Flere timer skal give bedre lærere

Uddannelsesministeren præsenterer mandag en række nye aftaler med professionshøjskolerne om, at de skal sikre de lærerstuderende flere timer med deres undervisere.

Martin Facius Lilbæk er lærerstuderende på andet år og vil blandt andet gerne undervise i matematik i udskolingen, når han engang er færdig på Læreruddannelsen Zahles. Han ser frem til mere undervisning og dermed bedre kvalificerede lærere. Men han mener, at mange lærere i dag gør deres arbejde godt: »Mit klare indtryk fra praktik er, at der bliver leveret kvalificeret undervisning ude på skolerne,« siger han. Foto: Malte Kristiansen

Elever og forældre kan se frem til bedre skolelærere.

Sådan lyder meldingen fra uddannelsesminister Morten Østergaard (R) på vegne af regeringen, efter at han har indgået en ny aftale med læreruddannelserne og de andre mellemlange uddannelsesinstitutioner om, at de skal sikre de studerende mere kvalitet i undervisningen.

Dertil kommer, at uddannelserne skal sikre, at flere studerende gennemfører deres studier. De såkaldte udviklingskontrakter for de næste to år for bl.a. professionshøjskolerne og erhvervsakademierne bliver præsenteret mandag. De kommer, efter at ministeren sidste år indgik udviklingskontrakter med universiteterne frem til 2014.

Samtidig med kontrakterne har regeringen netop præsenteret et udspil til en reform af folkeskolen, og fra næste år bliver læreruddannelsen lavet om. Læg dertil de nye udviklingskontrakter, og Morten Østergaard forventer, at professionshøjskolerne fremover vil uddanne mere kvalificerede lærere.

»Vi har med udviklingskontrakterne sat os ambitiøse mål for at få nedbragt frafaldet og øge den tid, de studerende har med undervisere,« siger han.

Fokus på frafald

Kontrakterne er individuelle for de enkelte professionshøjskoler. Men for en læreruddannelse som den på UCC i København betyder det helt konkret, at den fremover skal halvere de studerendes egen studietid, mens frafaldet af lærerstuderende på UC Lillebælt i løbet af de næste to år skal reduceres med en fjerdedel.

Udviklingskontrakterne bidrager ifølge Morten Østergaard til, at regeringen kan imødekomme den kritik af læreruddannelsernes kvalitet, som er blevet rejst fra flere sider.

Blandt andet fra de studerende selv, der har ønsket flere undervisningstimer og færre timer med selvstudier: »Vi har investeret utroligt mange penge i de her uddannelser, og det er klart, at udviklingskontrakterne kan være med til at dokumentere, hvad vi så får ud af de her investeringer,« siger han:

»Hvis der er nogen, der har svært ved at leve op til målsætningerne, vil vi gå i dialog med dem for at finde ud af, hvad der så skal til.«

Formanden for Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Erik Knudsen fra UC Lillebælt, mener dog, at det er for tidligt at sige, om udviklingskontrakterne vil føre til bedre lærere.

»Men de vil bidrage til, at vi kan tilbyde gode uddannelser. Med den vægt, der er lagt på læreruddannelsen i udviklingskontrakterne, er det et tydeligt signal fra ministeren om, hvor stor vægt der politisk bliver lagt på læreruddannelserne.«

Erik Knudsen tilføjer, at det bliver mere end svært at opfylde alle målsætningerne i kontrakterne. »Barren er sat meget højt, og det er helt bevidst. Er den ikke det, er vi ikke ambitiøse nok. Men jeg tror f.eks. ikke, at vi kan leve op til at sænke frafaldet på alle uddannelsesområder. Hvis det bare var nogle enkelte mekanismer, man skulle skrue på for at gøre det, så havde vi jo gjort det for længst.«

Flere timer kan gavne rekruttering

Ifølge uddannelsesleder Hans Dorf, Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, der har forsket i de nordiske læreruddannelser, er flere undervisningstimer kun er et af flere elementer i bestræbelserne på at sikre en bedre læreruddannelse.

»Mig bekendt er der ingen empiriske undersøgelser af, om forskellene i timetal gør en forskel på kvaliteten af læreruddannelsen. Man kan sige, at det næppe vil skade, og ud fra min kontakt til de lærerstuderende ved jeg, at de opfatter det faldende timetal som et kæmpestort problem. Derfor tror jeg, at flere timer vil gavne rekrutteringen og frafaldet,« vurderer han.

Ifølge lærerstuderende Martin Facius Lilbæk på Læreruddannelsen Zahles i København er »det altid positivt med mere undervisning«. Undervisning er nemlig med til at gøre ham til en bedre lærer.

»Når vi kommer ud i virkeligheden, og tingene ikke rigtigt går, som de skal, så er der en risiko for, at vi vender tilbage til den måde, vi selv er blevet undervist på i sin tid. Derfor er det vigtigt, at vi bliver undervist rigtigt og på en måde, som vi selv gerne vil undervise. Altså en moderne og kvalitativ undervisning,« siger Martin Facius Lilbæk, der er næstformand i de studerendes råd på Zahles og dermed også med i UCCs studenterråd: »Jeg er spændt på at se, hvordan vores studie kommer til at se ud med det, der er lagt op til.«

For Venstres forskningsordfører, Esben Lunde Larsen, er der ingen tvivl om, at en bedre læreruddannelse er en forudsætning for en bedre folkeskole: »Men for os er det ikke altafgørende, hvor mange timer de studerende har. Det vigtige er, at uddannelserne lever op til det, man med rimelighed må kunne forvente af dem,« siger han.

Kommentarer

hvordan skal mangelen

på disciplin (uro og ikke-respekt) tackles?
Det hører vi intet om!
De fleste lærer ikke noget i et støjhelvede. Glem alle de fine tanker om dygtige(re)lærere og flere timer hvis ikke de grundlæggende forhold for læring (disciplin) er på plads.

Kortslutning

"Han ser frem til mere undervisning og dermed bedre kvalificerede lærere."

Problemet i sætninger som ovenstående, der florerer i den uddannelsespolitiske debat, og som også flittigt benyttes af politikere fra både regering og opposition, er, at den bygger på en logisk kortslutning.

Det kan godt være - ja er endda sandsynligt - at flere undervisningstimer til de studerende vil kunne bidrage til et kvalitativt løft af undervisningen. Men det er ikke tilsvarende givet, at flere undervisningstimer for lærerne vil føre til det samme. Snarere tværtimod.

Man blander altså undervisningens og lærernes kvaliteter sammen.

Ganske vist er der en sammenhæng. Bedre kvalificerede lærere vil også - alt andet lige - føre til en mere kvalificeret undervisning. Men kæden springer af, når man påstår, at lærerne bliver mere kvalificerede af at undervise flere timer. Det er simpelhen bluff.

Hvis man vil forbedre undervisningen, skal man forbedre lærernes kvalifikationer; det gør man ikke ved at påtvinge dem et større antal undervisningstimer, men ved at uddanne (og efteruddanne) dem bedre.

De rene genier

"Han ser frem til mere undervisning og dermed bedre kvalificerede lærere."

Kan det nu være rigtigt? Bliver lærerne mere kvalificerede af at have flere undervisningstimer?

Jamen, hvorfor lader man dem så ikke undervise tolv timer om dagen? Så bliver de ikke blot fantastisk dygtige, men de rene genier.

Hvorfor har ingen tænkt på den mulighed før?

Kvantitet og kvalitet

"Han ser frem til mere undervisning og dermed bedre kvalificerede lærere." Djævlen ligger i detaljen. Detaljen hedder "dermed". Det ser ikke godt ud for niveauet i debatten, når man ikke kan skelne mellem kvantitet og kvalitet, eller tror, at det ene med nødvendighed fører til det andet.

Jeg underviser i dag tre gange så mange studerende, som da jeg startede med at undervise på universitetet for 40 år siden. Hvis jeg er blevet en bedre lærer i dag, er det garanteret ikke, fordi jeg skal undervise mange flere studerende.

Snak-snak

og snik snak...

Det er korrekt, at de nuværende uddanlser som lærere og pædagoger både er djøfficeret og udvandet, da man sidste gang lavede om. I det hele taget er det en dyb fejl, man sådan har hobet folk sammen i såkaldte proffesionsskoler-højskoler-møgskoler-halløjskoler og dette er blevet halal fremfor haram. Lidt som først at lave gylle og dernæst borttage vand, før det har en chance for at komme til at sætte fut i nogetsomhelst.

Det handler net i høj grad om manglende faglighed. Også her snakkes der jo bare politik.

En af de syge i dette kafkaske konglomerat er, at man på den ene side nu skal styrke engelsk, og på den anden side faktisk skærer i denne diciplin i den ny læreruddannlse.

Impirisk- ha-ha og av min arm. Det er vel klart, at kan man ikke skaffe kvalitet, så må man skaffe kvantitet og lave noget a la Ho SHi Mihn stien.

Det hænger også helt ude i luften eller måske hampen, at folkeskolen er gratis, mens man betaler for SFO. Så hvorfor mister man ikke denne diffrence i kommunekassen...Mig heller ikke forstoe det...endnu...hvis man kan.

Typisk er det endda således, en række elever i sær efter 10 år jo idag slet ikke går i SFO eller klub, så her er også en økonomisk difference...

Hvordan ser fremtiden ud - En lærer både i spinat og spagat.

Måske tror man carpediem er noget med at gå i fisk.

Og så finland - en finne - Ja, giv de danske lærere finske forhold at undervise i. Det ville fx lette meget mere incl. forbud eller planlægning for charterferie.

Meget ensidigt at tro en forlænget skoledag og nogle håndfulde mere kvalificerede lærere som tilsætning om året, vil give noget andet end omstrukturering og hoppen på stedet...

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden