Seneste nyt


Se Berlingske Barometer

Forbud fra sundhedsministeren tangerer censur

Benedikte Kiær (K)
Benedikte Kiær (K) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Endnu en gang slår sundhedsministeren til med forbud. Ministeren har fundet et ”hul i lovgivningen”, der som en anden strømpe hurtigt bør stoppes. Denne gang er det tandlægen, fysioterapeuten, kiropraktorer og andre sundhedspersoner, der står for skud. Det skal nemlig være forbudt at vise film på de hjemmesider, som sælger sundhedsydelser. Små film på internettet anses nemlig for at være et særligt stærkt medie, som vi – svage forbrugere – for alt i verden skal beskyttes imod.

I dag er der forbud mod tv-reklamer for receptpligtig medicin. Det kan vi Det Konservative Folkeparti fint leve med. For tv-reklamer kommer uanmeldt ind i vores stue. Men her er situationen jo en hel anden. Lad mig give et eksempel: Hvis man her i januar sidder hjemme foran pc’en og ønsker at gøre noget ud af nytårsforsættet om at tabe sig, så inviterer man jo information og viden indenfor. Den moderne og oplyste forbruger googler og surfer rundt, ser på tilbuddene og forholder sig via tekst, billeder og naturligvis også film til lødige og mindre lødige veje til vægttab. For den moderne forbruger er selv i stand til at vurdere de tilbud og forslag, som kliniske diætister, fysioterapeuter og andre sundhedspersoner kommer med. Men det er i denne situation, hvor den moderne og oplyste forbruger selv opsøger information, at sundhedsminister Astrid Krag mener, at vi mangler et forbud, så forbrugeren må ikke oplyses med en film på internettet. Og derfor har ministeren fremsat et lovforslag, der forbyder brugen af film og levende billeder til markedsføring af sundhedsydelser på internettet.

Forbuddet skal gælde autoriserede sundhedspersoners salg af sundhedsydelser. Der skal altså tilsyneladende gælde strammere regler for dem, der har en uddannelse, og som det offentlige Danmark har givet en autorisation, end dem der leverer alternativer til det etablerede sundhedsvæsen. Hvordan det hænger sammen med ønsket om at fremme patientsikkerheden står hen i det uvisse. Samtidig vil forbuddet ikke forhindre, at vi på internettet kan se en film fra en svensk sundhedsperson, med bopæl og virksomhed i Malmø – og hvor den svenske sundhedsperson endda har været så betænksom at udstyre sin film med dansk tale. Sundhedsministeren lovforslag antager nemlig, at forbrugerne alene forholder sig til danske hjemmesider med sundhedstilbud. For hvordan kan det ellers være, at det alene handler om hjemmesider, der drives af danske sundhedspersoner – eller er det næste, at alle danskere skal have forbud imod at søge information fra udenlandske hjemmesider?

Der er mange muligheder for at forsøge at vildlede og snyde forbrugerne. Men et forbud mod at autoriserede sundhedspersoner på internettet - og måske endda på deres egne hjemmesider - viser, hvad de kan tilbyde os forbrugere, vil alene gavne de ulødige, usaglige og udenlandske udbydere af sundhed. Og det har ikke meget med patientsikkerhed at gøre. Men sådan er det, når sundhedsministeren og en rød regering tror, at forbud er den bedste metode til at løse alle de problemer vi støder på.