EU-opgør truer Danmarks mærkesager

Sammenbrud giver statsminister Helle Thorning-Schmidt et nyt EU-problem. Danske gigantprojekter kan være i fare.

Af Morten Crone Jesper Thobo-Carlsen
Det forventede sammenbrud i forhandlingerne om EUs kommende syvårige budget kom i går midt på eftermiddagen. EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso (tv.) og EUs faste formand, Herman Van Rompuy, mødte pressen efter at stats- og regeringslederne havde givet op. Barroso understregede, at det har været særdeles vanskelige forhandlinger, som først ventes at blive genoptaget i det nye år.

Den europæiske nerve-krig om budgettet for fremtidens Europa fortsætter efter sammenbruddet i Bruxelles fredag.

På den ene side står gruppen af spareivrige nordeuropæiske lande med Danmark som medlem, og på den anden står en række øst- og sydeuropæiske lande, der er afhængige af EUs støtteprogrammer. I den kamp ser EUs investeringer i grøn vækst ud til at blive sorteper til fordel for støtte til landmænd og yderområder.

Det får nu dansk erhvervsliv til at advare statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) om, at danske gigantprojekter som Femernforbindelsen og vindmølleparken Kriegers Flak kan komme i fare.

»Det er konkrete projekter, som Danmark står og ikke kan få med-finansiering på,« siger Ulrich Bang, der er EU-politisk chef i Dansk Energi.

Dermed har statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fået endnu en stor udfordring med hjem fra Bruxelles. Hun ankom torsdag med ét dominerende hovedkrav: Danmark skal have rabat på EU-kontingentet. Den kommer hun til at kæmpe hårdt for, når budgetforhandlingerne gen-optages til februar, men hun skal samtidig styrke forsvaret af den danske mærkesag om grønne investeringer, lyder det fra Dansk Industri.

»Den danske regering bør holde fast i, at der ikke skæres i de poster på EU- budgettet, som peger fremad og understøtter varig vækst,« siger DIs administrerende direktør, Karsten Dybvad.

De europæiske lande er på femte år ramt af økonomisk krise og mangel på vækst. Derfor er det et utroligt dårligt signal, at EUs stats- og regeringschefer ikke kan blive enige om et budget, som fokuserer på at skabe vækst, mener Karsten Dybvad.

Også EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, opfordrede EU-lederne til at kigge fremad og vedtage et budget, som Europa kan være bekendt.
»Vi vil have en kritisk masse af investeringer i infrastruktur i Europa,« sagde Barroso efter sammenbruddet.

Helle Thorning-Schmidt ville ikke kommentere de enkelte elementer i det strandede budgetforslag. EU-ekspert og professor ved Københavns Universitet Peter Nedergaard vurderer, at EU-ledelsen bruger vækstinitiativerne til at lægge pres på de spareivrige lande.