstå, at de skal være gode fremover, og det onde i dem, der lokker dem ud i hurtige penge og biler, vil forsvinde. Det er en optimistiske vision om menneskets grundlæggende godhed og fornuft og samfundets evne til i sidste ende at blive bedre, der ligger bag den unge radikales holdninger.

Anderledes med den grundholdning, der ligger bag MH´s argumentation. Der er ikke nogen tro på, at menneskets natur kan forbedres afgørende, eller kriminalitet kan afskaffes. Kriminaliteten vil altid være der, men man kan inddæmme problemet ved at straffe, så folk afskrækkes fra at begå kriminalitet. Måske er det ikke den kriminelle selv, der afskrækkes (det tyder de høje tilbagefalds-procenter på), men så da hans lillebror eller fætter. Mon ikke de lige tænker sig om en ekstra gang, når de ser, hvor galt det gik med store-bror? Og det at sætte kriminelle i fængsel, inddæmmer problemet ved at få den kriminelle væk fra gaden, så offeret kan færdes trygt og andre potentielle ofre ligeså. Men der er ikke en endelig løsning. Der vil blive ved med at være kriminalitet. Vi kan ikke nedlægge fængslerne, og vi kan slet ikke give de kriminelle uddannelse i stedet for straf. For så vil de misbruge det. For mennesket er ikke kun godt. Denne lidt triste grundholdning til verden kaldes i en bog, som jeg netop har læst, for ”den tragiske vision”. Navnet er som selve grundholdningen lidt svær at sælge i dag. For hvem har lyst til at være tilhænger af tragik?

Den konkurrerende vision, de radikales synspunkt, er mere optimistisk og langt mere udbredt i dag. Det kaldes ”De salvedes vision” – og er navnet på bogen, der er skrevet af den amerikanske sociolog Thomas Sowell.[1]

Sowell kalder visionen for ”de salvedes”, fordi tilhængerne føler sig udvalgte[2] og hævede over de andre. De har gennemskuet noget, og de kan derfor også løse problemerne på en måde, som de uoplyste ikke kan. I stedet for bare at stå i stampe og straffe og sætte folk i fængsler, så vil de salvede løse selve roden til problemet – fattigdom og uvidenhed. Det er meget mere langsigtet og meget klogere, vil de sige.

Problemet ved de salvedes vision er, at den ikke virker, som MH så snusfornuftigt sagde. Man har prøvet det, og eksperimentet lykkedes ikke. Og det vil aldrig lykkes. For de salvede overser, at vi lever i en falden verden. Mennesket er ikke godt nok til eksperimenterne. Ondskaben vokser jo mere vi tror, at den vil forsvinde ved kloge strategier. Så det, som de salvede ser som kortsigtede og gammeldags virkemidler, det er de bedste virkemidler. Det er tragisk, men sandt.

Det kan godt være, der ikke er megen PR-værdi i den tragiske vision, - men den er rigtig!

[1]“ The Vision of the Annoited. Self-congratulation as a Basis for Social Policy”, Thomas Sowell, Basic Books 1995.

[2] I Det Gamle Testamente bliver en konge salvet som tegn på kongeværdigheden. Messias betyder f.eks. den salvede på hebraisk.

Kommentarer

Det er vel en balancegang

Ekstremt hårde straffe afskaffer ikke kriminalitet, og ingen straf gør det heller ikke. Så da kriminalitet ikke kan afskaffes må vi gøre hvad vi kan for at minimere den. Og som alt i samfundet er der ikke en løsning der passer til alt, og man må derfor afprøve forskellige ting for at se hvad der virker. Hvis jeg var blevet overfaldet af en person ville jeg helt sikker synes at han skulle have en straf, men samtidigt ville jeg også gerne have at man gjorde hvad man kunne for at han ikke bare går ud og laver det samme en gang til.

Den unge "kloge" radikale mente at....

Efterlysning:
Er der nogen i hele landet som nogensinde (bare én gang) har set en løsning fra en ung radikal som har gavnet Danmark?

Enig Maria

Fængsel er status for nogen og straf for andre - status på vejen ind -og når de kommer ud.....i tiden i mellem, er der nok nogen der sidder og savner børn og kone.......men ikke mere end at de falder tilbage når de dels tæller statuspoint ved udgangen - dels fordi de har gjort sig selv uønsket hos arbejdsgiverne - og dels fordi "nogen" (gl gæld, fjender)venter på dem når de kommer ud - og dels fordi det slet og ret er deres identitet at færdes i miljøet.

SÅ fængsel er for at beskytte omverdenen for dem længst muligt!!

Unge ny-kriminelle skal have en form for straf 1 gang....for ikke at ryge ind i statusræset om at slippe godt fra det...det kune være at rense rabatten langs motorveje - med fodlænke eller andet.....på rigtig mange kilometer - ikke i følgeskab med vennerne, men på den trælse kedelige måde.....der ikke føles som et lille fyyy.

Nogle vil måske blive gavnet af at møde deres offer - og dé er sansynligvis i gruppen som gerne vil skifte livsstil.

De radigale giver jeg ikke 5 ører for - meget enkelt! - og jeg synes DF skulle arbejde meget mere på at skubbe dem ud af regeringen og overtage deres plads.

Om juletræer og trappevask.

En arrest er en psykiatrisk skadestue, et fængsel ligger i en kaserne, børn leger røvere og soldater, samfundstjeneste er efterskoler: Juletræer er fast arbejde, så Rold og Ærø har skovefterskoler, Samsø og Lolland gartneri- og landbrugsefterskoler, Lolland, Aabenraa og Forum mellem Esbjerg og Varde har kolonihaveefterskoler, Læsø og Anholt fiskeri- og søfartsefterskoler, men Fanø, Mandø, Rømø, Sild, Amrum og Föhr har feriekolonier og lejrskoler for søspejdere, der har et skoleskib som "Jensine af Haderslev" som ungdomsskole i hver en fjordby.

Der var ingen indbrud på Bornholm og Fanø i julen 2009, men to i Esbjerg, sømandskoner bruger stokroser og drageflyvning om sommeren og trappevask og juletræer med kravlenisser om vinteren, det holder utøj fra hus og hjem, som vicevært bruger fiskere trappevask og en røgalarm øverst i en opgang.

Klarsyn

Jeg er meget tilfreds med at Fru Krarup endelig har indset DF' sande natur, nemlig at der ikke er nogen tro på at menneskets natur kan forbedres. En i sandhed sørgelig menneskesyn. Jeg håber at at Fru Krarup så tager konsekvensen af dette, og holder op med at prædike dannelse og flere bibler til Afghanistan, idet det jo efter egen logik ikke nytter noget som helst.

Jeg for mit vedkommende insisterer på at bevare min tro på at menneskers natur kan forbedres. Sgu.

Godt indlæg

Og kudos for at citere en palæokonservativ som Thomas Sowell - nok et held for dig at redaktionen ikke ved, hvem han er.

En meget læseværdig "palæokonservativ"

Ordet betyder noget i retning af "af den gamle skole". Og det er han. Det ville hjælpe meget, hvis han var mere kendt - og hvis man virkeligt ulejligede sig med at læse hans bøger - eller så (på internet, fx) samtaler med ham om tidens alvorligste problemer. Han er sort, konservativ (i amerikansk forstand), tror på det frie marked og nægter at gå på pension, på trods af alder. Jeg beundrer ham meget, fordi, som nogle få andre, har sine meningers mod. Ham hader venstrefløjen (Obamaklubben) som pesten. Men Bramsen har ret: redaktionen ved ikke, hvem Sowell er. Selv om de burde.

retsfølelse

Afskrækkelse er kun sekundært når det gælder straf.
Rehabilitation burde kun være en tertiær eller endnu længere nede i rækken.
det som er det primære ved at straffe kriminelle er retsfølelsen.
dvs. at offeret eller offerets familie skal føle at retfærdigheden er sket fyldets eller tæt nok på.
Hvis dette ikke sker så vil folk begynde at gøre selvtægt og det er ekstremt skadeligt for samfundet.

Tænk hvis man havde tænkt sådan mht. demokratiet

Demokrati var en gang en utopi. Det var en sværmerisk idé med rod i det gamle Grækenland.

Det var nogle intellektuelle der havde gennemskuet monarkiet, og de kunne derfor også løse problemerne på en måde, som de uoplyste ikke kunne. I stedet for bare at klamre sig til auktoriteten hos konger af Guds nåde, så ville de oplyste løse selve roden til problemet – tyranni og uvidenhed. "Demokrati er meget mere langsigtet og meget klogere!" ville de sige. Og bønderne ville latterliggøre dem og kalde dem fantaster og Erasmus Montanus'er, fordi de vel sagtens ikke kan have haft særlig megen erfaring med folkestyre - demokrati.

I vore dage er det psykologernes indsigt, der fiser hen over hovederne på bønderne, sammen med sociologers, kriminologers og andre intellektuelle.

De er ganske rigtig hævet over bønderne - på hver deres eget fagområde. Og når de siger, at straf ikke virker hæmmende på grove forbrydere, fordi disse ikke tænker på straf, når de sniffer sne og sparker til den, så er det fordi de har undersøgt sagen. Det er det der kaldes saglighed, faglighed og videnskabelig redelighed.

DF er sådan set bare en redelighed.

Afskrækkelse eller prestige

Det er nok ikke afskrækkelse der er den mest typiske reaktion når andre i et kriminelt miljø kommer i fængsel. Derimod tror jeg oftere man vil opleve at det giver en form for prestige. Det kan måske lyde mystisk for folk der absolut ikke bevæger sig i kriminelle miljøer men det er nok mere normen end de fleste kunne forestille sig.
Så hvis det ikke virker på den kriminelle er det nok naivt at tro det vil virke på omgivelserne.

Målstolper

Som Krarup skriver, så er der forskel på målsætningerne. Fængsler virker i den forstand at så længe de sidder inde, går de ikke rundt og overfalder gamle damer.

Det virker ikke på de kriminelle, men det er sgu' heller ikke for de kriminelles skyld at vi bygger fængsler.

Edit: kommentaren var svar til Jess Rafn - hvordan den havnede hernede er meget mystisk.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden