Folkestemningen skifter mod mere offentlig vækst

I sin nytårstale tog statsminister Helle Thorning-Schmidt kraftig afstand fra Venstres planer om nulvækst, og ifølge en ny meningsmåling er folkestemningen begyndt at vende sig mod et ønske om større offentligt forbrug.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tog afstand fra ideen om nulvækst i det offentlige forbrug i sin nytårstale. Foto: Keld Navntoft

Kogt ned til en maggi-terning handlede statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) nytårstale om særligt én ting: Regeringen vil kæmpe for, at Danmark også er et velfærdssamfund, når nutidens børn er fremtidens ældre. Ifølge en TNS Gallup—måling for Berlingske er budskabet gået rent ind hos flertallet af vælgerne.

Af de ca. 1200 repræsentativt udvalgte vælgere mener 35 pct., at den offentlige sektor gerne må vokse, og at udgifterne gerne må stige. Det tal skal ses i lyset af svarene på samme spørgsmål i september, hvor kun 22 pct. delte samme synspunkt og et ligeså stort antal mente, at den offentlige sektor snarere skulle på skrump. Samtidig mener 64 pct. af de spurgte vælgere, at Thorning holdt en meget god eller overvejende god tale i år. I 2013 var det knap halvdelen af vælgerne, der mente det samme.

Læs mere: Nytårstale var valgkampens startskud

»Regeringen har valgt, at vi vil bruge flere penge på vores offentlige sektor. Vi vil hvert år bruge lidt mere på vores uddannelser. På bedre sundhed. På mere tryghed. Det har vi besluttet i en krisetid. For jeg tror ikke på nulvækst,« forsikrede Helle Thorning-Schmidt (S) i sin tale.

Men på trods af stigningen i vælgere, der gerne vil udbygge velfærdsstatens forbrug, så er der stadig et snævert flertal, der hælder mod nulvækst – eller udgiftsstop, som Venstre har omdøbt det.

S: Danskerne vil have tryghed

Politisk ordfører for Socialdemokraterne, Magnus Heunicke, tror, at tilslutningen til regeringens politik skyldes Venstres forklaringer på konsekvensen af nulvækst.

»Jeg synes, at det er en markant udvikling, og jeg forudser, at den vil forsætte, fordi selvom Lars Løkke har lanceret nulvækst for noget tid siden, er der ikke noget klarhed fra ham eller konkrete svar på, hvordan han vil gennemføre det i praksis,« siger Magnus Heunicke.

Regeringen sænkede ellers sit mål for den årlige vækst i det offentlige forbrug fra 0,8 til 0,6 procent frem mod 2020 i forbindelse med vedtagelsen af vækstpakken med de borgerlige partier i starten af 2013. Nedjusteringen skulle bl.a. finansiere en sænkelse af selskabsskatten fra 25 procent til 22 pct. samt milliardstore lempelser af en række erhvervsrettede afgifter. Men det er stadig nok til at sikre velfærden, mener Heunicke.

»Danskerne har brug for tryghed omkring vores ældrepleje, sundhedssystem og skoler. Når vi bliver flere ældre, bliver der flere udgifter til sundhed, medicin og kræftbehandling og samtidig skal være flere i uddannelse. Det kan man ikke gøre for de samme penge, og derfor bliver man nødt til at arbejde for, at pengene kan følge med,« siger han.

Men det er direkte usandt, mener Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby.

»Vi har jo fremlagt vores finanslovsforslag, hvor der er råd til at lave ligeså mange forbedringer i sundhedsvæsnet og optage lige så mange flere unge på uddannelsesinstitutionerne, som der er i regeringens forslag. Forskellen er, at vi klart og tydeligt har sagt, at vi ikke vil prioritere flere penge til asylsystemet, som regeringen har gjort, fordi de har lempet asylreglerne sammen med Enhedslisten,« siger hun.

Artiklen fortsætter under grafikken

Professor: Danskerne frygter for velfærden

Professor og valgforsker ved Københavns Universitet Jens Villiam Hoff tror ikke, at det er Thornings nytårstale, der har gjort udslaget for stemningsstiftet mod mere offentlig vækst, men det skyldes derimod en større utryghed hos vælgerne.

»Før jul har der været meget snak om de dagpengemodtagere, der står til at ryge på kontanthjælp, og der tror jeg, at der er mange, at der har den opfattelse, at her har man skåret for meget, gået over stregen og simpelthen gået for hårdt til den«, siger Jens Villiam Hoff og refererer til dagpengereformen, som VK-regeringen vedtog i 2010 med opbakning fra Dansk Folkeparti og de Radikale, og som bl.a. halverede dagpengeperioden.