Fremtrædende organisationer advarer: Stem ikke på Messerschmidt | Berlingske Politiko
Luk

Seneste nyt

Fremtrædende organisationer advarer: Stem ikke på Messerschmidt

Dansk Folkepartis succes ved det kommende parlamentsvalg risikerer at stække dansk indflydelse i EU. Sådan lyder advarslen fra en række erhvervs- og interesseorganisationer, der højest usædvanligt direkte advarer mod at stemme på partiet.

En række erhvervs- og interesseorganisationer går nu i fælles front for at advare mod at stemme på Dansk Folkeparti. Partiets spidskandidat, Morten Messerschmidt, mener, at der er tale om en skræmmekampagne. Foto: Mads Nissen

Mens Dansk Folkeparti tordner frem i meningsmålingerne forud for det kommende parlamentsvalg, breder frygten for mindre dansk indflydelse i EU sig blandt både arbejdsgivere og arbejdstagere.

Partiets spidskandidat, Morten Messerschmidt, står til at sætte sig på mere end hver fjerde stemme, og det får nu en stribe erhvervs- og interesseorganisationer til i fælles front at advare mod at stemme på Dansk Folkeparti. En stemme på Messerschmidt og Dansk Folkeparti vil koste dansk indflydelse og gøre det sværere at beskytte og varetage danske interesser i Bruxelles, lyder advarslen fra organisationerne. De opfordrer danskerne til at stemme på »de konstruktive partier«.

Læs mere: Der er Morten Messerschmidt. Og så er der alle de andre.

»Som situationen er på yderfløjene, hvor DF hører til, så er der ikke store udsigter til indflydelse. For os og for vores medlemmer er det helt afgørende, at der er muligheder for at man kan påvirke politikdannelsen i EU. Derfor bør danskerne kraftigt overveje at stemme på de partier, der kan og har mulighed for at yde indflydelse. Der er jo ingen grund til at stemme på en politiker eller et parti, der ikke kan være med til at sikre danske interesser. Det er simpelthen spild af stemmer,« siger EU-konsulent Lars Lyngse fra fagforbundet 3F.

I den seneste valgperiode har Dansk Folkeparti med Morten Messerschmidt i spidsen tilhørt den EU-skeptiske EFD-gruppe – Gruppen For Europæisk Frihed og Demokrati – på den ydre højrefløj. En gruppe, der de seneste fem år har kæmpet med store interne uenigheder og været uden reel politisk indflydelse i et parlament, hvor de politiske kompromiser vedtages af de store midtersøgende grupper. Og netop udsigten til ikke at være med i de store og afgørende politiske kompromiser bekymrer EU-politisk chef i Dansk Erhverv, Kasper Ernest, der mener, at det vil skade muligheden for at varetage danske interesser i EU, hvis der trækkes flere mandater med ud på den højre yderfløj i parlamentet. Han understreger, at Dansk Erhverv som erhvervsorganisation skal ikke fortælle folk, hvad de skal stemme. Alligevel lyder opfordringen:

Læs mere: EU-kandidaters valgbudskaber er gratis omgange

»Danmark er med i EU, og EUs love påvirker os. Det er et faktum. Derfor mener vi, at danskerne bør overveje at gå ned og stemme på nogen, der ønsker og kan yde indflydelse. Det gælder særligt de partier, der sidder i de store midtersøgende grupper (SF, Socialdemokraterne, Venstre, Radikale eller Konservative, red.), der oftest er med i politiske aftaler. Det er ikke ondt ment, men DF har ikke nogen indflydelse med den grupppe, som de sidder i. Det vil blive sværere at varetage danske interesser via dem,« siger han og tilføjer:

»Hvis der eksempelvis går tre til fire mandater til den ydre højrefløj, så er der kun reelt otte eller ni tilbage, som jeg kan gå til, og som kan være med til at beskytte danske interesser i EU«.

Mister indflydelse

I Dansk Metal er det en af årsagerne til, at man nu skærper tonen og har besluttet direkte at advare danskerne mod at give Dansk Folkeparti for meget indflydelse, når valgstederne åbner om under en uge.

Læs mere: Den umulige EU-kampagne

»Vi har den politik, at vi snakker med alle danske parlamentarikere, der kan være med til at gavne vores sag i EU og vores medlemmers interesse. Men vi er kommet til et punkt, hvor vi simpelthen bliver nødt til at opfordre danskerne til at stemme på de konstruktive partier – det kan være SF, Socialdemokraterne, Radikale eller Venstre og Konservative – og for guds skyld ikke på de ikke-konstruktive partier herunder Dansk Folkeparti. Vi mister ganske enkelt indflydelse, og det går ud over vores medlemmers interesser,« siger EU-sekretær i Dansk Metal Jens Boe Andersen.

Udmeldingerne kommer efter en tid, hvor Dansk Folkeparti har manifesteret sig som Danmarks absolut største parti ved det kommende europaparlamentsvalg med målinger, der sikrer dem hver fjerde stemme og mindst tre ud af de i alt 13 mandater. Et tal Jens Boe Andersen finder »dybt bekymrende«.

Læs mere: Danskerne: Messerschmidt den suverænt mindst troværdige

»Det, vi har set, er jo, at EU er en regel-maskine, der i et endnu større omfang end tidligere påvirker Danmark. Der er det vigtigt, at de politikere, danskerne sender til EU, kan informere de øvrige medlemmer i de betydningsfulde grupper om, hvad der betyder noget i forhold til vores arbejdsmarked og vores interesser. Men den indflydelse mindskes jo, fordi DF i EU sidder fuldstændig uden for indflydelse,« siger han.

I Landbrug og Fødevarer har man tæt kontakt til de danske parlamentarikere i EU, hvor man dagligt arbejder på at skubbe EU i en retning, der gavner dansk eksport og produktionsforhold. Men ifølge Annette Toft, der er direktør for organisationen i Bruxelles, risikerer det arbejde i højere grad at foregå via udenlandske parlamentarikere efter næste valg, selv om det »langtfra er optimalt«.

»Hvis der kommer flere danske repræsentanter i ydergrupperne på bekostning af de indflydelsesrige grupper i midten, jamen så vil det betyde, at vi kommer til at arbejde med nogle andre parlamentarikere end de danske. Det vil i hvert fald være lettere at varetage danske interesser via eksempelvis parlamentarikere fra Tyskland eller Holland, hvis det er dem, der ender med at sidde på betydningsfulde poster i de betydningsfulde grupper,« siger hun.

Jeppe Rosenmejer, chefkonsulent i Håndværksrådet, der repræsenterer knap 20.000 små og mellemstore virksomheder, stemmer i. Han kalder det »ærgerligt«, hvis Dansk Folkeparti efter valget kommer til at sætte sig på en masse danske pladser i EU, som ikke kan bruges til noget, da de sidder helt ude på højrefløjen, hvorfra de ikke direkte kan være med til at sikre danske interesser.

»Den parlamentariske situation i EU er helt anderledes end i Danmark. Der er store midtersøgende grupperinger i EU, som er meget dominerende. På den måde minder det mere om den amerikanske eller tyske model, hvor det er de store midterpartier, der sikrer de politiske kompromiser uden om yderfløjene,« siger han.

Ved parlamentsvalget i 2009 fik Dansk Folkeparti to mandater, da Morten Messerschmidt og Anna Rosbach sikrede sig et sæde hver i Bruxelles. I 2011 skiftede Rosbach EFD-gruppen ud med den britiske EU-skeptiske gruppe (ECR, red.). Et skifte, som Messerschmidt selv har øjnet muligheden for, når der skal forhandles nye grupper efter valget i næste uge. Men selv hvis det lykkes Messerschmidt og Dansk Folkeparti at lave en lignende øvelse, vil der stadig være tale om begrænset indflydelse, mener direktør i tænketanken Europa Bjarke Møller:

»De britiske konservative er en mulighed, og der vil DF godt kunne være et medlemsparti. Problemet er bare, at det ikke vil give hverken Morten Messerschmidt eller andre DF-medlemmer mere indflydelse. Den gruppe er jo ligeledes kendetegnet ved at have meget lille indflydelse. De ligger simpelthen længere nede i hierarkiet,« siger Bjarke Møller.

Skræmmekampagne

Dansk Folkepartis spidskandidat, Morten Messerschmidt, mener, kritikken er et udtryk for en skræmmekampagne. Han afviser, at Dansk Folkeparti efter næste valg vil ende uden indflydelse.

»Helt overordnet ser jeg meldingen som et udslag for panik, fordi valgkampen er ved at være overstået. De organisationer, som jo er meget jubeleuropæiske, kaster sig nu ind i en kampagne mod mig. Jeg kan garantere, at Dansk Folkeparti kommer til at få indflydelse efter næste valg«.Men hvordan kan du garantere det, når den gruppe, du har siddet i, de seneste fem år de facto har været uden for indflydelse?

»Man kan jo se opgørelser, der viser, at antallet af valgløfter, der har være realiseret de seneste år, stort set er ligeligt fordel, og der ingen forskel er på grupperne,« siger Morten Messerschmidt.

Bjarke Møller vil ikke udtale sig om, hvem danskerne bør stemme på, men han forstår organisationernes bekymring.

»Helt nøgternt så vil DF ikke spille nogen rolle i forhold til den realpolitiske beslutningsproces. Og jeg deler bestemt analysen af, at det bliver sværere at sikre danske interesser i EU, desto flere medlemmer Dansk Folkeparti trækker med ind i parlamentet. Det vil jo betyde færre medlemmer af nogle af de store, vigtige grupper, og det svækker sandsynligheden for, at vi får vigtige ordførerskaber og udvalgsposter,« siger Bjarke Møller.

På spørgsmålet om, hvorvidt situationen også vil se sådan ud efter et valg, svarer han:

»Ud fra min vurdering er der ingen chancer for, at Dansk Folkeparti får mulighed for at skifte til en mere indflydelsesrig gruppe. De store grupper – herunder den kristendemokratiske gruppe og den socialistiske gruppe – er for pro-europæiske og vil næppe optage Morten Messerschmidt og DF,« siger han.

Morten Messerschmidt mener, at Dansk Folkeparti vil komme til at sidde i en gruppe med partier, som man ikke kan komme uden om, hvis der skal dannes flertal i parlamentet efter næste valg.

»På mandag tager jeg til Bruxelles, og her vil jeg arbejde for at danne en gruppe, der er operationel i samarbejdet med de andre grupper. Det kræver, at de øvrige grupper er med til at indgå politiske forlig, der lytter til den skepsis, der er i befolkningen,« siger han.

Tophistorier Gå til forsiden