Seneste nyt

En ubehagelig gæst i Bruxelles

Lykke Friis (V)
Lykke Friis MF (V), EU-ordfører Foto: Steen Brogaard/Folketinget

I dag, mens EU-landene også skal fordøje det italienske valgresultat, ankommer en ubehagelig gæst i Bruxelles for at holde topmøde med Kommissionsformand Barroso og præsident Herman van Rompuy. Gæsten har ellers været lagt på is i et stykke tid. Det drejer sig om Ukraines præsident, Viktor Janukovitj. Ikke mindst efter den uretmæssige fængsling af den tidligere premierminister Timosjenko har EU-cheferne ikke haft lyst til at rulle den røde løber ud for præsidenten. I december fik Ukraine da også meget klart at vide af EU’s udenrigsministre, at den færdigforhandlede associeringsaftale ikke kommer til at træde i kraft, før landet har gjort markante fremskridt. Og hvad har Ukraine så gjort sidenhen?

Jo, for det første har myndighederne udvidet retssagerne mod Timosjenko, så hun nu også anklages for mordet mod en tidligere parlamentariker. Retssagen vil uden tvivl trække ud så længe, at hun fortsat vil sidde i fængslet, når præsidentvalget løber af stablen i 2015 – altså en ren gentagelse af parlamentsvalget sidste år, hvor store dele af oppositionen også var fængslet. Og hvor jeg som valgobservatør havde den absurde oplevelse at skulle vente næsten 12 timer på, at Timosjenko i det mindste fik lov til at benytte sin demokratiske ret til at stemme.

For det andet har myndighederne fuldstændigt ignoreret EU-udenrigsministrenes krav om at følge op på valgsvindelen fra sidste års parlamentsvalg. De implicerede parter har således bare kunne fortsætte som hidtil.

Endelig har Ukraine ladet hånt om reformkravet, altså at landet skulle gå i gang med mange af de reformer, der er skrevet direkte ind i den færdigforhandlede associeringsaftale. Pludselig omtales EU’s klare betingelser kun som ”råd”, og den nye regering er ikke længere udstyret med en vice-premierminister, der har ansvaret for europæisk integration og dermed EU’s diverse reformkrav.

På topmødet vil Barroso og Rompuy givetvis forsøge at afæske præsidenten nogle klare løfter. Hvis ikke Ukraine har levet op til kravene, kan landet godt glemme alt om, at associeringsaftalen bliver undertegnet på november-topmødet, hvor EU har inviteret landene fra det østlige partnerskab til Vilnius.

I betragtning af at Janukovitj indtil videre fuldstændigt har ignoreret udenrigsministrenes diverse krav, skal man vist være mere end optimist for at tro, at han pludselig makker ret. Meget tyder faktisk på, at præsidenten satser på, at EU alligevel vil ofre de smukke principper om demokrati og frihedsrettigheder på realpolitikkens alter. For som det med en slet skjult trussel lyder fra Kiev – ønsker I virkelig, at vi skal vende Europa ryggen og i stedet indgå en toldunionsaftale med Rusland? Og har I ikke selv brug for en succes i Vilnius? Det kører jo ikke ligefrem i olie med f.eks. Georgien.

I realiteten vil EU derfor gøre klogt i allerede nu at skærpe retorikken over for Ukraine betydeligt. For det første må det over for præsidenten understreges med syvtommersøm, at november er allersidste chance. Kan aftalen ikke skrives under til november, vil der ganske enkelt ikke længere være en aftale, som man siden hen kan tage op ad skuffen. Kort sagt: det berømte aftale-vindue lukker i til november!

For det andet bør EU-landene følge op på et forslag fra det amerikanske Senat om at nægte de ansvarlige for bl.a. Timosjenkos fængsling indrejsetilladelse til EU. Det vil være et tiltag, der vil gøre voldsomt ondt på præsidentens venner, da de ikke længere kan besøge deres børn på europæiske universiteter eller tage hånd om deres investeringer.

Endelig må tiden også være kommet til at omdirigere dele af EU’s – og medlemsstaternes – bistand fra den ukrainske administration til civilsamfundet. Hvorfor f.eks. ikke oprette stipendier til ukrainske studerende, så de i det mindste ved selvsyn kan opleve, hvordan det er at bo i et demokrati og retssamfund?