Finanslov kan udvande dagpengereform

Flere økonomer påpeger, at for hver ny dagpengeløsning regeringen præsenterer, stiger risikoen for, at ledige vænner sig til, at de bliver reddet på målstregen.

Det beløb, der er brugt på at redde ledige fra at miste dagpengene, svarer efterhånden til, at man kunne have ladet de ledige beholde dagpengeretten i perioden. Arkivfoto: Linda Kastrup

Regeringen udvander dagpengereformens positive effekter ved at komme med løsninger, der hjælper udfaldstruede dagpengemodtagere. For ifølge en række økonomer bliver lediges incitament til at finde et job mindre, for hver gang der kommer et nyt tiltag.

»Hvis man gang på gang laver sådan nogle redningsforsøg i sidste øjeblik, så ender det jo med, at de ledige vænner sig til, at der kommer en løsning, hvis ikke de af egen kraft finder et job. Og så får man ikke den gunstige effekt af en afkortning af dagpengeperioden,« siger Bo Sandemann, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Økonomiprofessorerne Nina Smith og Michael Svarer bakker op.

»Hvis der bliver skabt en eller anden forventning om, at der bliver ved med at komme midlertidige forlængelser, så vil det formentlig give en mindre effekt af dagpengereformen, end man havde regnet med,« vurderer Michael Svarer.

»Man kan sige, at ideen om, at man vil give folk job (med akutjobpakken, red.), er blevet ret udvandet. Set fra en økonomisk synsvinkel er det blevet mindre kønt,« siger den tidligere økonomiske vismand Nina Smith.

Fjerde gang regeringen løser problemet

På næste års finanslov har regeringen afsat 480 mio. kr. til udfaldstruede dagpengemodtagere. Pengene skal gå til en halvårlig kontanthjælpslignende ydelse til de ledige, der indvilliger i at tage en opkvalificerende uddannelse.

Det er i alt fjerde gang, at regeringen det seneste år kommer med løsninger på dagpengeproblemet. Med den seneste post løber det samlede beløb i bestræbelserne på at hjælpe de udfaldstruede dagpengemodtagere op i knap 1,5 mia. kr.

»De beløb, vi efterhånden har brugt på de her ekstra tiltag, svarer næsten til, at de ledige bare kunne have beholdt deres dagpengeret i den periode, vi taler om. Så den første besparelse, der er indregnet i reformen, den har vi indtil videre brugt. Det er så på længere sigt, at det skal give et positivt bidrag til de offentlige finanser,« siger Michael Svarer.

Regeringen afviser

Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, afviser, at regeringens tiltag udvander dagpengereformen.

»Tværtimod mener jeg, at de seneste tre tiltag er særdeles fornuftige. Det, der også er pointen, når man laver store reformer, er, at hvis de giver meget store effekter på samme tidspunkt, så risikerer man at få noget i nakken igen. Jeg tror i virkeligheden, at vores model kommer højere ud på plussiden, end hvad der måtte være på minussiden,« siger John Dyrby Paulsen.

Han understreger dog, at processen samtidig viser, at regeringen holder de aftaler, den indgår, men at den også er klar til at finde utraditionelle løsninger.

Med det seneste dagpengetiltag i finansloven har regeringen effektivt løst problemet, at potentielt tusindvis af ledige fra 1. januar vil gå fra forsørgelse til nul kroner i indkomst – i stedet er skæringsdatoen flyttet til 1. juli. Her er der dog ikke nogen ledige, der skal forvente akutløsninger fra regeringen.

»Det er det sidste punktum. Det er løsningen. Jeg tror ikke, at man skal overdrive forventningerne til, at regeringen forlænger aftalen eller på andre måder samler emnet op igen,« siger John Dyrby Paulsen.