Enhedslisten vil genoplive millionærskatten | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

Enhedslisten vil genoplive millionærskatten

Forårets store politiske slagsmål står om topskatten. Men der er en anden vej, lyder det fra Enhedslisten. Med et nyt udspil foreslår partiet blandt andet millionær- og formueskat.

»Når man tjener over en million kroner, er man rigtig, rigtig godt lønnet. Og så har man så store muligheder hvad angår forbrug, at man må bidrage med lidt mere til vores fællesskab,« mener Pelle Dragsted, Enhedslistens finansordfører. Arkivfoto: Erik Refner Foto: Erik Refner

For Enhedslisten er det en sød drøm, at borgerne skal betale såkaldt millionærskat. Det indebærer en skat på fem procent af alle indkomster på over en million kroner årligt. For de fleste andre partier – og nok især blandt borgere på de nordsjællandske villaveje – er det nærmere et tilbagevendende mareridt.

Millionærskatten er et af tiltagene i Enhedslistens forslag til en ny skattereform. Udspillet »Retfærdig skat« tilbyder et alternativ til regeringens ambition om at sænke skatten på de laveste arbejdsindkomster og give skattelettelser på fem procent på de højeste indkomster.

Læs mere: LA lægger op til forårsrengøring i Skat

Enhedslisten foreslår samtidig at genindføre formueskatten og afkræve en procent af formuer på over en million kroner. At der indføres en ekstra boafgift på 15 procent for arvesummer over 750.000 kr. Og at selskabsskattelettelserne fra Vækstplan DK fra 2013 trækkes tilbage.

Alt i alt skal skatterne hæves med 7,2 mia. kr., mener Enhedslisten. Provenuet skal gå direkte til at øge personfradraget for borgere, som tjener under 300.000 kroner. Og for de 1,9 mio. danskere, der kan få fuldt udbytte af fradraget, vil det betyde et løft af rådighedsbeløbet på cirka 4.000 kroner om året.

Læs mere: »Når vi når topskatten, er den sidste krone bare ikke specielt spændende at få udbetalt«

»Uligheden er steget meget i Danmark de seneste 15-20 år,« siger Pelle Dragsted, Enhedslistens finansordfører og sted­fortrædende skatteordfører.

»For det første er det uretfærdigt, at folkepensionister og arbejdsløse, som er uden skyld i deres situation, skal vende hver en krone. Og samtidig har vi indkomstgrupper helt i toppen, som nærmest ikke ved, hvad de skal bruge deres penge til.«

Læs mere: »Skat er den pris, man betaler for civilisationen«

Eliten skal indhentes

Pelle Dragsted påpeger, at danskere med de højeste indkomster gang på gang har vundet på den slagmark, som marginalskatten har udgjort de seneste årtier. Siden de Konservatives Poul Schlüter blev statsminister i 1982, har samtlige regeringer sænket skatten på den sidst tjente krone: Den øverste marginalskat udgjorde 73 procent i midten af 1980erne. I dag er den 56,4 procent.

»Der er sket nogle politiske paradigmeskift. Samtidig er der kommet en dyrkelse – specielt hos eliten – af, at det er fair, at de belønnes. Lønnen hos topchefer er gået fra måske tre-fem gange den gennemsnitlige løn til ti gange så meget eller mere. Cheflaget er stukket af og har ment, at de har ret til det,« siger ordføreren.

Omvendt argumenterer Pelle Dragsted for, at borgere, som hver dag går på arbejde i en virksomhed, får betydelig mindre ud af det end aktionæren, som aldrig sætter sine ben på gulvet. Og at rengøringsassistenten, som tidligt om morgen gør rent i banken, kun tjener en tyvendedel af direktøren.

Læs mere: Skats lovbrud kræver tre års oprydning

Et af instrumenterne til at rette op på uligheden er den millionærskat, som Socialdemokraterne og SF udviklede i fællesskab frem mod folketingsvalget i 2011. Det var politisk hjerteblod, indtil de to partier skulle forhandle regeringsgrundlag med de Radikale. Her fordampede millionærskatten.

»Når man tjener over en million kroner, er man rigtig, rigtig godt lønnet. Og så har man så store muligheder hvad angår forbrug, at man må bidrage med lidt mere til vores fællesskab,« siger Pelle Dragsted.

Dér vil man på nogle villaveje sige, at man allerede bidrager med flere skattekroner, og hvori består egentlig rimeligheden i, at man skal bidrage med endnu mere?

»De samme familier har fået enorme skatte­lettelser på grund af for eksempel skattestoppet på boliger. Jeg ser heller ikke selv skat som en straf. Jeg ser det som en god investering og en forudsætning for et samfund uden for meget kriminalitet, og hvor vi har et godt og tillidsfuldt forhold til hinanden,« siger Pelle Dragsted.

Læs mere: Skat bryder sin kontrakt

Ingen rød front

Ifølge Skatteminister Karsten Lauritzen (V) bør Enhedslistens udspil snarere kaldes »uretfærdig skat«.

»Hvad angår formueskat er det uretfærdigt at misundelsesbeskatte penge, som folk allerede har betalt skat af én gang,« siger ministeren og tilføjer om millionærskatten:

»Enhedslisten vil beskatte millionærer og kapitalister, og jeg glæder mig over, at det er forslag, som Enhedslisten har mere eller mindre for sig selv.«

SFs finansordfører, Jonas Dahl, vil ikke at kommentere de konkrete tiltag i Enhedslistens udspil, fordi SF snart fremlægger partiets egen skattepolitik. Men den har også det udgangspunkt, at »dem, der har mest, godt kan bidrage med en lille smule mere for, at dem, der har mindst, også kan få lidt mere«, forklarer han.

Socialdemokraternes skatteordfører, Jesper Petersen, siger kontant »nej« til millionærskatten og vil ikke gå yderligere ind i en debat med Enhedslisten om forslagene:

»Forårets slagsmål handler om topskatten, og det relevante er, at begge vore partier gør det klart, at der ikke er behov for lettelser i topskatten til gavn for de mest velstillede,« siger han.

Pelle Dragsted, bliver jeres skattepolitik nogensinde andet end en utopi?

»Det bliver nok svært til forårets skatteforhandlinger. Men ser vi 10-15 år frem, tror jeg ikke, at det er en utopi. Der blæser vinde lige nu i verden og Europa – og blandt forskere på vigtige internationale institutioner – om, at de seneste årtiers skattepolitik har skabt ulighed og fattigdom. Så ja, jeg tror på, at skattetrykket i højere grad vil blive flyttet over på de bredeste skuldre.«

Tophistorier Gå til forsiden