Ekspert: Enhedslistens hårde kerne klar til at vælte Thorning

En »hardcore fløj« i Enhedslistens hovedbestyrelse vil være parat til at vælte statsminister Helle Thorning-Schmidt, vurderer politisk redaktør.

Pia Glud Munksgaard, Berlingske Nyhedsbureau Pia Glud Munksgaard, Berlingske Nyhedsbureau
Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen er parat til at vælte regeringen, hvis den gennemfører et opgør med fleksjob, førtidspension og kontanthjælp. Foto: Claus Bech

Regeringen skal ikke tage sit parlamentariske grundlag for givet.

Det er meldingen fra Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, der i Jyllands-Posten i dag truer regeringen med at stemme nej, hvis det ender med en finanslov, der »medfører forringelser for en masse mennesker«.

Ifølge Jesper Termansen, politisk redaktør på Radio 24/7, skal meldingen ses som et udtryk for, at Enhedslisten har brug for at sende et signal til sit bagland.

- Enhedslisten har desperat brug for at vise sit bagland, at det gør en forskel, at de sidder med langt flere mandater end tidligere, siger Jesper Termansen.

Samtidig kalder han meldingen en advarselsballon til statsministeren.

- Johanne Schmidt-Nielsen sender et kraftigt signal til Helle Thorning, der lyder: »Kære venner, jeg vil gerne arbejde for, at det her projekt kan fungere, men jeg har også et bagland, som vil se resultater«, siger Jesper Termansen.

Vil have den rene socialistiske vare

Han mener, at regeringen bør tage udmeldingen alvorligt, for der er kræfter i Enhedslistens hovedbestyrelse, der vil være parate til at vælte den røde regering - også selv om det vil bane vejen for de borgerlige.

- Der er pragmatikerne, der siger: »Hvad er alternativerne?« Og så er der den hardcore fløj, der hellere vil stå uden for, end de vil gå med til nogle kompromisser, de ikke kan stå inde for. De synes, at man skal have den rene socialistiske vare, og de er parate til at vælte Helle Thorning, siger Jesper Termansen.

Den »hardcore fløj« udgør ifølge Jesper Termansen et stort mindretal i Enhedslistens hovedbestyrelse.

Ekspert: Enhedslistens hårde kerne klar til at vælte Thorning

Kommentarer

Den som ingen penge har, den må gå med nu.... bar

Hvis man i en forretning vil købe noget, der koster kr. 6,- men man kun har kr. 5,- får man ingen handel! Forstår Johanne da ikke det´? Jo,vist, men det handler om at holde på sine vælgere. Det er antallet af vælgere, som giver magt! Så pokker med konsekvenserne. Når Johanne bliver erfaren, og kan se Danmark's tarv, vil hun glemme sine vælgere, og blive som en missionær. Bliver hun forstandig nok, vil hun flytte sig til Dansk Folkeparti. Der skal hun blot forstå, at uvidende vælgere hader DF.

Vælt den nye borgerlige regering!

Fint Johanne Schmidt-Nielsen fortæller Regeringen hvor skabet skal stå. Det kan sgu da heller ikke være rigtigt at Regeringen forhandler store økonomiske forringelser og hetz mod syge mennesker med de borgerlige partier. Et gammelt ordsprog siger: Lad vælte - hvad ikke selv kan stå. Så vælt bare Regeringen Johanne, hvis de mener at Enhedslisten kun er stemmekvæg og ikke kan bruges til andet.

Partier med cement i hovederne

Det er farligt at mane sig selv op i et hjørne. Herfra er man ofte nød til at gå planken helt ud. Kan vi være så heldige. Nej, så dumme er de ikke. Er de ikke? Tja, de gamle marxister har cement der hvor andre har hjerne.

Enhedslisten

Lise Christiansen.
Regeringen kan roligt ignorere EHL,de vil aldrig vælte regeringen, det er tomme trusler, de er lige så magtsyge som de øvrige politikere, så de kan rolig lave aftaler med de borgerlige.

Aktiv handling er bedre end snak

Politik skal altid drejede sig mest om mennesker og sikre rimelige vilkår for alle. Det kæmper regeringen for, og de første vigtige resultater er hentet hjem. Flere er på vej.

Det arbejde bør Enhedslisten deltage i frem for at føre tom demonstrations-politik. For det er aldrig vigtigere at nøjes med at SNAKKE OM gode forhold for 100.000 mennesker end at sikre dem anstændige vilkår i den virkelige verden.

Det knokler Socialdemokraterne, SF og De Radikale for hver dag, og Johanne Schmidt-Nielsen & Co. skal med på holdet. I stedet for hele tiden at råbe op og løbe Lars Løkkes ærinde.

Hvis Enhedslisten...

gør som mindretallet plæderer for, er Enhedlisten et "færdigt" parti i dansk politik.

Det er muligt at en del af Enhedslistens vælgere, og et antal hovedbestyrelses-medlemmer føler, at der er behov for at markere sig ift. den regering Enhedslisten er støtteparti for - men at ofre den sidste rest af troværdighed og indflydelse på princippernes alter, er nok det dummeste der kan gøres.

Det er mit indtryk, at man ønsker at være meget principielle i Enhedslisten - mon man så også afstår fra at købe varer fra, eller produceret i, diverse politisk undertrykkende regimer, udelukkende kører og bor i energiklasse A biler og huse, køber al sin strøm fra vedvarende energikilder osv.? Hvis ja - så tager jeg hatten af for det. Men jeg tror at næppe alle kører Lupo, bor i 0-energihuse og ikke køber varer, som er produceret i Kina.

Så hvorfor al den larm på bagsmækken?

ET NEJ - KAN FORDOBLE STEMMETALLET TIL EL.

Det ville være det ultimative dolkestød til SF. Enhedslisten tør, hvor SF tier....................

Lille, skrydende Johanne og hendes bralrende Svende tør ikke :-)

Hvorfor bruge spalteplads på den lille, skrydende Johanne og hendes bralrende svendes teatertordens trusler. De tør jo ikke gøre alvor af det. Det er så sølle, ringe, lavt og enormt utroværdigt at true med noget, man godt selv ved, at man hverken vil eller tør gøre. For hvis Johanne vælter Margrethe Vestagers regering, så bliver Margrethe Vestager så sur, at hun ikke vil lege med venstrefløjen i mange, mange år - hvis hun overhovedet får noget at skulle have sagt. Meningsmålingerne viser jo, at hvis vi fik valg, kunne de borgerlige snildt klare sig uden Margrethe Vestager og hendes radikalere. Derfor tør SF heller ikke vælte regeringen - og de kan jo oven i købet se ministerlønningerne tikke ind på kontoen ved månedens udgang, så det hjælper jo lidt på at få armen vredet om af Margrethe Vestager. Men Johanne, stop dog med dine tomme trusler!

Politisk ærlighed

Hvor ville det være inspirerende og på alle måder positivt hvis politikerne for en gangs skyld stod fast på det som de en gang har sagt og blevet valgt på. Det er så trist at se hvordan teknokratiske systempolitikere hjernedødt gentager de samme linier som de har lært bag lukkede døre af ikke-folkevalgte magthavere. Jeg vil også pege på alternative medier som f.eks " Keiser report " , YouTube, for at få en langt mere dybdegående analyse af økonomien end hvad man ellers kan finde i Danmark. Hvad ved vi om Finanspagten, hvad vi om Grækenland?

Hvad venter I på?

Det ville jo være et ønskescenarie. Johanne et al har for en gangs skyld min støtte, men jeg er ikke sikker på, at de vil have den. Min anbefaling til Helle T er naturligvis at fortsætte sin linje med udtalt mangel på disciplin i geledderne, uro, mm...så 'keep up the spirit', og vi andre behøver blot at se til fra sidelinjen. HTS kører selv skuden i sænk - hvor heldig må man være?

Jeg fatter ikke ehl. er gået med til så meget som de har...

Regeringen er en stor fed løgn. De fører en helt anden politik end det de gik til valg på. Så nemt kan det siges.

En stemme på ....

En stemme på Johanne Schmidt-Nielsen er en stemme på Pia Kjærsgård.

Der er ingen tvivl om ..

... at en finanslov med EL som deltager, vil "medfører forringelser for en masse mennesker".

Det vil nemlig gå ud over den del af befolkningen, der går på arbejde hver dag - dem der dagligt står tidligt op, smørrer leverpostejmadderne og tager afsted, uanset vind og vejr, fordi de er deres ansvar bevidst.

Det vil gå ud over alle de mindre selvstændige, der gør stor indsats for at "holde skinnet på næsen", tager risiciene med at drive virksomhed, have ansatte og sørge for de er beskæftiget. Alle de virksomheder, små og store, der tager ansvar og løber risikoen på vegne af Danmark og danskerne.

Dem der passer deres arbejde, dem der tjener pengene og betaler op mod 80% i skatter og afgifter - dem der betaler gildet for resten - DE vil være "taberne i finansloven" - det er dem der bliver "påført forringelser".

-

Kære Johanne: No guts, no glory!

Årets bedste - og mest forudsigelige - udmelding

Jo hurtigere vi kan slippe af med den flok amatører af en regering jo bedre, og skal det være med Enhedslistens hjælp må det være sådan.

2012 - året uden en venstrefløj

Der findes kun en venstrefløj af navn, og ikke af gavn.

Med mindre altså, at Enhl. gør alvor af truslen.

På slotsholmen griner eller undrer alle sig over, at den ny regering moser en hel masse blå politik igennem uden at tænke en selvstændig tanke.

Handler om det politiske indhold

Jeg havde bestemt gerne set en ny politik efter VKR. Det har vi ikke fået. Vi har bare fået nye chaufører, som slingre faretruende og mest trække ud i højre side.Det er skuffende, at Lars Løkke ikke længere virker som en trussel. Men vi må jo se på det politiske indhold og ikke lade os distrahere af, at det er vores "venner" der er chaufører.Derfor må vi håbe Enhedslisten mener det alvorligt, og ikke bare kommer med tomme trusler. De er faktisk de eneste, der kan bringe projektet på sporet.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden