Embedsmænd lagde pres på miljøforskere i omstridt kvælstofsag | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

Embedsmænd lagde pres på miljøforskere i omstridt kvælstofsag

Igen og igen bad embedsfolk uafhængige forskere levere regnestykker, der ville fremstille den netop vedtagne landbrugspakke mere miljøvenlig. Forskerne erklærede gentagne gange, at metoderne var fagligt uforsvarlige, viser kvælstofsagens dokumenter.

Miljøministeriets beregninger bag landbrugspakken er fra flere sider blevet kritiseret for at være for optimistiske, fordi ministeriet har regnet visse nøgltetal fra perioden 2013-2015 sammen med tal for 2016. Foto: Torben Christensen

Regeringens landbrugspakke blev til under langt mere usædvanlige forhold end hidtil beskrevet.

Sagen om den politiske pakke har kostet tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) jobbet og sendte i den forgangne uge regeringen ud i en regulær krise, efter at et flertal i Folketinget vurderede, at regeringen havde givet ikke-retvisende oplysninger til Folketinget om aftalen.

Nu viser det sig også, at de uvildige forskere, der skulle levere de bagvedliggende beregninger og analyser til pakken, i efteråret og vinteren blev udsat for et massivt pres fra embedsmænd for at levere beregninger, der kunne legitimere regeringens politik om mere gødning i naturen.

Det viser en gennemgang af stribevis af interne mails, som blev udvekslet mellem forskere og embedsmænd, som i sidste uge blev fremlagt for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Læs mere: OVERBLIK: Forskere støbte kuglerne til Eva Kjers afgang

Berlingske har læst mailkorrespondancerne, hvor forskere igen og igen afviser at foretage bestemte beregninger, da de ikke har tilstrækkeligt fagligt grundlag, eller fordi embedsmændenes regnemetoder er tvivlsomme. Som en forsker til sidst svarer en embedsmand i en mail:

»Der er altså grænser for, hvor useriøse spørgsmål jeg vil svare på.«

Samtidig fortæller de to forskere fra Aarhus Universitet, som på vegne af forskerne stod for den primære korrespondance med embedsmændene, at trykket var højst usædvanligt.

»Jeg har aldrig før oplevet at blive udsat for sådan et pres fra embedsværket i forbindelse med udførelsen af en opgave for en offentlig myndighed,« siger Karen Timmermann, seniorforsker ved Aarhus Universitet, der især har regnet på, hvor meget mere kvælstof havmiljøet kan tåle.

Læs mere: Lille Eva og de syv store forskere

Hun fortæller, at hun i flere tilfælde ikke kunne stå fagligt inde for embedsfolkenes ønsker.

»Gentagne gange bad embedsfolk os om at lave nye beregninger og analyser, hvor præmisserne var skruet sammen på en måde, så resultatet var givet på forhånd: Det ville på den ene eller anden måde resultere i lempeligere krav til udledningen af kvælstof fra Danmark,« fortæller hun.

Også Poul Nordemann Jensen, chefkonsulent ved Aarhus Universitet og en af hovedforfatterne bag flere af de centrale videnskabelige rapporter om landbrugspakken, mærkede en uhørt interesse fra embedsværket:

»Jeg kan ikke umiddelbart mindes tidligere at have oplevet embedsfolk så vedholdende give udtryk for ønsker til vores arbejde,« siger Poul Nordemann Jensen.

På kant med reglerne

Sagen begyndte at rulle for snart tre uger siden, da Berlingske afdækkede, hvordan flere forskere kritiserede dele af regeringens regnestykke bag landbrugspakken for ikke at være retvisende.

Senere fortalte anonyme embedsmænd i Berlingske, at det fra begyndelsen var en bunden opgave at skrue pakken sammen, selv om man godt vidste, at den kunne komme i konflikt med EU-reglerne.

De nye oplysninger kaster opsigtsvækkende lys over, hvor stort et pres der var på arbejdet med at få pakken til at fremstå grøn og i overenstemmelse med EUs regler, mener eksperter:

»Det viser, hvor langt man er gået. Der er lagt pres på de uafhængige forskere, for at de skulle levere oplysninger, der kunne passe til de politiske præmisser. Det er stærkt kritisabelt, at styrelser på den måde lægger pres på og forsøger at få oplysninger fra forskere, som kan legitimere politiske beslutninger,« siger Oluf Jørgensen, offentlighedsekspert og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han har læst udvalgte dele af mailkorrespondancen.

»Den administrative og politiske beslutningsproces har i den her sag overordnet været meget dårlig og præget af en sammenvævning af politiske og faglige hensyn,« konstaterer Oluf Jørgensen.

Læs mere: Universitet trækker nye gylleberegninger tilbage

Ifølge Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, er embedsmænd­enes ageren på kant med reglerne.

»Det ser ud, som om forskerne er blevet presset ud over det, som er lovligt i forhold til reglerne for embedsmænds pligter til at levere fagligt forsvarlige svar til en minister. Embedsmænd må godt lade sig styre politisk, men ikke så meget, at det går ud over de faglige standarder,« siger han.

Intet grundlag for beregninger

Berlingske har gennemgået de mange måneders mailkorrespondancer mellem embedsfolk og forskere. Forskerne blev for alvor inddraget i arbejdet med landbrugspakken i august og september 2015.

På det tidspunkt bestilte blandt andet Naturstyrelsen og Naturerhvervsstyrelsen en række beregninger af konsekvenserne af landbrugspakken hos forskerne ved Aarhus Universitet.

I de følgende måneders mailudvekslinger forsøgte embedsfolk fra især kvælstof­udvalget, der består af ansatte i bl.a. Finansministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen og Naturerhvervsstyrelsen, gentagne gange at få forskere til at lave beregninger, som forskerne afviste at kunne stå inde for. Kvælstofudvalget har blandt andet været ansvarlig for de endelige beregninger af effekterne i landbrugspakken.

Læs mere: Landbrugschef: Kvælstofsagen har ødelagt vores image

Forskerne blev blandt andet bedt om at regne på, præcist hvor meget mere kvælstof landmændene kunne udlede, før Danmark ville komme i strid med EU-reglerne, der siger, at kvaliteten af vandmiljøet ikke må falde en såkaldt tilstandsklasse. Sker det, kan Danmark blive pålagt store bøder af EU-Kommissionen.

Men sådanne beregninger havde forskerne slet ikke grundlag for at lave. Det blev i gentagne notater og mails fastslået af Karen Timmermann og Anders Erichsen fra det private rådgivningsfirma DHI, der ligeledes leverede beregninger.

»Usikkerheden stiger markant, hvilket vi ikke kan stå fagligt inde for,« skrev de to i et notat, hvortil en embedsmand svarede tilbage:

»Jeg vil anmode jer om at genoverveje mulighederne herfor og snarest vende tilbage hermed.«

Det afviste Karen Timmermann pure:

»Der er altså grænser for, hvor useriøse spørgsmål jeg vil svare på,« skrev hun og fortsatte i en senere mail:

»Vi kan ikke sikre, at merudledning ikke forringer miljøtilstanden på indikatorniveau (og det har vi skrevet 100 gange).«

Ignorerede advarsler

Karen Timmermann forklarer i dag om det tilspidsede forløb:

»Problemet var, at flere af de stillede opgaver ikke kunne løses på en faglig forsvarlig måde. Blandt andet ville man have os til at regne på, hvor meget mere kvælstof man kan udlede, før man kommer i strid med EU-reglerne. Men det har vi slet ikke grundlag for at fastslå, hvilket vi igen og igen pointerede over for dem,« siger hun.

Debatten mundede til sidst ud i, at embedsfolkene accepterede forskernes indvendinger. Men på andre områder valgte embedsmændene at ignorere advarsler og forbehold fra eksperterne.

Eksempelvis tog forskere i flere mails i efteråret afstand fra, at ministeriet ville ændre metoden til at beregne, hvor meget Danmark fremover skal nedbringe sin kvælstofudledning for at leve op til EU-regler.

Med embedsmændenes nye regnemetode skulle Danmark reducere landets samlede udledning af kvælstof i fremtiden med 1.700 ton mindre end med den tidligere metode.

Men forskerne ville »ikke anbefale« regnemetoden, skriver de, da det faglige grundlag »på flere punkter er væsentligt ringere end det, der er benyttet i den originale beregning«, skrev Karen Timmermann fra AU og Anders Erichsen fra DHI i flere mails i december. Et kritikpunkt, som flere forskere blandt andet for to uger siden kritiserede i Berlingske.

Læs mere: Kjers ministerium lavede fodfejl med landbrugsstøtte

Anders Erichsen ønsker i dag ikke at udtale sig om forløbet, men Karen Timmermann ser sagen som et eksempel på, at regeringen nedprioriterede fagligheden af politiske hensyn.

»Man valgte at anvende de nye resultater i landbrugspakken, selv om de oprindelige resultater hvilede på et mere sikkert fagligt grundlag,« siger hun.

Forskerne skar igennem

Også spørgsmålet om effekten af at fjerne de såkaldte randzoner var i efteråret genstand for en lang debat mellem eksperter og embedsfolk.

I en mailkorrespondance blev forskerne bedt om at regne på, hvor meget ekstra kvælstof der ville blive udledt, hvis man fjernede randzonerne mellem marker og vandområder. Embedsmændene ville imidlertid gerne have forskerne til at anslå en nedre grænse for effekten. Men det afviste forskerne flere gange at kunne give på grund af manglende data.

Allerede samme dag skrev en embedsmand fra kvælstofudvalget imidlertid tilbage, at det »haster ekstremt meget« at få universitetet til at angive en nedre effekt. Og ønsket blev gentaget flere gange over for forskerne i flere mails efterfølgende.

Til sidst skar seniorforsker Poul Nordemann Jensen i en mail sidst i november igennem:

»Vi bliver nødt til at fastholde, at vi ikke har et datagrundlag til at fastlægge en nedre effektgrænse og derfor ikke kan komme med synspunkter på forskellige skøn.«

Læs mere: »Der er tale om et justitsmord. Det er en katastrofe«

Poul Nordemann Jensen betegner forløbet i efteråret som sjældent forceret. Han fortæller i dag:

»Vi svarer dem tidligt i forløbet, at vi ikke er i stand til at angive en nedre effekt, da der ganske enkelt ikke var et fagligt grundlag. Og her prøver embedsfolkene igen og igen og igen at få os til at levere et tal, selv om vi gentager, at det ikke er muligt, og at vi ikke kan stå på mål for det fagligt,« siger Poul Nordemann Jensen.

Hverken den afgående miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, den nyudnævnte Esben Lunde Larsen (V) eller Miljø- og Fødevareministeriet ønsker at kommentere sagen over for Berlingske. Heller ikke rådgivningsvirksomheden DHI har ønsket at kommentere sagen.

Tophistorier Gå til forsiden