DF: Førstehjælp til lærere og pædagoger

Både lærere og pædagoger skal kunne førstehjælp, mener Dansk Folkeparti. Et flertal af kommunerne har ingen retningslinjer på området.

Cathrine Bloch, Berlingske Nyhedsbureau Cathrine Bloch, Berlingske Nyhedsbureau

Pædagoger og lærere skal kunne førstehjælp, så de er bedst muligt rustet til at handle hurtigt, hvis et barn eksempelvis får mad galt i halsen, hænger fast med elefanthuen i klatrestativet eller får et astmaanfald.

Sådan lyder opfordringen fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, efter Politiken fredag skriver, at et flertal af kommunerne ikke har retningsliner for, om personalet i daginstitutionerne skal kunne førstehjælp.

- Jeg synes, at alle, der arbejder med mennesker, skal kunne førstehjælp. Og det gælder især lærere og pædagoger. Man bør fra politisk side gå ind og lave nogle klare retningslinjer, så det er sikret med et lovkrav, at både pædagoger og lærere er i stand til at yde førstehjælp, siger hun.

Ifølge Politiken har 44 af de 71 kommuner, der har svaret på avisens rundspørge, ingen krav om, at pædagogerne skal kunne førstehjælp, og det er skræmmende, mener Liselott Blixt. Pædagogerne selv ønsker et lovkrav, og det er det krav, der ifølge sundhedsordføreren ikke kun bør omfatte pædagogerne, men også lærerne.

Læs mere: Mange kommuner har ingen regler for førstehjælp i institutioner

Hun mener, at det enten bør sikres, at pædagoger, lærere, sygeplejersker og andre faggrupper, der arbejder med mennesker, får førstehjælp på deres uddannelse, eller at det stilles som optagelseskrav på uddannelserne, at man kan førstehjælp. Førstehjælp er ganske vist obligatorisk på pædagoguddannelsens første del, men ifølge flere eksperter skal et førstehjælpskursus genopfriskes hvert halve år og senest hver tredje.

- Derfor er det op til kommunerne at sikre, at deres ansatte får opdateret deres kurser, og det bør der simpelthen stilles et lovkrav om. Økonomien bliver ofte brugt som undskyldning, men der findes korte og billige kurser, der fungerer helt optimalt, så det behøver ikke at koste mange penge, siger Liselott Blixt og henviser til, at kommunerne i sidste ende vil spare penge, blandt andet fordi flere af de 20.000 årlige skadestuebesøg med børn fra daginstitutioner vil kunne undgås, hvis personalet er bedre rustet.

Direktør i Kommunernes Landsforening (KL) Jane Wiis siger til Politiken, at hun har »fuld tillid til«, at kommunerne sørger for, at ledelsen på de enkelte daginstitutioner sikrer et kvalificeret og uddannet personale. Det tror Liselott Blixt ikke på.

- Det er ikke nok, for vi kan jo se, at der er flere kommuner, der ikke gør noget. Derfor bør der ligge nogle klare retningslinjer for, hvordan kommunerne skal gøre, siger hun.

Deltag i debatten: Skal det være et lovkrav, at lærere og pædagoger kan førstehjælp?

Kommentarer

Hvad med alle andre.

Hvorfor lige lærere og pædagoger ? Hvad med forældre, trænere, bedsteforældre m.fl. ?
Mon ikke lige vi skal klappe hesten !

samt at de skal kunne bære våben

så de kan slå tilbage på alle de formodet kriminelle muslimer som sætter den ene parabol op efter den anden samt slår julen ihjel og spise alle kager og spiser saftevandet. Derudover skal alle lærerne kunne deres fadervor og kunne hvilke formænd der har været i årene. Må deres mås klø og deres arme være for korte.

Endelig et parti der tør

Der er to aspekter i denne sag/artikel.
Dels er det et must atskal alle der får overdraget ansvaret for børn være bedst muligt kvalificeret til at håndtere et uheld. Men det er de ikke. Lav en enkel rundspørge på daginstitutionerne i Danmark og de er klar til at reagere lige her og nu og resultatet vil være chokerende. Husk der også bliver brugt ufaglært medhjælpere i stor udstrækning.
Dels at Jane Wiis siger at hun har "fuld tillid til" at ledelsen på daginstitutioner er kvalificeret.
Det er at tale ned til borgene og spise dem af med et så "glat" og arrogant at det er rystende. Det er jo at vaskehænder i urent vand. Føj.
Endnu et typiske eksempel, inden for det offentlige, på in-kompetance og mangle vilje til at tage aktion.
Hun burde, undersøge sagen og reagere på behørig vis. Det er jo det hun er ansat til. Ellers må hun jo bare finde sig et andet arbejde, hvor hun ikke har noget ansvar.
Samtidigt kunne bandslukning og livredning komme med på programmet. Evt. kunne elever fra de ældste klassetrin bliver involveret i kurset.

Hjernerystelse blev ikke korrekt behandlet

Vores datter blev for 1½ år siden pådraget en hjernerystelse af et andet barn (fik tyret en børne-billard kugle i tindingen), og SFOen var ikke i stand til at yde førstehjælp ("der var ingen bule, så der var ikke noget at behandle"). Med det resultat, at hun har fået konstateret Post Commotionelt Syndrom, og vi kæmper stadig for at få hende på fode igen. Så JA, det skal være et lovkrav om at lærere og pædagoger kan førstehjælp, og at den holdes opdateret.

Min medfølelse med din datters uheld

Men førstehjælp ville ikke have hjulpet din datter.
Ingen kan - med førstehjælp - forebygge/forhindre nævnte skader i hjernen.
En anden sag er, at almindelig omtanke ville tilsige, at barnet blev bragt til et hospital og undersøgt, HVIS der var mistanke om en indvendig skade i hovedet. Det kan førstehjælp dog ikke hjælpe på.
Vh.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden