Eksperter: VK-politikere brød loven med Saxo Bank-penge | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

Eksperter: VK-politikere brød loven med Saxo Bank-penge

Loven blev i flere tilfælde brudt, efter at ni prominente politikere fra Venstre og de Konservative - heriblandt flere tidligere ministre - ved forrige valg modtog i alt 225.000 kr. fra Saxo Bank.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, (til højre) har fået grund til at være bekymret, efter at det er kommet frem, at en række tidligere ministre og toppolitikere fra både Venstre og Det Konservative Folkeparti – heriblandt både næstformand Kristian Jensen (i midten) og Claus Hjort Frederiksen (th.) –efter alt at dømme i strid med loven har glemt eller undladt at indberette meget store støttebeløb fra Saxo Bank. Arkivfoto: Keld Navntoft

25.000 kroner var en kærkommen hjælp i valgkampens sidste dage.

Allerede i dagene op til folketingsvalget i november 2007 begyndte Saxo Bank for alvor at markere sig i kulissen som en af Danmarks mest pengestærke donorer til udvalgte danske politikere.

Valgkampen rasede, VK-regeringen kæmpede for sin tredje valgsejr i træk, og Helle Thorning-Schmidt (S) forsøgte at vippe Anders Fogh Rasmussen (V) af pinden som statsminister.

Læs mere: Løkke om erhvervsklub: Vi overholder reglerne

Saxo Bank var vokset eksplosivt under den finansielle optur i 00erne og ønskede at hjælpe borgerlige politikere, der ville arbejde for en lavere marginalskat. Det nystiftede Ny Alliance fik én million kroner, Det Konservative Folkeparti 200.000 kroner og ni særligt udvalgte kandidater fra Venstre og de Konservative – heriblandt fremtrædende ministre såsom Claus Hjort Frederiksen (V), Kristian Jensen (V) og Søren Pind (V) – blev hver især støttet med 25.000 kroner, bekræfter Saxo Bank over for Berlingske.

Politikerne eller deres bagland skulle herefter kun gøre én ting, hvis de ville følge partistøttelovens bogstav og ånd: Opgive donorens navn til myndighederne efter valget.

Kreative løsninger

Men i dag, på tærsklen til den nok dyreste folketingsvalgkamp nogensinde, står det klart, at ikke alle partiapparater bag politikerne har fulgt loven. Kun tre af de ni støttemodtagere har oplyst om støtten til enten regionen eller kommunen, viser en omfattende aktindsigt i partistøtteerklæringer, som Berlingske er i besiddelse af.

Partiapparaterne bag Venstre-toppolitikere som daværende skatteminister og nuværende Venstre-næstformand Kristian Jensen, partiets chefstrateg og daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen samt tidligere Venstre-ministre som Søren Pind og Karen Ellemann oplyste ikke om beløbet på 25.000 kroner fra Saxo Bank.

Læs mere: EL: Partiernes erhvervsklubber er moralsk forkerte

Politikerne har vidt forskellige forklaringer i sagen. Enkelte erkender fejlen, mens flere afviser at have gjort noget galt. Men eksperterne er klare i mælet: I flere af de ni tilfælde er loven blevet brudt. Dermed ser sagen ud til at være en af de første sager, hvor det kan dokumenteres, at partistøtteloven er blevet brudt i forbindelse med et folketingsvalg.

Juraprofessor Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet, som har et indgående kendskab til partistøtteloven og har sæde i regeringens ekspertudvalg om samme emne, er ikke i tvivl om, at støtten på 25.000 kroner skal indberettes.

»Der er ikke så meget at diskutere: Hvis de fakta er korrekte, så er det en overtrædelse af reglerne,« siger han.

Læs mere: Venstre: Nye partistøtteregler skal også gå ud over de røde

Samme vurdering kommer fra jurist og tidligere forskningschef på Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen, som i dag rådgiver om åbenhed i forvaltningen.

»Der er et krav om indberetning fra lokale partiforeninger, hvad enten det er støtte til partiforeningen eller til enkeltkandidater via partiforeninger. Det skulle have været indberettet,« siger han.

Kandidaterne har i flere tilfælde registreret og indkasseret pengene på særdeles kreativ vis. I næstformand Kristian Jensens sag har man for eksempel modtaget og brugt pengene ved, at Saxo Bank har betalt annoncer for 25.000 kroner, oplyser formanden for Venstre i Midtjylland, Christian Juhl, som har bedt sin kasserer finde de gamle bilag frem.

»Det er rigtigt, at i 2007 ligger der noget fra Saxo Bank. Der er blevet solgt annoncer til dem for beløbet på 25.000 kroner. Det ligger der en faktura på,« siger Christian Juhl, som også sidder i Venstres centrale forretningsudvalg.

Minder om Løkkes tøjsag

På den baggrund mener Christian Juhl således ikke, at der er tale om et »tilskud« – men dér tager han fejl ifølge partistøtteekspert Jørgen Albæk Jensen, som Berlingske har forelagt detaljerne i sagen.

Han er slet ikke i tvivl om, at donationen skulle have været oplyst, og at det er i strid med partistøtteloven at lade være.

»Det skal oplyses. Helt utvivlsomt. Om pengene kommer ind og vender i partikassen er lige meget. Selv regninger, der er betalt direkte, er partistøtte,« siger han og sammenligner sagen med Venstre-formand Lars Løkke Rasmussens såkaldte tøjsag.

»Det ligner meget sagen med Lars Løkke Rasmussen og de 70.000 kroner. Det er også partistøtte, og det er Venstre også enig i, at det er,« siger Jørgen Albæk Jensen med henvisning til donationen fra Kopenhagen Fur.

Læs mere: Lykketoft kræver fuld åbenhed om partistøtte

Kristian Jensen har ikke ønsket at stille op til et interview, men skriver i en mail:

»Vi har som i andre foreninger en kasserer til at tage sig af det økonomiske. Desværre er vores daværende kasserer afgået ved døden for nogle år siden,« skriver han.

Donation skjult i pengeklub

Andre borgerlige politikere er langt mere åbne om støtten fra Saxo Bank. Både de Konservatives Rasmus Jarlov og Charlotte Dyremose samt Venstres finansordfører, Peter Christensen, modtog også hver især 25.000 kroner fra Saxo Bank, og sammen med deres partiorganisation har de oplyst det til myndighederne, som loven foreskriver.

Den eneste konservative Saxo Bank- støttemodtager, som ikke har indberettet støtten, er formanden for Skatteborgerforeningen, Kurt Scheelsbeck, som dog entydigt erkender lovbruddet efter at have undersøgt sagen til bunds.

»Vi har lavet en fejl, og dér må vi lægge os fladt ned og beklage det. Det er ren og skær uvidenhed og mangel på at sætte sig ordentligt ind i tingene,« siger han.

Læs mere: Hemmelig rød pengeklub - få adgang for 15.000 kr.

Claus Hjort Frederiksen, som er en af Venstres mest centrale skikkelser gennem de seneste årtier har sammen med sit valgapparat dog etableret en ganske særlig konstruktion til at håndtere bidrag som beløbet fra Saxo Bank. Lige som flere af de største partiers landsorganisationer har Hjort et »erhvervsforum til støtte for min valgkamp«, som han skriver. Ifølge den daværende beskæftigelsesminister overførte Saxo Bank de 25.000 kroner 30. oktober 2007 til hans »erhvervsforum«.

»Da kredsens kampagne på det tidspunkt var endeligt fastlagt, plakater ophængt, annoncer bestilt osv., overførtes beløbet ikke fra Erhvervsforum til kredsen, hvorfor det naturligvis heller ikke er indberettet til regionen. Reglerne er således klart overholdt. Beløbet er heller ikke senere overført,« skriver Claus Hjort Frederiksen i en mail til Berlingske.

Læs mere: Banker omgår hensigten med lov om partistøtte

Juraprofessor Jørgen Albæk Jensen undrer sig over forklaringen. Uanset hvad er bidraget et »tilskud i lovens forstand«, forklarer han og tilføjer, at pengene ud fra Hjorts forklaring stadig kan være blevet brugt på for eksempel valgaktiviteter, og så skal det opgives:

»Den eneste grund til ikke at opgive det her er, hvis pengene rent faktisk aldrig har været brugt til noget. Men så må de jo stå og vente i det der Erhvervsforum. Men det mest sandsynlige er, at man har tilrettelagt sin valgkamp, og så har Saxo Bank betalt nogle regninger på 25.000 kroner. Og så er det et tilskud, som skulle have været opgivet.«

Læs mere: K sammenligner partistøtteforslag med apartheid

Heller ikke Claus Hjort Frederiksen har ønsket at tale med Berlingske om sagen. Da Berlingske på Christiansborgs gange spørger ham til, om Saxo Bank-pengene stadig står på en konto og venter, svarer han:

»Jeg har ikke flere kommentarer.«

Pind afviser ulovligheder

Venstre og de Konservative har igennem mange år været førende, når det gælder om at kopiere amerikanske pengeindsamlingsmetoder til Danmark. Med oprettelsen af netværksklubben og pengeindsamlingsforeningen Den Liberale Erhvervsklub fik Venstre endnu flere penge ind på valgkontoen.

Flere Venstre-politikere kopierede siden modellen i deres egne kredse. Internt i Venstre kaldes ordningen for »Pind-modellen« med henvisning til Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, der i sin tid som bygge- og teknikborgmester i København etablerede sponsorklubben »Foreningen Københavns Fremtid«, som er blevet undersøgt af politiet i en påstået korruptionssag. Sagen blev dog senere afvist af politiet.

Søren Pind modtog også 25.000 kroner fra Saxo Bank, men hverken Venstre i København eller Venstre i Region Hovedstaden oplyser om donationer fra Saxo Bank.

Det er uvist, om Søren Pind eller hans politiske bagland har kanaliseret Saxo Bank-pengene igennem debatselskabet og dermed har undveget og omgået 20.000-kroners-reglen.

Saxo Bank oplyser selv, at virksomheden generelt har givet pengene til kredsen eller partiorganisationen, men Venstre i København har i 2007 kun opgivet én bidragsyder over 20.000 kroner: »Debatselskabet Københavns Fremtid«.

Læs mere: Venstre holdt partistøtte hemmelig

Søren Pind afviser, at han har gjort noget ulovligt i sagen.

»Jeg kommenterer principielt aldrig på spørgsmål om den slags,« svarer han.

Men hvis det er et spørgsmål om, at partistøtteloven måske ikke er blevet overholdt, er det så ikke noget, du vil sige noget om?

»Jeg kommenterer aldrig på spørgsmål om den slags.«

Men hvorfor står Saxo Bank ikke opført et sted, når den har givet over 25.000?

»Vi overholder alle regler, og jeg har ikke flere kommentarer.«

I har opgivet det her »Debatselskabet Københavns Fremtid« – kan pengene være blevet kanaliseret derind?

»He-he, vi overholder alle regler, og jeg kommenterer aldrig på den slags.«

Læs mere: EL: S-Pengeklub skaber mistanke om udveksling af holdninger for penge

Som ny kandidat ved valget i 2007 var Venstre-politikeren Karen Ellemann med det berømte familienavn ivrig efter at få en plads i Folketinget.

Til Berlingske beskriver hun, hvordan Saxo Bank meldte ud, at den havde en pulje penge, som blev delt ud til kandidater, som gerne ville have sænket skatterne i Danmark.

»Jeg kontaktede Saxo Bank, for det er jeg fuldstændig enig i. De sagde »godt« og sendte pengene til min folketingskreds, som aflagde regnskab efter det,« forklarer Karen Ellemann.

Partistøtteeksperterne er ikke i tvivl om, at navnet på donoren, altså Saxo Bank, herefter skal indberettes til regionen, når partiorganisationen søger om støtte året efter, men det blev beløbet ikke.

Hverken Karen Ellemans kredsorganisation i Brøndby eller Venstres nuværende formand i Region Hovedstaden, Bo Madsen, er i stand til at opklare, hvad der er sket.

Karen Ellemann erkender selv, at beløbet skulle have været opgivet, men siger, at det dog aldrig har været hendes hensigt at skjule noget.

»Reglerne er klare, og beløb over 20.000 kroner skal indberettes. Det har jeg tillid til, at Venstre i regionen håndterer, som de skal, og hvis de ikke har gjort det, så har de begået en fejl, for der har ikke været noget som helst initiativ fra min side om at hemmeligholde, at Saxo Bank gav mig 25.000 kroner,« siger hun.

Straf kommer næppe på tale

Også gruppeformanden for Venstre i Furesø Kommune, den tidligere Sky Radio-direktør Kasper Krüger, modtog ifølge Saxo Bank 25.000 kroner til sin valgkamp. Han var opstillet i Ballerup-kredsen, som ikke har været i stand til at svare på, hvad der skete med donationen, fordi der er kommet ny struktur og nye folk i kredsen. Men pengene blev aldrig opgivet.

I dag hævder Kasper Krüger, at han ikke kan huske sagens detaljer.

»Jeg husker ikke detaljerne i sagen. Hverken Saxo Bank, Venstre i Ballerup eller jeg har haft nogen interesse i at holde det her skjult,« siger han.Ifølge partistøtteloven er straffen bøde eller fængsel indtil fire måneder for at afgive urigtige eller mangelfulde oplysninger til myndighederne om partistøtte.

Læs mere: Hemmelig rød pengeklub - få adgang for 15.000 kr.

Ingen dansk politiker er endnu blevet straffet efter bestemmelserne, og så vidt kommer det nok heller ikke denne gang, vurderer professor Jørgen Albæk Jensen, som henviser til straffelovens forældelsesbestemmelser, der opererer med to års forældelse.

Hvis sagen ikke er forældet, så vil en eventuel straffesag bero på en konkret vurdering fra politiet.

»Anklagemyndigheden har ret til selv at vurdere, hvilke sager der er værd at føre, og spørgsmålet er, om de vil gøre det i en sag, hvor de eventuelt ender med en mindre bøde,« siger Jørgen Albæk Jensen.

Tophistorier Gå til forsiden