DF: EU-forbehold blokerer for flygtningeaftale med Tyrkiet | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

DF: EU-forbehold blokerer for flygtningeaftale med Tyrkiet

Dansk Folkeparti vil ikke fifle med det danske retsforbehold for at Danmark kan tilslutte sig den omfordeling/genbosætning af flygtninge, som EU lige nu forsøger at aftale med Tyrkiet.

Danmark kan ikke tvinges til at tage imod syriske flygtninge, siger DF Foto: LOUISA GOULIAMAKI

Danmark kan ikke tvinges til at tage imod syriske flygtninge som led i den omfattende aftale, som EU lige nu forsøger at forhandle på plads med Tyrkiet.

Det fastslår Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, med henvisning til Danmarks retsforbehold i EU.

»Retsforbeholdet står uændret. Hvis Danmark skal deltage i omfordelingen og genbosætningen af flygtninge, der opholder sig i Tyrkiet, kan det kun ske på frivillig basis. Og i så fald skal de flygtninge, som skal til Danmark, holdes inden for det antal på 500, som er de FN-kvoteflygtninge, vi tager imod,« siger Kenneth Kristensen Berth.

Ifølge aftalen, som EU og Tyrkiet arbejder på, skal tyrkerne tage imod de flygtninge, som EU vil sende tilbage, efter at de har brugt Tyrkiet som transitland og illegalt er landet i Grækenland.

Til gengæld skal EU-landene så give opholdstilladelse til et tilsvarende antal af de op mod 2,7 millioner syrere, der allerede nu opholder sig i Tyrkiet. Tanken er, at disse syriske flygtninge skal fordeles mellem EUs medlemslande.
Men det vil Dansk Folkeparti ikke lægge stemmer til.

Uden os

»Det bliver uden os. Så må regeringen jo se, om den kan samle et flertal,« siger partiets EU-ordfører.

Han sammenligner situationen med den omfordeling, der blev vedtaget i EU sidste år. Her besluttede EU-landenes regeringer at aflaste Grækenland og Italien – hvor langt hovedparten af verdens flygtninge og migranter ankommer til Europa – ved at omfordele og genbosætte 160.000 af de to landes flygtninge.

Regeringen herhjemme sagde dengang, at Danmark ikke kunne medvirke på grund af det danske forbehold. Sidenhen erklærede statsminister Lars Løkke Rasmussen sig villig til at tage 1.000 flygtninge, men på frivillig basis.

Venstre: For tidligt at fælde dom

Venstre politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, vil ikke forholde sig til, om det danske EU-forhold kolliderer med aftalen med Tyrkiet.

»Det er for tidligt at sige noget om. Vi aner ikke, hvordan forhandlingerne mellem EU og Tyrkiet lander og om det bliver en pige eller en dreng. Indtil videre glæder jeg mig bare over, at der arbejdes på en løsning,« siger Jakob Ellemann-Jensen.

Ifølge EU-ekspert på Københavns Universitet, professor Marlene Wind, har både Dansk Folkeparti og Venstre en pointe. For der er to mulige scenarier, påpeger hun:
Enten falder aftalen ind under den ny Dublin-forordning, som EU-Kommissionen ventes af foreslå i næsten uge.

Hvis Danmark vælger at tilslutte sig denne nye udgave af Dublin-forordningen, vil retsforbeholdet ikke stå i vejen. Hvis aftalen med tyrkerne derimod bliver en del af EU-landenes fælles flygtninge- og asylpolitik, så vil Danmark ikke kunne deltage på grund af forbeholdet.

Den gamle Dublin-forordning, der skal gøre det lettere for EU-landene at håndtere flygtninge-strømmene i fællesskab, er reelt brudt sammen, og skal afløses af en ny.

»Og den kan Danmark trods forbeholdet koble sig på via en mellemstatslig aftale. Men
som altid, når det handler om Danmark, EU og flygtninge, er det juridisk temmelig kompliceret, og derfor er konsekvenserne af en aftale med Tyrkiet svær at forudsige,« siger Marlene Wind.

Tophistorier Gå til forsiden