EL-plan koster statskassen 35 milliarder

Alle på overførselsindkomst skal have 15.000 kr. hver måned fra staten, lyder det fra Enhedslisten. Det vil koste statskassen ikke mindre end 35 mia. kr., viser beregning.

Studerende, kontanthjælpsmodtagere og andre på overførselsindkomst skal have mindst 15.000 kr. fra staten i månedlig ydelse. Sådan lyder et opsigtsvækkende forslag fra Enhedslistens politiske program. Men det vil være en særdeles dyr udskrivning for statskassen og koste knap 35 milliarder kroner årligt at gennemføre, viser en ny beregning fra den upolitiske tænketank, Kraka.

»Alle skal have et livsgrundlag. 15.000 er et beløb, hvor man kan leve uden at leve prangende,« siger Mikael Hertoft, der er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse.

Politikken om de »15.000 kr. til alle« er vedtaget på Enhedslistens årsmøde. Susanne Flydtkjær fra hovedbestyrelsen mener, at det handler om at sikre alle danskere mad på bordet.

»Det er uhyre vigtigt, at vi har et samfund, hvor man ikke bruger sult som disciplinering, og at alle har et forsørgelsesgrundlag,« siger hun.

Særligt studerende vil opleve et gevaldigt velstandsløft, hvis forslaget bliver til virkelighed. Hjemmeboende SU-modtagere får i dag maksimalt 2.815 kr. og kan således se frem til en femdobling af indtægten. Men det vil være helt på sin plads, at gymnasieelever på 18 år, der bor hjemme hos mor og far, også får en månedlig check på 15.000 kr., mener hovedbestyrelsesmedlem Bjarne Thyregod.

»Uanset om det er hjemmeboende eller udebodende, så skal man ikke være afhængige af andre menneskers indkomster,« siger han.

Hovedbestyrelsesmedlem Brian Skov Nielsen mener, at en SU på 15.000 kr. vil få de studerende hurtigere igennem studierne.

»Det er synd for dem, at de skal forgælde sig selv i SU-lån, som de skal bruge resten af deres liv på at betale af på og arbejde ved siden af, så de ikke i tilstrækkelig grad kan koncentrere sig om deres studier,« siger han.

Forskellige opfattelser

Trods udgiften på 35 milliarder kroner bør det være et krav fra Enhedslisten, hvis partiet skal indgå en ny finanslovsaftale med regeringen, mener Susanne Flydtkjær.

»Jeg har en klar forventning om, at retten til et forsørgelsesgrundlag skal indgå, såfremt der skal siges ja til finansloven,« siger hun.

SFs politiske ordfører, Jesper Petersen, vender sig mod forslaget.

»Der er meget store økonomiske problemer og underskud, så langt øjet rækker. Det er vigtigere at skabe mere beskæftigelse og investere i efteruddannelse, end at for eksempel en medicinstuderende får flere penge, mens de er på SU,« siger han.

Gruppeformand Per Clausen anerkender, at ordlyden i Enhedslistens program lyder »alle skal have ret til mindst 15.000 kr. pr. måned«. Alligevel tolker han - i modsætning til partifællerne - forslaget som, at studerende ikke skal have del i festen.

»Efter min bedste overbevisning er SU-modtagere ikke omfattet af forslaget. Men vi ønsker at hæve SUen med 1.000 kr. om måneden,« siger han.

Per Clausen mener, at forslaget højest vil koste 7,5 milliarder kr. Og de penge vil han finde ved blandt andet at rulle skattelettelser tilbage, hæve skatten på aktiehandel og hæve bankernes skatter. På spørgsmålet om, hvornår han forventer at gennemføre forslaget, er han henholdende.

»Det kan man ikke sige noget præcist om,« siger han.

Forklaringen om, at forslaget ikke gælder studerende, undrer partifællen Bjarne Thyregod, der gør opmærksom på, at Enhedslistens årsmøde er partiets øverste organ - og dermed står over folketingsgruppen.

»1.000 kr. er absolut kun et delmål. Slutmålet er de 15.000 kr. ... indtil videre,« siger han.

Det koster hele 50 milliarder kr. at hæve alle overførselsindkomster til 15.000 kr. Dog vil beløbet blive reduceret med cirka en tredjedel til ca. 35 milliarder, når ekstra skatteindtægter til staten medregnes, påpeger økonom i Kraka Andreas Højbjerre. Men han understreger, at forslaget også vil betyde et lavere arbejdsudbud, som omvendt vil være kostbart for statskassen.

»Forslaget vil mindske gevinsten ved at arbejde og mærkbart svække arbejdsudbuddet,« siger han.

EL-plan koster statskassen 35 milliarder

Kommentarer

At leve af andres skattekroner...

...er da netop at være afhængig af andres indkomster. Jeg tør slet ikke tænke på hvad det er for et samfund vi bevæger os mod hvis det nogensinde skulle få gang på jord.

At leve af andres skattekroner...

...er da netop at være afhængig af andres indkomster. Jeg tør slet ikke tænke på hvad det er for et samfund vi bevæger os mod hvis det nogensinde skulle få gang på jord.

Imponerende!

Det viser jo med al ønskelig tydelighed, at EL består af totalt uansvarlige drømmere uden forbindelse til virkeligheden.

andres menneskers....

»Uanset om det er hjemmeboende eller udebodende, så skal man ikke være afhængige af andre menneskers indkomster,« siger han.

Er skatten ikke det ?

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden