Det store spørgsmål: Hvem blinker først? | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

Det store spørgsmål: Hvem blinker først?

Uden den store Christiansborg­erfaring er eksborgmesteren fra Viborg blevet ministerstormer i Folketinget. Regeringskrisen er blevet Søren Papes første alvorlige sværdslag med den langt mere drevne statsminister, Lars Løkke Rasmussen.

ARKIVFOTO 2014 af Lars Løkke Rasmussen og Søren Pape Foto: Jonas Skovbjerg Fogh

Der skete noget med den konservative partileder, Søren Pape Poulsen, da han over flere omgange for alvor blev presset på Christiansborg i løbet af de seneste døgns regeringskrise. Da vægten af et muligt folketingsvalg hvilede tungest på hans skuldre udløst af hans ubøjelige krav om, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skulle stritte miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) ud af regeringen. Da var det, som om Pape selv krakelerede en smule.

Efterhånden fik balladen og det hårde pres den konservative partileder til at fremstå svækket, træt og så spag i mælet, at man måtte rykke tæt sammen om ham for overhovedet at høre, hvad han sagde. Men budskabet var intakt, selv når Pape lignede en groggy bokser: Tilliden til Kjer var væk. Men undervejs i det dramatiske forløb var det i perioder også, som om Papes selvtillid kom og gik, mens regeringskrisen voksede. Onsdag aften blev det aftalt med K og resten af de blå partier, at en møderække i Statsministeriet om en tillægsaftale med miljøkompenserende tiltag til landbrugspakke nu skal prøves. Dermed vender Pape blikket for en stund væk fra Eva Kjer Hansen og kravet om hendes exit.

»Men det betyder ikke, at vi pludselig har fået tillid til miljø- og fødevareministeren,« sagde Pape i aftes med en røst mere fast, end den havde været i de foregående højdramatiske 24 timer.

Læs mere: Ikke et ord om Eva Kjer

Hvad pokker foregår der?

Søren Papes krav er uforståeligt for resten af blå blok. Det har fået Christiansborg til at sitre under valgrygter og en usikkerhed så total at alle – også de Konservative og Venstre – på andet døgn har spurgt: Hvad pokker foregår der?

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og statsministeren skosede onsdag åbent de Konservative for partiets angreb på Eva Kjer Hansen, der står bag det lovforslag, som de Konservative i dag stemmer for trods mistilliden til ministeren. Imens latterliggjorde rød blok de blå og især de Konservatives forsøg på at fremstå grønne. For hvorfor kræve ministerens hoved, hvis man stemmer for loven?

Krisen fængede tidligt tirsdag aften, hvor Pape telefonisk meddelte statsministeren, at de Konservatives tillid til Eva Kjer Hansen var væk. Forinden var de Konservatives landbrugsordfører, Rasmus Jarlov, tørnet så hårdt sammen med Eva Kjer Hansen under et samråd, at konklusionen på et efterfølgende gruppemøde hos K var klar: Ministeren måtte gå.

Tirsdag formiddag havde de blå partier ellers mødtes i en god stemning. De Konservative var ganske vist kritiske i forhold til Eva Kjer Hansens fremgangsmåde i forhandlingerne om landbrugspakken, men en ministerstorm havde ingen forudset.

Så det var en overrasket Lars Løkke Rasmussen, der tog telefonen hen under aftenen tirsdag. Efter nogle minutters samtale med Søren Pape stod det klart for statsministeren: De Konservative var ikke til at handle med. Tilliden til Kjer var væk. Kort efter samtalen ringede Pape til Eva Kjer Hansen. Denne samtale blev ganske kort.

Læs mere: Konservatismens mærkelige død

Den, der blinker først, taber

De Konservative lagde en benhård linje på et efterfølgende pressemøde, hvor Søren Pape gjorde det klart, at Eva Kjer Hansen var færdig som minister i de Konservatives øjne. Næsten samtidig tweetede statsministeren:

»Har indkaldt lederne af de blå partier til møde i aften kl. 21. Så må vi se, om regeringen fortsat har flertal til at være regering...«

Pludselig stod de Konservative ikke længere bag en ministerstorm. Hele regeringens fremtid var på vippen, de Konservatives troværdighed sat på en alvorlig prøve. Og ikke mindst: Pape og Løkke var havnet i en stirrekonkurrence: Den, der blinkede først, tabte.

Under mødet med Lars Løkke Rasmussen, Kristian Thulesen Dahl (DF) og Simon Emil Ammitzbøll (LA) blev presset øget på Pape, der til stor forundring for Thulesen og Ammitzbøll forlod mødet i næsten en time for at gå på TV og tale med sine rådgivere.

DF og LA forlod mødet 23.20, og da Pape blev alene med Lars Løkke Rasmussen, understregede statsministeren, at en mistillidserklæring til én af hans ministre er en mistillidserklæring til hans regering. Pape fastholdt sin linje, og mødet endte uden anden aftale, end at de to måtte tales ved. Ingen af dem havde blinket.

Men efter mødet, da tirsdag var ved at blive til onsdag, var Papes fremtoning nærmest groggy. Svedende og med meget lav røst lod Søren Pape i et kort interview forstå, at han ikke havde veget: Mistilliden til Kjer var intakt. Men det var de Konservatives opbakning til Løkke som statsminister også. Med den nyhed som godnathistorie gik politiske Danmark til køjs uden at vide, om det næste døgn ville bringe et valg, en ministerafgang eller noget helt tredje og uforudset.

12 timer senere, da de Konservative i går over middag holdt gruppemøde, havde intet rykket sig. Men Søren Pape fik understreget, at de Konservative hverken kunne se Eva Kjer Hansen som miljøminister eller noget som helst andet.

Den gordiske knude

Lars Løkke Rasmussen brød 17 timers tavshed og indkaldte til et pressemøde klokken 13.30. Her kaldte han situationen en gordisk knude, som kunne hugges over enten med en ministerafgang eller med et valg. Ingen af delene var attraktive for Løkke, som understregede sin tillid til Eva Kjer Hansen. Han havde ikke i sinde at fyre hende.

Løkke talte med alvor, patos og lange kunstpauser. Længe lød det, som om han var i gang med at udskrive et valg, men pressemødet endte som en melodramatisk mødeinvitation til blå blok. Klokken 16 skulle de møde op i Statsministeriet, så det kunne afklares, »om der er basis for et fortsat borgerligt samarbejde, så vi undgår et nyvalg,« sagde han.

Inden mødet i Statsministeriet virkede Søren Pape igen tynget af situationens alvor.

Langsomt gik han de ca. 150 skridt fra K-sekretariat til Statsministeriet, hvor han på egen hånd skulle møde Løkke og de andre borgerlige partiformænd. Blikket var igen flakkende. Stemmen var lav. Retorikken var ikke længere krigerisk.

»Man skal aldrig sige, at løsninger ikke kan forekomme,« sagde Pape på vej ind i Statsministeriet.

Læs mere: De næste 100 år vil kræve mere bisse

Men efter krisemødet, hvor det blev aftalt at forhandle en tillægsaftale til landbrugspakken, som K stemmer for i dag torsdag, var både Papes budskab det samme og selvtilliden for opadgående, da Berlingske spurgte om hans syn på Kjers fremtid:

Ligger det fuldstændigt fast, at hvis der kommer et mistillidsvotum til afstemning, så vælter I hende?

»Ja, det er jo det, vi har sagt hele tiden. Det er jo ikke ændret. Vi har jo ikke fået tillid til hende, fordi vi har været til et møde hos statsministeren, så enkelt er det ikke,« siger Pape.

Endnu har hverken Pape eller Løkke blinket.

Tophistorier Gå til forsiden