Forældre glade for skoleudspil

Et stort flertal af forældre til børn i folkeskolen er helt enige i, at lærerne bør give efter for kravet om at undervise mere.

Chris Kjær Jessen og Annette Bonde Chris Kjær Jessen og Annette Bonde

Forældrene til de danske folkeskoleelever er ualmindeligt begejstrede ved udsigten til, at deres børn skal gå mere i skole. Hele 73 procent af forældrene er enten »positivt« eller »overvejende positivt« indstillet over for regeringens udspil til en folkeskolereform, som blev præsenteret i går, viser en Gallup-måling. Det skriver Berlingske.

- Jeg tror, vi kan løfte alle elever med det her. De stærke elever får mere tid til at nørde, og de nye undervisningsformer gavner eleverne med de kedelige skole-oplevelser, siger Mette With Hagensen, som er formand for Skole og Forældre, til Berlingske.

Med reformen skal eleverne gå markant mere i skole med flere timer i blandt andet dansk og matematik samt engelsk allerede fra 1. klasse. En styrkelse af fagligheden, som Venstre og de Konservative støtter op om, men som samtidig kræver, at lærerne ved forårets overenskomstforhandlinger accepterer at bruge mere af deres arbejdstid på undervisning.

- Det er manglende respekt for lærerne, at man på den måde laver en facitliste for overenskomstforhandlinger, som er givet på forhånd, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, til Berlingske.

Han skal imidlertid ikke regne med opbakning fra forældrene. Ifølge Gallup erklærer 68 procent af dem sig »enig« eller »overvejende enig« i, at lærerne bør give efter for kravet om, at de skal undervise mere. Socialdemokraterne håber, at det tal gør indtryk på lærerne.

- Jeg vil ikke blande mig i overenskomstforhandlingerne. Men jeg håber, at lærerne vil lytte til forældrenes appel, siger politisk ordfører Magnus Heunicke til Berlngske.

Det samlede pres på lærerne er massivt. Ikke alene står de over for et stort set samlet Christiansborg, også arbejdsgivernes organisationer og LO roser regeringens udspil. Ender det med en konflikt mellem lærere og kommuner har de begrænsede økonomiske muskler.

Berlingske Research har gennemgået regnskaberne bag lærernes strejkekasser, som viser, at der er 1,4 milliarder kroner til at bruge på en konflikt her og nu, svarende til omkring 22.000 kroner per medlem. Hertil kommer gode muligheder for at tage lån i bl.a. ejendomme, som tilbagebetales med højere medlemskontingenter bagefter.

- De har muskler til at tage konflikten. Men det er klart, at de ikke har midler til at gøre det i otte uger som konflikten i 2008. Det presser dem hårdt, siger professor og arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Henning Jørgensen til Berlingske.