Forward - i fællesskab

Pernille Vigsø Bagge (SF) Pernille Vigsø Bagge (SF)
Pernille Vigsø Bagge (SF) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Der er politikere og partier, der tager ansvar for arbejdspladser, de langtidsledige og for borgernes sundhed. Og så er der Venstre.

Nogle gange er det interessant at se sin egen lille verden på afstand. Jeg har lige været i New York, og har derfor fulgt det amerikanske valg fra første parket. Det slog mig, at da Obama vandt sejren og fire år mere i Det Hvide Hus, lagde han vægt på, at USA skal ud af krisen – fremad - og at det skal ske i fællesskab.

Det var nemlig samme uge som Venstre udvandrede fra finanslovsforhandlingerne. Danmarks største parti havde ikke lyst til at tage ansvar for at skabe de arbejdspladser, vi har så meget brug for. Venstreløverne havde ikke lyst til at hjælpe de ledige, der risikerer at stå uden forsørgelsesgrundlag fra 1. januar. De havde heller ikke lyst til at skabe de ekstra fængselspladser, som der skal til, for igen at skabe ro og tryghed i fængslerne. Så enkelt så det ud fra den anden side af Atlanten.

Med finansloven for 2013 forsøger vi netop i fællesskab at løfte de store udfordringer, som vi står overfor – så vi kan komme gennem krisen og få alle med: Det gør vi ved at skabe 21.000 arbejdspladser næste år gennem offentlige investeringer i for eksempel klimatilpasning og infrastruktur og ved at fremrykke private investeringer.

Og det gør vi ved at sætte særligt ind over for dem, der risikerer at stå uden forsørgelsesgrundlag ved årsskiftet. Der bliver øremærket 12.500 job til de langtidsledige, og dem som ikke får arbejde, bliver tilbudt op mod et halvt års uddannelse – et springbræt til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Et ansvarligt tiltag, fordi særligt mange bliver ramt af de nye dagpengeregler fra 1. januar på grund af indfasningen af den kortere dagpengeperiode.

Og vi gør det ved at prioritere det offentlige sundhedsvæsen, så du og jeg hurtigt kan få stillet en diagnose og komme i behandling med det samme. Ligesom rigtig mange mennesker med psykiske lidelser vil opleve, at deres sygdom bliver taget alvorligt, fordi vi opprioriterer netop psykiatrien.

Jeg sætter stor pris på, at Enhedslisten ville være med til at tage ansvar for alle de mennesker, som finansloven kommer til at berøre. Også selvom de ikke fik alt, hvad de ønskede sig. Venstre ville derimod kun være med, hvis de fik deres mange umulige krav igennem. Partiets hykleri nåede topmålet, da Venstre ikke ville være med til at fjerne den fedtafgift, som partiet selv har indført, og som Løkke og co. har brugt det meste af efteråret på at svovle og bande over.

Set på afstand så forskellen enkel ud. Der er nogle, der ønsker at tage et medansvar, når det handler om at skabe arbejdspladser, skabe muligheder for dem, der har mest brug for det. Og så er der dem, der ikke vil.

Kommentarer

Venstre duer, men hr. Corydon rykker frem!!

Det havde jeg ligegodt aldrig troet: at jeg skulle tale 100 pct. rosende om SF.

Er tiderne da gået af lave? (smiley)

Mange hilsener

Kren Bertelsen
(Løgstør)

Fællesskab ???

Som selvstændig erhvervsdrivende har jeg kun een kommentar til dig, Pernille Vigsø Bagge:

Dit "fællesskab" har ødelagt Danmark som tenderer til, at blive et Grækenland II.

Så du kan gemme dit "fællesskab" et sted hvor solen ikke skinner !!!

Fællesskab?

Med import af kulturfremmede bistandsklienter har SF medvirket til afskaffelse af sammenhængskraften (social kapital) resultatet et bikulturelt samfund hvor hver hytter sig og sine og fanden tager den sidste. Meget godt illustreret af at røde politikere sætter deres egne børn i privatskole.

Det danske sundhedsvæsen

"Og vi gør det ved at prioritere det offentlige sundhedsvæsen, så du og jeg hurtigt kan få stillet en diagnose og komme i behandling med det samme."

Jeg har pt 2 i min nære omgangskreds som er alvorligt syge. Begge har modtaget en elendig behandling. Den ene blev sendt hjem med forkert medicin. Da pillerne ikke virkede, men istedet fik hendes smerter til at blive værre, ringede hun til sin læge som sagde: jamen det er jo til gigt?? Hun var indlagt med mavesmerter.

Jeg havde fornylig en bekendt fra Hongkong på besøg som måtte på skadestuen. Hun var dybt chokeret over at man skulle vente flere timer på at tale med en læge. Jeg læste fornylig at sandsynligheden for at overleve prostetakræft er 40 % i danmark. I USA er den 90 %.

Verdens Bedste Sygehusvæsen?

Fælleskabets begrænsning

Folk på overførselsindkomst og handicappede med fleksjob hører ikke med i SF fællesskabet. Man hyttede de velbjærgedes skind med en skattereform og en fleksjobreform.

Forkert sammenligning.

Pernille Vigsø Bagge går helt galt i byen, når hun sammenligner dansk og amerikansk politik.
At hun tilmed ikke fatter at det danske Venstre fremtræder som rene socialister i forhold til Obamas demokrater, er helt ud i skoven.
Hendes knæfald for Obama er oversat til danske forhold nogenlunde det samme som anerkendelse af Liberal Alliance.
Resten af det hun skriver viser hvor økonomisk blind hun er. Der er masser af plus-ord, men intet om finansieringen af disse socialistiske luftkasteller.
At "Løkke & co" udvandrede fra finanslovsforhandlingerne er et tegn på den gryende fornuft, som breder sig for tiden.
Se bare på meningsmålingerne i Berlingskes Barometer, som baserer sig på et gennemsnit af samtlige målinger: 78 røde mandater versus 97 blå mandater.
Det er godt nok hurtigt at danskerne er blevet kede af den nuværende regering.
Muligvis fordi snusfornuften og krisebevidstheden er ved at indfinde sig?

XVI

Om 21.000 arbejdspladser næste år.

Danmark er foreningernes land, det begyndte hos KFUM i København og bredte sig landet rundt med Olfert Richard og en foreningshøjskole ved Nyborg Strand. Esbjerg har flere end tusinde frivillige foreninger, der gerne har en hobbybutik i gågåden med en fast medarbejder, der underviser en erhvervspraktikant.

Vest for Den jyske Højderyg(Andelsbjergene) underviser man lærlinge i hobbyforretninger, hvilket gør folk studiegnede i alle fag i alle aldre, især som langtidsledig, se gågaden i Tønder.

De borgerlige vil NETOP tage ansvar

At Venstre udvandrede var godt, for det er ikke ønskværdigt at deltage i nonsens.
Skaber I 12.500 jobs? Vrøvl, I omfordeler, og det er i det hele taget det I ekselerer i.
Og I ender endda med at øge marginalskatten skønt alle - også jer selv - er enige om at den skal ned - markant ned !
I gør intet med denne finanslov som bringer Danmark videre, og det havde været dybt uansvarligt af Venstre at lægge navn til det.
Desværre tyder meget på at vi skal leve med jer små 3 år mere, men allerede det kommende år vil I se hvordan arbejdsmarkedet og væksten bevæger sig stik modsat jeres forventninger, som I jo holder stædig på, på trods af at alle modsiger jer.
Borgerlige tager med glæde ansvar, men kun hvis det fører os fremad.

Blændværk

Som selvstændig erhvervsdrivende, med fødderne solidt plantet i virkeligheden, er det fortvivlende at følge denne infantile regerings forsøg på at lede landet.
Jeg oplever hver dag, hvordan mine gamle kunder og samarbejdspartnere en for en, i bedste fald, drosler ned på virksomhedens aktivitet, eller i værste fald går konkurs eller lukker forretningen i Danmark ned.
Det er den virkelighed, som almindelige danskere er vidner til, hver dag.
Forstå dog, at den aktive dansker der hver dag går på arbejde, for at klare sig selv, har fået nok.
Forstå dog, at de selvstændige, som hverdag sætter deres økonomi på spil, har fået nok.
Forstå dog den simple kendsgerning, at uden dem, intet grundlag for den enorme offentlige sektor, som vi ser i dag. Der er faktisk ganske enkelt.

Samme situation her

SF bidrager aktivt med skatter og afgifter som skal fodre en overdimensioneret offentlig sektor, ufatteligt mange offentligt ansatte og ufatteligt mange mennesker på overførselsindkomster til, at ødelægge vores virksomheder.

Hvis vi - Martin - regnede på hvor meget vi som selvstændige reelt får i timen ville enhver offentligt ansat og enhver politiker dog grine og sige:

"HA - der var flere blåøjede selvstændige som vi kunne tage ræven på".

Pernille Vigsø Bagger lever fortsat sit liv i den urealistiske verden som hun gentagne gange prædiker til godtfolk om er den rigtige.

Det eneste hun dog opnår er en demonstration af en så udpræget naivitet, at hun ville få mere ud af, at prædike om Biblen i stedet.

Ovenstående var en kommentar til Martin Knudsen 14/11 kl. 15:54

Det kommer ikke som en overraskelse af debatforum på b.dk ikke virker.

Gynger og karrusseller

Så I skaber 21.000 nye job næste år?? FLOT!! men hvor mange jobs ryger til udlandet på grund af Jeres amatøragtige erhvervs- og skatte-politik?? I sætter til på gyngerne og bruger resten på karrussellen - det er hvad I gør :-(

Vrøvl.

Der er politikere og partier, der tager ansvar for arbejdspladser, de langtidsledige og for borgernes sundhed.
Øhh. Hvor? Da ikke her i landet. Vi har nogle amatører der render rundt og leger politik, men vi har da ikke en eneste kompetent politiker.

Inden du ...

... kommer så godt i gang, Pernille Vigsø Bagge - så bed lige din ven, Corydon, fortælle hvornår Danmark får de 10.000 hans lovede i maj måned vil komme ud af "S SF R EL maj måned kriseforlig" i 2012.

Danmarks Statistik kan heller ikke få øje på dem i deres statistikker.

Har EL også deltaget i, at R sætter hæver topskatteprocenten i al hemmelighed - "os så siger vi det ikke til nogen".

S SF R EL er et bundt fusentastere, der lever på løgn og forvanskninger af virkeligheden - og kun tager vare på egne forhold og egne ordninger.

S SF R EL får aldrig samlet nogen til at gå "forward" - det er I alt for utroværdige til, at nogen fornuftige danskere tør bakke op om !!!

I laller blot videre i samme taberspor!

En gang sludder og vrøvl fra første til sidste ord.

Wow...

Jeg må melde mig dybt og inderligt imponeret... Aldrig har jeg set så smuk en omskrivning af fakta,min kompliment til den spin-doktor der i den grad har sat smukke ord på ingenting,særligt imponeret er jeg af koblingen Obama/Regeringen der er ansvarlig og Venstre/Nederdrægtige og uansvarlige brøle-Aber... det er smukt i sin klart propagandistiske form.. At finansloven reelt ingenting gør for folk uden arbejde og usvigeligt vil svække den sidste rest konkurrence-evne i DK er jo bagateller i regeringens optik.. Regeringen har vist sig,i samarbejde med EL,så ansvarlig som jeg havde forventet.. men stadig,min kompliment,ikke engang Münchausen kunne have fortalt den historie så flot...

skattestigning = flere arbejdspladser?

Hold nu op med at lyve!

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden