Seneste nyt

Do you mean business, Mr. President?

Lykke Friis (V)
Lykke Friis MF (V), EU-ordfører Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Europa har været et af de største skældsord i den netop overståede amerikanske valgkamp. Spørg bare præsident Obama, der under hele valgkampen blev anklaget af republikanerne for at være blødsøden og have europæiske sympatier, to karaktertræk der i amerikansk politik åbenbart går hånd i hånd. Eller tænk tilbage på starten af året, hvor Mitt Romney excellerede i følgende svada: ”Europa dur ikke i Europa” –og vil derfor hellere ikke fungere i USA.

Tendensen er langt fra ny. Også under valgkampen i 2004 blev Europa brugt som en politisk fornærmelse. Her måtte demokraten John Kerry, der måske bliver Obamas nye udenrigsminister, nedtone sine ellers glimrende franskkundskaber. Ellers risikerede han at blive sat i bås med de europæere, der i amerikansk politisk retorik er blevet synonyme med socialisme, dovenskab og dekadence. Faktisk følte Kerry sig presset til at sige, at han foretrak amerikansk flaskevand frem for franske Evian!

Set i det lys kan det forekomme politisk tonedøvt og virkelighedsfjernt at plædere for, at Europa skal helt op på den genvalgte præsidents ”to do-liste”. Ikke desto mindre var det det, som flere europæiske statsledere fluks opfordrede til, da stemmerne var talt op. Tiden må ganske enkelt være kommet til at afslutte sagaen om en transatlantisk frihandelsaftale og rive de sidste handelsbarrierer ned. Realistisk set er en frihandelsaftale mellem EU og USA nemlig det tætteste, man kommer på en kickstart, der rent faktisk virker – vel at mærke på begge sider af Atlanten.

Trods den megen fokus på BRIK-landene på begge sider af Atlanten, indgår EU og USA allerede i dag i et skæbnefællesskab. Vi er hinandens vigtigste samhandelspartner, og vi investerer på livet løs hos hinanden. Ifølge en undersøgelse fra Center for Transatlantic Relations ved John Hopkins University svarer amerikanske virksomheders investeringer i BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) til kun 7,2 pct. af de totale amerikanske investeringer i Europa. USA investerer mere i Irland end i alle fire BRIK-lande tilsammen. Og hvad der (i hvert i fald i en dansk sammenhæng) er mindst lige så tankevækkende: Siden 2000 har USA investeret mere i Danmark end i Rusland.

Trenden går også den anden vej over Atlanten, hvor europæiske virksomheder står for størstedelen af de direkte udenlandske investeringer i USA. Omsat til menneskeskæbner betyder det kort og godt, at millioner af job i USA afhænger af europæiske investeringer. Det vurderes, at 3,5 millioner amerikanere er ansat i europæiske datterselskaber. De tilsvarende tal for amerikanske datterselskaber i Europa er 4,2 millioner – eller 35.500, når man ser på Danmark alene. Og det er bare ansatte i datterselskaber. Derudover er der alle de arbejdspladser, som er afledt af den transatlantiske handel generelt.

Hvis vi nu rev de sidste barrierer ned, og indgik frihandelsaftalen, ville tallene blot blive endnu mere imponerende. Ifølge Europa-Kommissionen ville alene samhandelen stige med 50 pct. Andre undersøgelser peger på, at der kan skabes over en million nye arbejdspladser i EU og USA. Heldigvis er EU’s stats- og regeringschefer efter EU-topmødet i oktober meget tætte på at være klar til at indlede frihandels-forhandlinger. Så nu mangler vi bare, at den genvalgte præsident går helhjertet ind i sagen og får sat gang i forhandlingerne i begyndelsen af det nye år. So, congratulations, Mr. President and hopefully you mean business!