Seneste nyt

En mand uden fædreland

Marie Krarup (DF) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Vi må aldrig opgive vores forsvar til gengæld for et fælles EU-forsvar.

Jens Rohde er kommet i vanskeligheder i forbindelse med opstilling som spidskandidat som Venstres EU-kandidat. Jeg kan kun glæde mig over, at Venstre har svært ved at kapere hans holdninger. I weekendens Berlingske fik han bragt en kronik sammen med formanden for Europabevægelsen, Erik Boel. Her giver de en række bud på, hvordan EU kan styrkes ved at spare og rationalisere. De skriver blandt andet: ”Det er et stort spild af ressourcer, at de 27 EU-lande har hver deres forsvar.” I et interview til Berlingske uddyber han Rohde, at vi skal have et fælles EU-forsvar og at vi i højere grad skal bruge konceptet om ”smart defence”.

Smart defence er et begreb, der er praktiseres indenfor NATO og går ud på, at man køber ind i fællesskab, træner i fællesskab og har visse kapaciteter i fællesskab. Når man taler ”smart defence”, bruges der ofte et billede, som jeg sætter pris på: familiebilen. Familien, der synes, det er blevet for dyrt at have egen bil, vil overveje forskellige muligheder. En mindre bil. En billigere bil. Mindre kørsel. Eller man kan tage skridtet og gå over til delebil. Men hvad sker, der når man deler bil? Kan man altid være sikker på at kunne bruge bilen, når man vil? Kan man få den bil med de specifikationer, man gerne vil have? Vil den blive ordentligt vedligeholdt? Hvem vil man dele bil med?

De fleste vil nok finde ud af, at der er mange, man ikke vil dele bil med. Er man mest til søndagskørsel op ad strandvejen, skal man ikke dele med landmanden, der afleverer en jeep med mudder på, der lugter af hund efter brug. Ej heller børnefamilien, der afleverer en stationcar fyldt med kiksekrummer, legetøj og brugte bleer. Og hvad hvis de andre bare ikke vil afgive bilen lige den søndag, hvor man skal ud og køre? Hvad skal man så gøre? De fleste vil nok nå frem til, at det er muligt at dele en bil med folk, som en selv – f.eks. en ægtefælle, men meget svært at gøre det med folk, man ikke kender så godt og ikke har helt de samme interesser med. Eller også må man gøre det igennem et firma, sådan som man kan gøre det i dag, hvor alting er aftalt på forhånd. Men dermed er muligheden for at reagere spontant på pludseligt opståede situationer udelukket på forhånd.

Tilbage fra delebil til forsvar. Så er et forsvar til deling selvfølgelig det samme som suverænitetsafgivelse. Det kan godt give mening at købe reservedelen til bilen i fællesskab. Og at hjælpe hinanden med vedligehold og vask. Men det endelige ansvar og ejerskab ligger bedst hos den enkelte familie. At forestille sig EU som dele-bils-firmaet er ikke nogen rar tanke. At have et forsvar er en nødvendighed for et land, der ønsker at overleve som selvstændigt. Der er naturligvis gode muligheder for at hjælpe gode allierede på forskellige måder og samtidig spare penge ved fælles indkøb og uddannelse. Men i sidste ende er man nødt til at have råderetten over sine egne kapaciteter. Ellers har man afgivet sin handlefrihed, sin frihed.

Danmark er et selvstændigt land med sit eget forsvar. Vi er heldigvis godt hjulpet af vores gode allierede i NATO. Det skal vi blive ved med. Men vi må aldrig opgive vores forsvar til gengæld for et fælles EU-forsvar. Det vil være det samme som at nedlægge Danmark. Men det er også det, der har været målet med EU og EF fra begyndelsen. At nedlægge nationalstaterne i Europa. Det skal vi sige nej til. Vi skal have et forsvar til at forsvare fædrelandet. At Rohde som andre rodløse internationalister helt har mistet sansen for dette er trist. Han har dermed mentalt mistet sit fædreland. Men det er sandelig godt, at der ser ud til at være skepsis i Venstre overfor hans fædrelands-løse linje.