Fremtiden tegner dyster for de fleste ledige

En langsommelig implementering af akutpakken og et lavt antal akutjob i landets kommuner betyder, at størstedelen af de ledige, der risikerer at ryge ud af dagpengesystemet, rent faktisk også gør det, siger en arbejdsmarkedsforsker.

Johan Blem Larsen, Berlingske Nyhedsbureau

Det ser ikke godt ud for flertallet af de tusindvis af ledige, som fra 1. januar risikerer at ryge ud af dagpengesystemet.

De seneste tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at blot 12,4 procent af de ledige, der står til at falde ud af systemet, er kommet i job eller uddannelse i de seneste 13 uger. Samtidig har en række kommuner endnu ikke slået et eneste akutjob op, og i flere andre kommuner er der hverken offentlige eller private akutjob at søge.

- Langt hovedparten af dem vil ryge ud af dagpengesystemet, og de vil efter det første halvår muligvis også ryge ud af hele det offentlige forsørgelsessystem, og så risikerer vi ikke at vide ret meget om, hvad der sker med dem fremover, siger professor og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitetscenter (RUC).

- For når de ikke får offentlige ydelser, behøver de jo heller ikke at stå til rådighed for det offentlige system, og de behøver derfor ikke melde, hvad de rent faktisk gør. Så vi får en gruppe, der ryger ud, og så bliver arbejdsstyrken i virkeligheden mindre, for så står de ikke til rådighed for arbejdsmarkedet længere, siger han.

Regeringens aftale om akutjob med både private og offentlige arbejdsgivere skal efter planen skaffe 12.500 akutjob frem mod sommeren 2013. Det er sådan set stadig realistisk nok, mener Bent Greve, men det er ikke desto mindre uvæsentligt, siger han.

- På den ene side var det fornuftigt at have nogle job, som langtidsledige kan søge, men der er jo ingen garanti for, at de også får dem. Derfor kunne man på forhånd sige sig selv, at det kun ville være en begrænset andel af dem, der risikerer at falde for grænsen 1. januar, som rent faktisk ville få job inden da, siger Bent Greve.