Flertal af danskerne bakker op om SU-reform

Blandt befolkningen er der generelt tilfredshed med flere af de konkrete punkter i regeringens SU-udspil, viser Gallup. Studerende raser fortsat.

Mens studerende i hårde toner kritiserer regeringens udspil til en SU-reform, er der bred opbakning fra danskerne. Her ses uddannelsesminister Morten Østergaard (R) på vej til paneldebat om SU-systemet på Aarhus Universitet tidligere på ugen. Foto: Henning Bagger/Scanpix.

Mens danske studerendes kritik hagler ned over politikerne og især uddannelsesminister Morten Østergaard (R), efter han tirsdag præsenterede regeringens udspil til en SU-reform, er der mere opbakning at hente blandt befolkningen generelt.

Et flertal fa danskerne, 51 procent, kalder regeringens forslag »passende«, viser en meningsmåling, som TNS Gallup har foretaget for Berlingske blandt 1.004 repræsentativt udvalgte borgere over 18 år.

30 pct. peger på, at forslagene er »for vidtgående«, mens 6 pct. siger, at de »ikke er vidtgående nok«.

Tilfredshed med lavere SU-regulering

Adspurgt om enkelte af regeringens konkrete forslag er den gennemgående tilfredshed mere udtalt.

58 pct. mener, at det er en god eller overvejende god idé at begrænse SUen til normeret studietid for dem, der tager mere end to års pause, inden de går i gang. Et forslag, der ifølge regeringens udspil vil være et incitament til at få de studerende hurtigere i gang med en uddannelse.

Endnu flere af de adspurgte, 66 pct., mener, at det er en god eller overvejende god idé fremover at lade SUen stige med en lavere takt, så det svarer til reguleringen af eksempelvis dagpenge og kontanthjælp. Det forslag i sig selv vil ifølge regeringens beregninger kunne udløse 500 mio. kroner i 2020.

Og 73 pct. bakker op om forslaget om, at der fremover skal gives SU til højst fem ungdomsuddannelser, hvor der i dag ikke er fastsat et loft.

Ø-vælgere skiller sig ud

Resultaterne afspejler imidlertid en markant holdningskløft mellem de adspurgte, der stemmer på Enhedslisten, og de adspurgte med andre politiske tilhørsforhold. Blandt Ø-vælgerne er utilfredsheden med regeringens udspil gennemgående og markant.

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Mette Reissmann kalder Gallup-tallene for »dejlige« og forklarer dem med, at det er lykkedes regeringen at finde en tilfredsstillende balance.

»Vi er opmærksomme på, at danskerne virkelig godt kan lide SUen, og det kan vi jo også, så derfor er det nødvendigt at trimme den, så vi også kan have SU om fem, ti og tyve år. Vi har forsøgt at bøje og bukke ting så nænsomt som muligt. Opdraget har jo slet ikke været golde nedskæringer på SUen,« siger hun.

Gymnasieelever: Retorik har været negativ

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) ser formand Malene Nyborg Madsen dog meningsmålingen som et udtryk for, at regeringens reformudspil er teknisk og vanskeligt at gennemskue.

»Det er et udspil, der piller ved nogle knapper, som man ikke umiddelbart kan se sigtet af. Man skriver, at man justerer på SUen til hjemmeboende, i stedet for at skrive den virkelige betydning, at man skærer i SU til hjemmeboende. Man nedtoner hvor slemt det hele er, og derfor tror jeg, at mange har svært ved at gennemskue, hvilke besparelser der er tale om i kroner og ører,« siger hun.

Formanden peger også på, at regeringen har haft lang tid til at »tale SU-reformen op«:

»De har talt meget om krise, og om at de studerende skal bidrage, og der er blevet brugt en negativt ladet retorik, når der er talt om fjumreår og cafépenge,« siger hun.

"Det kunne være endt meget værre"

S-ordfører Mette Reissmann kan godt forstå, at de studerende har været bekymrede i tiden op til, at udspillet blev kendt, fordi mange mere vidtgående muligheder har været diskuteret. Men hun håber, at de studerende vil granske de faktiske forslag mere grundigt.

»Ud fra det, jeg har hørt de sidste 24 timer, ved jeg ikke, om de helt har forstået sammenhængene. De fastholder den samme kritik og siger, at det 6. SU-år er væk. Men det er det jo ikke. Vi har indført nogle betingelser og nogle positive incitamenter til, at man kan blive hurtigere færdig. Det kunne i princippet være endt meget værre, hvis ikke vi havde fundet denne velbalancerede løsning. Måske kritikken klinger lidt af, når de læser udspillet igen,« siger hun.

Men hos De Studerendes Fællesråd pointerer formand Jakob L. Ruggaard, at de studerende har helt styr på forslagene – og på ingen måde kan se de positive takter.

Studerende forudser færre færdiguddannede

»Nu er det blevet konkret, så vi kan være helt specifikke i de bange anelser, vi har haft. Det er svært at fremhæve én utilfredsstillende ting, for helt overordnet, så er det her en klokkeklar spareøvelse. Det rammer alle grupper af studerende, og det kommer ikke til at få folk bedre igennem, det kommer til at få færre igennem og langsommere igennem,« siger han.

Han peger især på, at regeringen lægger op til at sætte den fremadrettede regulering af SUen ned, hvilket vil gøre det nødvendigt for flere studerende at arbejde mere ved siden af studierne – ikke mindst i lyset af, at hverken huslejepriser, bogpriser eller transport ser ud til at blive billigere i fremtiden.

Også hos gymnasieeleverne hersker en bekymring om, at det vil betyde større frafald på de videregående uddannelser og en større procent af studerende, der må skifte studieretning, når de unge skal skynde sig at vælge karriereretning, hvis ikke de vil miste muligheden for et sjette år på SU.

Flertallet af danskerne synes dog ikke at se så dystert på den kommende SU-reforms konsekvenser for de unges uddannelsesiver.

Ifølge Gallup-undersøgelsen er 52 pct. uenige eller overvejende uenige i, at reformen vil få færre til at påbegynde en uddannelse.