Fra Randers til Rødby – alle børn skal have lige muligheder for at lære mere

Pernille Vigsø Bagge (SF) Pernille Vigsø Bagge (SF)
Pernille Vigsø Bagge (SF) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

Hver sjette elev i Danmark lades i stikken i folkeskolen. Han eller hun lærer nemlig aldrig at læse eller regne i en sådan grad, at hun reelt kan vælge den uddannelse eller det arbejde, hun brænder for. Samtidig flygter de mest ressourcestærke forældre til privatskolerne, fordi de frygter, at deres børn ikke får mulighed for at udleve deres fulde potentiale. Derfor har vi en stor opgave foran os – vi trænger til en mindre revolution af folkeskolen, så alle børn får mulighed for at lære mere.

Der må ikke herske tvivl om, at vi HAR en god folkeskole. Den skal vi være stolte af. Men vi må også erkende, at der er ting, vi kan gøre bedre. Vi er et af de lande, der bruger flest penge på at uddanne vores børn. Det er flot. Men når man sammenligner elevernes resultater med andre lande, er billedet mindre rosenrødt.

Derfor er det tid til at tænke skoledagen på en helt ny måde. Flere timer og mere voksenkontakt er for mig at se helt fundamentalt, hvis vi skal sikre en skole, hvor flere børn får mulighed for at lære mere. Hvor de svage elever får en reel chance for at bryde den negative faglige spiral, og hvor de dygtigste elever får mulighed for at blive udfordret hver eneste dag. Flere steder eksperimenterer man allerede med længere, mere aktive skoledage med stor succes – og jeg mener, at vi skal videre af det spor, så det ikke kun er børnene i få udvalgte kommuner, der får mulighed for mere undervisning. Det må ikke være dit postnummer, der bestemmer, om du kommer ud af skolen og kan regne og læse. Konkret håber jeg, at vi med dette udspil til en reform kan blive enige om, at tilbyde vores børn flere timer i en mere afvekslende skoledag og bedre undervisning.

For tænk, hvis de danske skoler, kunne udvikles til stærke faglige fællesskaber for alle børn, unge og medarbejdere – også efter klokken 12. Steder hvor børnene har flere timer, hvor lærerne retter opgaver på skolen, hjælper til med lektierne og sludrer med forældrene. Et sted hvor faglighed og lærernes nærvær er omdrejningspunkter for børnenes hverdag, hvor skolen bliver oplevet som et levende og dynamisk rum, hvor matematik ikke altid foregår med bagdelen klistret til stolen, og hvor sport er en naturlig del af skoledagen. Tænk hvis skolerne kunne udvikle sig til at blive dynamiske rum – og ikke et sted med lange tomme gange og døde klasseværelser?

Det vil også give bedre muligheder for de børn, der har brug for at røre sig mere eller ekstra hjælp til at løse andengradsligningerne. Vi kender vel alle de vilde drenge og piger, der kommer med masser af energi, men som ender med at føle sig dumme, fordi de ikke passer ind i strukturen. To voksne i undervisningen giver dem bedre mulighed for at arbejde med deres særlige udfordringer og kompetencer.

Og vi skal gøre en særlig indsats, så tømreren og bankdirektørens søn får samme gode muligheder for uddannelse. Med udspillet til reformen åbner vi for muligheden for at få to voksne på i nogle udvalgte timer i de mindste klasser, så der kommer den fornødne tid og ro til fordybelse. Kommunerne skal have mulighed for at omlægge aktivitetstimer til undervisning med to voksne i dansk og matematik. Vi har eksempler på, at elevernes trivsel stiger, når der er to kompetente voksne, der kan deles om undervisningen – for det er her at vi kan flytte fokus fra strukturen til den enkelte elev og til hans eller hendes behov. Det giver muligheden for at skabe ro, forudsigelighed og tryghed, så alle elever kan lære, fordi de har tiden og hjælpen til det.

Vi skal i gang med en lille skolerevolution, hvor vi skal sørge for at alle elever – fra Rødby til Randers - har de samme gode muligheder for at lære mere.

Kommentarer

Endnu flere forkerte indvandrere.

Regeringens foreløbig 23 lempelser af udlændingepolitiken, medfører endnu flere svage elever i folkeskolen, som vil suge endnu flere lærerkræfter fra vore børn. Men Pernilles egne børn vil jo altid have folkeskolen...

Kvantitet uden kvalitet giver ingen mening

Hold nu op med det bavl om at flere timer automatisk giver dygtigere elever. Enhver ved, at flere timer med ringere undervisning ikke er et fremskridt. Og når lærerne skal bruge mindre tid og kræfter på at kvalificere undervisningen gennem forberedelse, efterbehandling og koordinering med kolleger, forældre og pædagoger, ja, så bliver undervisningen ikke bedre, men dårligere.

Finland giver deres elever 17 % mindre undervisning end OECD-gennemsnittet, men scorer helt i top konstant. Danmark ligger på 98 af OECD-snittet, og Chile ligger øverst med 123% af OECD-snittet. Men samtidig ligger Chile i bunden af PISA, 20 pladser under Danmark.

Pernille VB har ikke begrebet, hvordan man laver god skole.

Sludder!

"Hver sjette elev i Danmark lades i stikken i folkeskolen. Han eller hun lærer nemlig aldrig at læse eller regne i en sådan grad, at hun reelt kan vælge den uddannelse."

PISA resultaterne og andet er åbenbart ret ligegyldige, som indikator for om eleverne er i stand til at tage en ungdomsuddannelse eller ej.
Sakset fra en ny undersøgelse - side 9:

”Prædiktorer for frafald – log lineære analyser og logistisk regression

Formålet med disse analyser har været at få belyst sammenhængen mellem PISA-niveauer i læsning og matematik samt i problemregning ved afgangsprøven i 9. klasse med de unges succesrate, når samspillet mellem flere forskellige variable inddrages. Med denne inddragelse taler man om en kontrolleret sammenhæng.
Konklusionerne på disse analyser af årgangen 3½ år efter afslutningen af 9. klasse er følgende:

• Man kan ikke benytte PISA-scorerne i læsning som indikatorer for, om de unge falder fra en ungdomsuddannelse.

• En lav score i PISA-læsning er ikke ensbetydende med manglende succes på ungdomsuddannelserne.

• Man kan ikke benytte scorerne i PISA-matematik som indikator for, om de unge falder fra en ungdomsuddannelse.

• Man kan heller ikke benytte karaktererne fra 9. klasses afgangsprøve i problemregning som indikator for, om de unge falder fra en ungdomsuddannelse.

Denne undersøgelse, som inddrager samspillet mellem de forskellige faktorer, bekræfter altså, at PISA-resultaterne har en meget ringe forudsigelsesværdi for succes i ungdomsuddannelserne.”

Link – side 9: http://folkeskolen.dk/519729/mange-funktionelle-analfabeter-tager-en-udd...

Altså er der ingen der lades i stikkes i folkeskolen. Derimod er der en masse elever der lades i stikken af politikerne fordi de vælger at bygge deres politik på et illusionsnummer.

Sludder!

"Hver sjette elev i Danmark lades i stikken i folkeskolen. Han eller hun lærer nemlig aldrig at læse eller regne i en sådan grad, at hun reelt kan vælge den uddannelse eller det arbejde, hun brænder for."

PISA resultaterne og andet er åbenbart ret ligegyldige, som indikator for om eleverne er i stand til at tage en ungdomsuddannelse eller ej.

Sakset fra undersøgelsen - side 9:
"Prædiktorer for frafald – log lineære analyser og logistisk regression
Formålet med disse analyser har været at få belyst sammenhængen mellem PISA-niveauer i læsning og matematik samt i problemregning ved afgangsprøven i 9. klasse med de unges succesrate, når samspillet mellem flere forskellige variable inddrages. Med denne inddragelse taler man om en kontrolleret sammenhæng.
Konklusionerne på disse analyser af årgangen 3½ år efter afslutningen af 9. klasse er følgende:
• Man kan ikke benytte PISA-scorerne i læsning som indikatorer for, om de unge falder fra en ungdomsuddannelse.
• En lav score i PISA-læsning er ikke ensbetydende med manglende succes på ungdomsuddannelserne.
• Man kan ikke benytte scorerne i PISA-matematik som indikator for, om de unge falder fra en ungdomsuddannelse.
• Man kan heller ikke benytte karaktererne fra 9. klasses afgangsprøve i problemregning som indikator for, om de unge falder fra en ungdomsuddannelse.
Denne undersøgelse, som inddrager samspillet mellem de forskellige faktorer, bekræfter altså, at PISA-resultaterne har en meget ringe forudsigelsesværdi for succes i ungdomsuddannelserne."

Altså er der ingen der lades i stikkes i folkeskolen. Derimod er der en masse elever, der lades i stikken af politikerne fordi de vælger at bygge deres politik på et illusionsnummer.

Jamen Pernille dog!!

Her lyder du jo nærmest helt fornuftig!!
Har du virkelig klappet dette indspark af med den altid jamrende, grådige Bondo?
Jeg tror nok lige, at du kommer i problemer med dine tanker, når først han får fat i vingebenet på dig. Ja så skal du da selvfølgelig have en kæmpe pose penge med til ham, men det skriver du heldigvis ikke noget om denne gang.

Om DUI-LEG og VIRKE.

Der er ingen leg og intet virke i DUI-LEG og VIRKE, kun klub.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at deltage i debatten.

Tophistorier Gå til forsiden