Flere kvinder sætter sig i regionsrådene

Flere kvinder bliver valgt ind i regionsrådene, og for første gang har ét af de fem råd kvindeligt flertal. Den landspolitiske tendens smitter af på regionerne, vurderer kønsforsker.

Cathrine Bloch, Berlingske Nyhedsbureau Cathrine Bloch, Berlingske Nyhedsbureau
»Jeg er utroligt glad for, at der er kommet flere kvinder i regionsrådene. Det er en lidt speciel oplevelse, for vi har jo ikke prøvet at have kvindeligt flertal før. Om det afspejler sig i beslutningerne, det får vi jo så at se,« siger regionsrådsformand i Region Nordjylland Ulla Astman (S). Foto: Henning Bagger

Kvinderne sætter sig på stadig flere pladser i Folketinget, og nu melder regionerne også om fremgang i antallet af kvindelige regionsrådsmedlemmer.

En ny opgørelse fra Danske Regioner viser, at andelen af kvindelige medlemmer i de fem regionsråd er gået frem fra 35 til 40 procent fra valget i 2009 til det seneste valg i november sidste år. Og det er ifølge kønsforsker og lektor ved Roskilde Universitet Karen Sjørup et udtryk for, at de kvindelige politikere er blevet mere synlige.

»Det er den landspolitiske tendens, der smitter af. I de tre regeringspartier er formændene kvinder, og der kommer flere kvindelige medlemmer i Folketinget ved hvert valg. Kvinderne er blevet bedre til at være skarpe omkring deres politiske holdninger og ståsted, og jeg tror, at der er mange vælgere, der begynder at kigge efter stærke kvinder frem for udelukkende at kigge efter det politiske parti ved regionsrådsvalgene,« vurderer hun.

Karen Sjørup kalder det for »uhyre positivt«, at 82 af de 205 regionsrådsmedlemmer nu er kvinder, men hæfter sig ved, at den samme tendens ikke er gældende i kommunalpolitik. Ved det seneste valg i november blev færre kvinder stemt ind i byrådene end i 2009.

»Jeg tror, det hænger sammen med, at regionerne er en forholdsvis ny konstruktion, så der er også større chance for, at yngre og anderledes kræfter bliver valgt ind – her tænker jeg især på kvinderne,« siger hun og henviser især til Region Hovedstadens nye, kvindelige formand, Sophie Hæstorp Andersen (S), som et eksempel.

»Og så handler det nok også om, at regionernes hovedopgave jo er hospitalsområdet, og sundhedspolitikken har en stor interesse blandt kvindelige politikere,« siger Karen Sjørup.

Opgørelsen viser også, at der for første gang er kvindeligt flertal i ét af de dem regionsråd – nemlig i Region Nordjylland, hvor 22 kvinder har sat sig på pladserne sammen med kun 19 mandlige kolleger. I 2009 var fordelingen 16 kvinder og 25 mænd i det nordjyske regionsråd.

Karen Sjørup kalder det »bemærkelsesværdigt«, mens regionsrådsformand i Region Nordjylland Ulla Astman (S) kalder det »en speciel oplevelse«.

»Det vigtigste er, at regionsrådsmedlemmerne afspejler den befolkning, vi skal træffe beslutninger for. Jeg tror, at det på et tidspunkt kan lykkes, at der er ligestilling mellem mænd og kvinder i rådene totalt set,« siger hun.

I alt stillede 828 mænd op til regionsrådsvalget i november mod kun 335 kvinder, og ifølge Ulla Astman kunne man dermed have en idé om, at det ville afspejle sig i rådenes sammensætning.

»Men det har det altså ikke gjort – man har bevidst valgt kvinder. Det er et rigtig godt tegn, for det tyder på, at vælgerne kigger på, hvem der stiller op, hvem man har tiltro til, og hvem man er enig med politisk, inden man stemmer,« siger Ulla Astman.

Ifølge Folketingets egen opgørelse blev 70 kvinder valgt ind i Folketinget ved valget i 2011. De satte sig dermed på knap 40 procent af de i alt 179 pladser. Antallet er stødt stigende, og for bare 20 år siden i 1984 var kun 47 folketingsmedlemmer kvinder.

Flere kvinder sætter sig i regionsrådene

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden