DJØF vil skiftende regeringers »evige skuespil« til livs

For korte høringsfrister er et demokratisk problem, og politikerne må svare på, hvorfor det sker, og hvordan det kan blive bedre. For det skal det, lyder det fra flere sider.

Johan Blem Larsen, Michael Ørtz Christiansen og Thomas Søgaard Rohde, Berlingske Nyhedsbureau Johan Blem Larsen, Michael Ørtz Christiansen og Thomas Søgaard Rohde, Berlingske Nyhedsbureau

Hvordan kan det lade sig gøre, at den til enhver tid siddende regering ikke kan finde ud af at give fire ugers høringsfrist, inden en ny lov bliver fremsat?

Sådan lyder spørgsmålet fra fagforeningen DJØF og en række andre, efter en opgørelse, som Berlingske har foretaget, viser, at SRSF-regeringen i hvert femte tilfælde siden september har givet en frist på under ti arbejdsdage.

- Det er mere interessant at se på de egentlige årsager. For så kan vi måske gøre noget reelt i stedet for at genopføre en ny akt i det evige skuespil, hvor kvaliteten af lovgivningen ikke får lov til at få sin plads, siger Lars Qvistgaard, der er formand for DJØF Overenskomstforening.

Han mener, at både nuværende og tidligere ministre må komme med grundige forklaringer på, hvorfor høringsfrister ofte ligger under de fire uger, der er det normale pejlemærke.

- Der er ingen, der skal få lov at krybe i skjul. Hvad er det, man er presset af? Er det dårlig planlægning? Er det angst for politisk »ballade«? Mangler der ressourcer i ministerierne? Er der kun tale om forslag, der er af særdeles hastende karakter?, spørger han.

I Enhedslisten finder man det helt uacceptabelt, at regeringen ikke lever op til sine egne løfter om høringsfrister. Derfor har partiet indkaldt statsministeren i samråd, så hun kan forklare, hvorfor svarfristerne i så mange tilfælde ligger langt fra de fire uger.

Partiet overvejer at fremsætte et lovforslag, »der gør overholdelsen af disse frister obligatorisk,« siger partiets gruppeformand, Per Clausen (Ø), der dog åbner for tilfælde, hvor man kan se bort fra loven.

- Folketinget kan så i konkrete tilfælde alligevel acceptere at behandle lovforslag, hvor disse høringsfrister ikke er overholdt, siger han.

Men at gøre høringsfristerne obligatoriske er ikke løsningen, vurderer Peter Nedergaard, professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

- Det er regeringen selv, der skal sige, at den vil overholde de her frister. Det er ikke ulovligt ikke at overholde fristerne, men det er godt for demokratiet, at man gør det. Derfor er det noget, som man selv skal pålægge sig, siger Peter Nedergaard.

Han mener ikke, at man tager interesseorganisationer og andre interessenter seriøst, når man løber fra løfter om de længere frister.

Politisk kommentator Hans Engell mener, at det er en »never ending story«, når regeringen bliver kritiseret for at give for korte høringsfrister, selvom der var intentioner om noget helt andet, da man var i opposition.

- Mange partier har nogle meget ideelle ambitioner, når de sidder i opposition. Men når de får regeringsmagten, så kan de ikke levere varen. Det indgår også i et spil, hvor kritikken af en alt for kort høringsfrist bruges som argument mod et forslag, siger Hans Engell.

Trods flere henvendelser har det ikke været muligt at få en kommentar fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) har overfor Berlingske beklaget, at regeringen ikke lever op til sine egne målsætninger.

- Det vil vi selvfølgelig arbejde målrettet på at forbedre. Det skal der ikke være tvivl om, siger han.

DJØF vil skiftende regeringers »evige skuespil« til livs