Forhandlinger om EU-budget udskudt

Det bliver en lang aften i Bruxelles, hvor topmødet om EUs budget er blevet forsinket to timer, allerede inden det er gået i gang.

Det bliver en lang aften i den belgiske hovedstad Bruxelles, hvor topmødet om EUs budget er blevet forsinket to timer, allerede inden det er gået i gang.

Mødet begynder derfor tidligst klokken 22 torsdag aften, erfarer Berlingske. Ved mødet skal der forhandles om EU-budgettet for 2014 til 2020, og ifølge planen skulle EUs 27 stats- og regeringsledere havde mødtes allerede klokken 20 til middag samt de første forhandlinger om EU-milliarderne.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) må derfor vente på, hvad EU-præsident Herman van Rompuy endeligt har at sige til kravet om en dansk EU-rabat på én milliard kroner årligt.

Hun mødtes med Rompuy og Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, torsdag eftermiddag klokken 14.30 og sagde inden mødet:

- Vi møder op med et tydeligt og velbegrundet krav om rabat. Men vi er alene om at kæmpe for det, så det bliver ikke let.

I de sidste par uger op til topmødet har vurderingen da også været, at forhandlingerne hurtigt ville ende i et sammenbrud.

BNB

Forhandlinger om EU-budget udskudt

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden