EL og R kritiserer museums manglende besked til pårørende

Ligesom SF havde Enhedslisten og de Radikale gerne set, at Politimuseet i København havde fortalt familierne til dræbte kvinder, at deres kære er centrum for en ny udstilling. - Men vi kan ikke bestemme, hvem der må udstille hvad, lyder det fra ELs retsordfører.

Signe Damgaard, Berlingske Nyhedsbureau Signe Damgaard, Berlingske Nyhedsbureau
Her er et af Politimuseets 12 malerier af dræbte kvinder. Maleriet skal forestille Cecilie Kajus Næblerød (på det indsatte billede nederst til venstre), der blev dræbt af sin ekskæreste til en gymnasiefest i 2006.

Selv om politikerne i regeringspartierne og i Enhedslisten vil gå langt for ytringsfriheden, så er de Radikale, SF og EL enige om, at de pårørende til tolv dræbte kvinder fra nogle af Danmarks mest omtalte drabssager, som netop nu er portrætteret på Politimuseet i København, burde have haft besked om udstillingen.

- I udgangspunkt mener jeg, at politikere skal afholde sig fra at kommentere på kontroversiel kunst. Der bør være kunstnerisk frihed i Danmark. Det mener jeg sådan set også i dette tilfælde, men jeg vil dog stilfærdigt spørge om, hvor højt man skal hejse flaget i ytringsfrihedens hellige navn i forhold til at have respekt for de mennesker, som bærer sorg. Man kunne i det mindste have orienteret dem, siger de Radikales kulturordfører, Marlene Borst Hansen (R).

Enslydende budskab kommer fra SF, som mener, at når det gælder et så følsomt emne, burde de pårørende have været orienteret, »så de er forberedt på det«, og også Enhedslisten efterlyser besked til familierne.

- Selvfølgelig kan vi ikke begynde at bestemme, hvem, der må udstille hvad, for det er et indgreb i ytringsfriheden. Men det ville have klædt museet, hvis der var taget kontakt til de pårørende, siger Pernille Skipper (EL).

Med inspiration i fotografier af de dræbte kvinder har billedkunstner Birgitte Skallgaard malet portrætterne. Og det er ikke kun politikerne, der mener, at museet har trådt forkert.

Læs mere: Er det i orden at Politimuseet ikke har orienteret de dræbtes familier?

Lise Kajus Næblerød, mor til Cecilie, som blev dræbt, da en tidligere kæreste stak hende ned til en fastelavnsfest på Hasseris Gymnasium i 2006, er stærkt utilfreds med museets manglende information.

- Jeg synes ikke, det er i orden, siger hun til Berlingske og uddyber:

- Jeg blev ked af det, da jeg hørte det. Jeg bryder mig ikke om, at der skal hænge et billede af Cecilie. Hvis jeg besøger Politimuseet sammen med »Cilles« lillebror og ser, der hænger et billede af hende, og vi ikke er orienterede om det, så tror jeg, vi ville gå fuldstændig i chok. Det er så personligt og stadigvæk traumatisk for os som familie.

Læs mere: DF, LA og V forarges over udstilling på Politimuseet

Den holdning deler faren til Maria Møller Christensen, som mistede sin datter nytårsaften 2010, da hun blev kvalt i en kælder i Herning.

Men museet har bevidst undladt at orientere de pårørende.

- Ikke kun fordi det vil være besværligt at finde frem til dem. Det ville også begrænse ytringsfriheden og muligheden for at lave sådan nogle udstillinger, hvis pårørende kunne forhindre det, siger han til Berlingske.

Læs mere: SF: Pårørende skulle være orienteret om drabsudstilling

Den køber SFs retsordfører dog ikke.

- Jeg tror, at man gennem dialog bedre vil være i stand til at forhindre, at det kommer som et chok. Derfor ville det være relevant at orientere om det. Fordi det kan rippe op i nogle gamle sår, bør de vide det på forhånd, siger Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).