Det diskuterer de på regeringsseminaret

Regeringen mødes mandag og tirsdag for at diskutere blandt andet EU, folkeskole, vækst og integration.

Pia Glud Munksgaard, Berlingske Nyhedsbureau Pia Glud Munksgaard, Berlingske Nyhedsbureau
Hotel Hesselet i Nyborg danner rammen om et to-dages regeringsseminar. Foto: Sonny Munk Carlsen

Mandag lyder startskuddet for et to dage langt regeringsseminar, der bliver afholdt på Hesselet Hotel på Fyn.

Ministrene skal på seminaret diskutere primært fire emner: EU, folkeskole, vækst og integration.

Det er dog ikke forventningen, at der vil blive præsenteret store politiske udspil.

Det næste store udspil fra regeringens side vil være den efterhånden meget omtalte folkeskolereform, der blandt andet vil lægge op til, at eleverne skal være mere i skole, at undervisningen i dansk og matematik skal styrkes og at eleverne skal være mere fysisk aktive.

Det forventes, at regeringen fremlægger et konkret udspil til en reform af folkeskolen inden jul.

Regeringsseminaret afsluttes med et pressemøde tirsdag.