»Det er den rigtige beslutning«

Den afgående partiformand for de konservative, Lene Espersen, forsvarer på pressemøde sit politiske eftermæle.

Lene Espersen meddeler hun trækker sig som formand for de konservative. Fredag morgen kommer det frem, hvem der skal afløse hende. Foto: Nikolai Linares

- De sidste to dage har ikke været et kønt syn. Så det er nu, jeg skal trække i håndbremsen. Tidspunktet er kommet til, at jeg skal trække mig.

Den nu afgående formand for Det Konservative Folkeparti, Lene Espersen, sagde på et 19 minutter langt pressemøde torsdag aften, at hendes beslutning om at gå af som både partileder og formand er blevet truffet "af hensyn til partiet".

Billedgalleri: Lene Espersen går af

For at undgå en gentagelse af 90'ernes konservative fløjkrig. Men hun understregede samtidig, at hun i sine to et halvt år som partileder ikke kunne "ønske mig et mere loyalt parti," og at hun ikke føler sig snigløbet.

Lene Espersen fortsætter som udenrigsminister, og hun vil fredag redegøre for sin beslutning på det gruppemøde, der skal vælge hendes efterfølger.

»Jeg fik skatten ned«

På pressemødet torsdag aften forsvarede Lene Espersen sit politiske eftermæle, og hun betegnede sine politiske resultater som formand som "stærke". - Jeg kan med rank ryg sige, at det var Lene Espersen, der fik sat skatten ned med 7,5 pct., sagde hun.

Læs mere: Både Barfoed og Brian vil afløse Lene

Hun understregede, at det har været de konservatives fortjeneste, at dagpengeperioden er blevet halveret. Og at det har været K, der fik overbevist regeringspartneren Venstre om, at efterlønnen skal afskaffes. Ligeledes var det vigtigt for Lene Espersen at notere, at konservative er gået frem både ved kommunalvalget og ved valget til Europaparlamentet.

Læs mere: Lene Espersen melder sin afgang

Espersen meddelte, at hun trækker sig både som politisk leder og som partiformand. Hun betonede sin overbevisning om, at der ikke vil udbryde en ny fløjkrig i partiet.

- Jeg ønsker ikke en lang, nedslidende krig for og imod Lene Espersen. Derfor skal det være nu, jeg trækker mig, så der er tid til at bygge en ny leder af partiet op, sagde hun.

Billedgalleri: Lene Espersens liv i mediernes søgelys

Hun konstaterede, at konservative er kommet ind i "en negativ spiral med fokus på internt fnidder".

- Jeg bærer ansvaret. Jeg ville gerne være blevet som partileder. Jeg er en fighter og havde håbet på, tingene kunne vende. Men af hensyn til Konservativt Folkeparti er det bedste, jeg kan gøre, at overlade det til en ny, sagde hun.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden