EL: Man vælger ikke bare at være på overførselsindkomst

For tusindvis af danskere kan det økonomisk set bedre betale sig at blive hjemme end at arbejde. Men Enhedslisten advarer imod, at man skærer i de offentlige ydelser for at øge incitamentet til at arbejde.

Pia Glud Munksgaard, Berlingske Nyhedsbureau og Peter Burhøi Pia Glud Munksgaard, Berlingske Nyhedsbureau og Peter Burhøi
ARKIVFOTO. Johanne Schmidt-Nielsen (EL). Foto: Torkil Adsersen

For omkring 14.250 danskere, der i dag er i arbejde, vil det ifølge Finansministeriet udløse en økonomisk gevinst at forlade arbejdsmarkedet og i stedet lade sig forsørge af det offentlige.

Tallet har fået både Venstre og Liberal Alliance til at efterlyse en gennemgribende reform af kontanthjælpen, men Enhedslisten advarer imod, at man skærer i ydelserne for at få folk ud på arbejdsmarkedet.

- Hvis man mener, at det er nødvendigt fra politisk hold at skabe et større incitament for den her gruppe til at arbejde og fjerne den økonomiske fordel ved at skippe jobbet og hoppe over på en overførselsindkomst, er svaret ikke at skære i overførslerne, siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (Ø).

Læs mere: Tusindvis bliver rigere på offentlig forsørgelse

I stedet skal man se på lønniveauet, mener hun.

- Man kan løse problemet ved at sørge for, at de lavtlønnede får lidt højere løn. De her 14.250 personer er jo med stor sandsynlighed med lav løn, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Det er et svar fra finansminister Bjarne Corydon (S) til beskæftigelsesordfører Joachim B. Olsen (LA), der viser, at det for 14.250 danskere bedre vil kunne betale sig at være på overførselsindkomst end at arbejde. I gennemsnit vil det udløse en gevinst på 1.350 kroner om måneden, og det har fået både Liberal Alliance og Venstre til at kræve politisk handling, der en gang for alle sikrer, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Men man kan ikke bare vælge at være på overførselsindkomst, lyder det fra Johanne Schmidt-Nielsen.

- Hvis man benytter sig af Joachim B. Olsens logik, så burde ingen af de her 14.250 personer være i arbejde. Men det er de jo alligevel, siger hun og peger på to årsager.

- Det ene er, at man altså ikke bare kan vælge at være på overførselsindkomst - sådan fremstilles det indimellem i den offentlige debat. Men man skal altså kunne dokumentere, at man er for syg til at arbejde, eller at man ikke kan få noget arbejde, siger hun.

- Det andet er, at langt de fleste mennesker vil rigtig, rigtig gerne arbejde. Den der idé om, at det skulle være meget attraktivt at ligge derhjemme på sofaen og hæve kontanthjælp, den har ikke meget med virkeligheden at gøre, siger hun.

Ifølge Finansministeriet er det primært transportudgifter til og fra arbejde, der sluger overskuddet. Opgørelsen er lavet på baggrund af tal fra 2012, og Bjarne Corydon peger i sit svar på, at skattereformen, der bliver indfaset fra næste år, vil styrke incitamentet til at arbejde markant.

EL: Man vælger ikke bare at være på overførselsindkomst