Folketinget er fortsat magtesløst over for PET

Selv med de nye initiativer i den nye PET-lov ligger Danmark helt i bunden blandt europæiske lande, når det gælder politikernes mulighed for at kontrollere efterretningstjenesterne, viser en analyse fra tænketanken Cepos.

Lars Nørgaard Pedersen (BNB)

Et bredt flertal på Christiansborg har de seneste uger forsøgt at overbevise befolkningen om, at den nye PET-lov har givet Folketinget mulighed for effektivt at kontrollere Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Men i virkeligheden er det stærkt begrænset, hvilken indsigt de folkevalgte får i PET, og hvad de kan gøre, hvis de får mistanke om ulovligheder. Og Danmark ligger selv med den nye PET-lov stadig i bunden blandt europæiske lande, når det gælder politikernes mulighed for at kontrollere efterretningstjenesterne.

Sådan lyder konklusionen i en analyse fra tænketanken Cepos om ændringen af den lov, som vedrører Folketingets mulighed for at kontrollere efterretningstjenesterne. Det skriver Berlingske.

For to uger siden præsenterede regeringen sammen med Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti Danmarks første lovforslag om PET.

Det indebærer, at der oprettes et nyt tilsyn – Tilsynet med Efterretningstjenesterne – som erstatter Wamberg-udvalget og bl.a. skal føre tilsyn med PETs behandling af personoplysninger.

Samtidig lagde politikerne bag loven stor vægt på, at Folketingets såkaldte kontroludvalg – Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne – nu også får bedre mulighed for at kontrollere PET ved bl.a. at kunne stille spørgsmål om tjenestens brug af agenter.

Men Cepos har nøje gennemgået de nye initiativer, og konklusionen er klar: Folketingets kontroludvalg har ikke fået de fornødne redskaber til at kigge PET eller Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) efter i kortene, men har fortsat karakter af et orienteringsudvalg, som modtager de oplysninger, efterretningstjenesterne har lyst til at videregive.

- Man har blot udbygget det eksisterende system og givet mulighed for lidt mere orientering. Men man har ikke givet kontroludvalget nogle egentlige tænder, som kan udfordre efterretningstjenesterne, siger Jacob Mchangama, chefjurist i Cepos.

- Kontroludvalget har ikke direkte adgang til dokumenter og konkrete sager, som man ser det i andre lande. Kontroludvalget får nu en årlig orientering om tvangsindgreb som aflytning og kan anmode om oplysninger om efterretningstjenestens virksomhed og retningslinjer. Men det er jo stadig bare en orientering, som udvalget ikke har mulighed for at efterprøve. Og selv hvis medlemmerne af kontroludvalget opdager noget ulovligt, kan de ikke gøre noget. De er fortsat underlagt streng tavshedspligt, tilføjer Mchangama.

For snart et år siden blev det afdækket, at Folketinget har så få beføjelser over for PET og FE, at Danmark ligger i den absolutte bund i hele EU, når det gælder de folkevalgtes mulighed for at kontrollere efterretningstjenesterne.

Politikerne i samtlige af de forhenværende østeuropæiske diktaturer har bedre mulighed for at gribe ind over for efterretningstjenesterne, dokumenterede en rapport fra Europa-Parlamentet.

Cepos har indregnet, hvad de nye initiativer som eksempelvis kontroludvalgets medbestemmelse på udpegningen af medlemmerne i det nye tilsyn og anmodning om efterretningschefernes tilstedeværelse betyder for Danmarks placering på listen over parlamentarisk kontrol.

- Lægger man Europa-Parlamentets opgørelse til grund, rykker vi kun to-tre pladser op og vil fortsat have et af de parlamenter med ringest mulighed for at gribe ind. Se bare på Storbritannien, hvis kontroludvalg er gået ind i sagen om den britiske efterretningstjenestes samarbejde med Libyens efterretningstjeneste. Det vil ikke ske i Danmark. Når politikerne herhjemme forsøger at spørge ind til sagen om Morten Storm, bliver de bare mødt af en mur af tavshed, siger Mchangama med reference til den danske agent, som bl.a. mener at have deltaget i jagten på topterroristen Anwar al-Awlaki.

Cepos anbefaler, at kontroludvalget får adgang til dokumenter og kendskab til konkrete sager om tvangsindgreb. At kontroludvalget får afrapporteringer direkte fra det nye tilsyn. Og at kontroludvalget uden at kompromittere PETs arbejdsmetoder kan orientere Folketinget og offentligheden om kritikpunkter.

Folketingets kontroludvalg blev nedsat i 1988, året efter at de to danske FE-agenter Jens Ellekær og Niels Hemmingsen blev afsløret i Polen.

På Christiansborg udløste sagen et krav om indsigt i, hvad efterretningstjenesterne foretager sig. Siden da har ét folketingsmedlem fra hvert af de fem største partier jævnligt deltaget i de mørklagte udvalgsmøder.

Ud over de fem folkevalgte deltager justitsministeren, forsvarsministeren, departementscheferne fra Justitsministeriet og Forsvarsministeriet og cheferne for PET og FE.

Møderne er så hemmelige, at offentligheden ikke må vide, hvor de afholdes. Og tager deltagerne notater, bliver noterne låst inde i udvalgssekretærens pengeskab.

Medlemmerne kan blive retsforfulgt for at fortælle, hvad de erfarer på møderne, og tavshedspligten skal tages alvorligt: Et medlem blev engang politianmeldt for at bekræfte, at udvalget havde diskuteret et bestemt emne, og i 2004 måtte Svend Aage Jensby (V) trække sig som forsvarsminister efter at have fortalt, hvad der ikke blev talt om i udvalget.

Teoretisk set kan medlemmerne gå til statsministeren, hvis de opdager noget ulovligt. Men det er aldrig sket, erfarer Berlingske. Man kan også kun gisne om, hvad der f.eks. var sket, hvis et medlem var gået til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og klaget over, at hun ikke ville udpege Henrik Sass Larsen (S) som minister efter PETs kritiske sikkerhedsvurdering af ham.

Netop den udstrakte tavshedspligt har udløst heftig debat om, hvorvidt kontroludvalget overhovedet kan kontrollere. For hvor skal medlemmerne gå hen, hvis de får kendskab til kritisable forhold?

Helt tilbage i regeringsgrundlaget fra 1998 varslede S og R »en styrket demokratisk kontrol på efterretningsområdet.« Og siden har de folkevalgte igen og igen lovet bedre parlamentarisk kontrol med PET. Men ifølge Cepos’ høringssvar kommer det altså heller ikke til at ske denne gang.

Professor i straffeproces Eva Smith fra Københavns Universitet er enig i Cepos’ analyse.

- Kontroludvalget får ikke muligheder for at undersøge noget selv. Det kan bede om forklaringer og stille spørgsmål og se, om det får svar. Men det kan ikke stille efterretningstjenesterne til ansvar, som man ser i andre lande, siger Eva Smith.

De senere år har PET flere gange været udsat for kritik, eksempelvis i PET-kommissionens beretning og i sagerne om Henrik Sass Larsen, Morten Storm og de makulerede arkiver over danske toppolitikere fra koldkrigen.

Tankevækkende nok har det aldrig været de to kontrolorganer – Wamberg (som nu bliver erstattet) eller Folketingets kontroludvalg – som har bragt sagerne frem.

Tidligere operative chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen har læst Cepos’ høringssvar og er enig i konklusionen.

- Konsekvensen er desværre, at vi stadig ligger i bunden og ikke lever op til internationale standarder. Nu misser vi igen muligheden for at indføre egentlig kontrol med PET. Det er simpelthen uforklarligt, at vi har så ringe parlamentarisk kontrol. Et flertal i Folketinget skylder at forklare, hvad der gør PET og Justitsministeriet så unikke, siger Bonnichsen.

Han vurderer, at de få nye værktøjer til kontroludvalget ville efterlade de folkevalgte magtesløse i sager som Sass Larsen- eller Morten Storm-sagen.

- I Storm-sagen kan udvalget kun få en historisk redegørelse, og Sass Larsen-sagen er netop udtryk for, at PET afgør et menneskes skæbne på noget spekulativt, fordi man godt ved, at ingen stiller spørgsmål, siger Bonnichsen.

Hverken justitsminister Morten Bødskov (S) eller retsordfører Ole Hækkerup (S) vendte søndag tilbage på Berlingskes henvendelser.