Frode Holm: »Det var virkelig synd for Helle«

Rygtet om Thornings ægtemands homoseksualitet kom ind i skattesagen ved et tilfælde. Læs her Berlingskes interview med Thornings tidligere revisor Frode Holm, der fortæller om, hvordan det skete og giver en undskyldning til statsministeren.

Helle Thorning-Schmidts tidligere revisor Frode Holm ankommer til Skattesagskommissionens lokaler i Søborg torsdag morgen den 15. november. Foto: Torkil Adsersen

Torsdag 26. august 2010 kørte skattejurist Frode Holm ud til Skat København på Sluseholmen i den sydlige del af hovedstaden. Frode Holm var på dette tidspunkt blevet betroet Danmarks nok mest betydningsfulde skattesag: Han skulle redde oppositionens daværende leder. Han skulle sikre, at Socialdemokraternes spurt mod Statsministeriet ikke blev væltet omkuld af påstande om, at Helle Thorning-Schmidts (S) mand, Stephen Kinnock, havde snydt i skat.

Thornings valg af Frode Holm var ikke tilfældigt. Han blev anbefalet. Han var kendt for at være en af landets suverænt dygtigste på sit felt. Frode Holm mødte Thorning på Christiansborg i slutningen af juni 2010. På dette møde sikrede Frode Holm sig, at Kinnock ikke havde været i Danmark i mere end 180 dage om året. Det lovede Thorning. Og Frode Holm sagde ja til opgaven.

Læs mere: Få overblik over skattesagen

Men Frode Holms tur til Skat København to måneder senere skulle blive skæbnesvanger. For det var her, at rygtet om Kinnocks seksualitet blev hvirvlet ind i skattesagen. Et rygte som Thorning selv dementerede i august i år, og som kan ende med at få central betydning for den igangværende skattesagskommission, fordi rygtet måske kan relateres til lækage og magtmisbrug. Med afsæt i dokumenter fra skattesagskommissionen og interview med de involverede kan Berlingske i dag oprulle fortællingen om homorygtet. Historien begynder hos Frode Holm.

Legenden Holm

Han er egentlig skattejurist, men Thorning har kaldt ham for sin revisor, så det er han i folkemunde. Frode Holm havde ikke den nemmeste barndom. Overvægtig, lyddøv, næsten ordblind. Et oplagt offer. Drillerierne fra kammeraterne gjorde, at han som voksen stod fast på sine synspunkter. At han fik en ukuelig tro på sig selv. Mange vil i dag kalde ham bramfri. Selv siger han: »Jeg er vist kendt for at have god selvtillid.«

»Det var virkelig synd for Helle, at hun senere skulle konfronteres med det udsagn. Men jeg havde aldrig forestillet mig, at det skulle forlade det lokale«
Frode Holm

Ordblindheden betød, at hans hjerne måtte affotografere og huske hvert bogstav i et ord for at lære at stave. En fotografisk teknik han overførte til paragraffer og lovsamlinger under studierne. Det er disse evner, som har gjort Frode Holm til en legende i skattebranchen. Eksempelvis hører man historien om erhvervsmanden, der søgte hjælp hos Holm, fordi Skat krævede 1,9 mia. kroner. Det endte det med, at erhvervsmanden i stedet fik 78 mio. kroner tilbage.

Men den torsdag i august skulle Frode Holm hverken ud til Skat København for at hjælpe Thorning eller vende minus til plus. Han var hyret af en bobestyrer i et dødsbo. Hos Skat mødtes Holm med afdelingsleder Inger Kirstine Sommer Hansen. De nåede til enighed om bobestyrerens sag. Tilfældet ville, at Inger Hansen også var sagsbehandler på Thorning og Kinnocks sag, og den næste dag, fredag 27. august 2010, var der planlagt et opsummerende møde om den sag blandt andet for »at afklare, hvilke udeståender der er i sagen«, som der står i et referat fra mødet, som er en del af skattesagskommissionens materiale.

Læs mere: Historien, du ikke må læse

Men om torsdagen sagde Frode Holm til Inger Hansen, at hun ikke måtte forvente, at Thorning mødte frem. Inger Hansen vidste, at det ikke var gode nyheder for hendes øverste chef, direktør Erling Andersen, som holdt hårdt på, at det var bedst, hvis parret personligt mødte frem. Inger Hansen og Frode Holm kunne lige så godt forberede direktøren og tog elevatoren op til Erling Andersens kontor.

Erling Andersen kan godt lide orden. Ringbind, fotoalbum og mapper står lige så snorlige i hans private kælder som skattelovssamlingerne i de meterlange hylder på chefkontoret. For ham er verden ofte et enten-eller. »Hvis man kigger ind i mit hoved, er jeg hverken oval eller rund. Jeg er firkantet«, har han beskrevet sig selv. Og den dag i august 2010 havde Erling Andersen besluttet sig for, at Thorning skulle møde frem.

Læs mere: Noa Redington kan fælde Arnfeldt

»Erling var meget insisterende,« husker Frode Holm, som havde varslet, at Kinnock var i udlandet.

»Men jeg havde fået at vide, at hun ikke ønskede at komme. Jeg forsøgte med nogle forskellige undskyldninger, men Erling blev ved med at presse. Og så endte jeg med at sige: »De ønsker ikke at møde, fordi Stephen er bifil eller homoseksuel«. Jeg tænker selv, at det virkede grænseoverskridende at indkalde en statsministerkandidat og få hende til at udrede sit samliv, hvis manden var homoseksuel. Altså at parret ikke ønskede at sidde og blive hudflettet, hvis de reelt ikke var et par. Argumentet virkede. Erling købte historien,« siger Frode Holm.

Undskyldning

Hans forklaring flugter med det notat, som skattedirektør Lisbeth Rasmussen fra Skat København senere skrev om episoden:

»Torsdag 26/8 2010. Inger drøfter mødet med FH (Frode Holm) på EAs (Erling Andersen, direktør i Skat København) kontor, som skal være den følgende dag. Vi ønsker, at SK og HTS (Stephen Kinnock og Helle Thorning-Schmidt) skal møde. Det vil de ikke ifølge FH. Efter længere tids drøftelse fortæller FH, at SK er biseksuel/homoseksuel. HTS vil ikke til møde og redegøre for familiemønster.«

Frode Holm undskylder nu det besvær, udtalelsen har voldt statsministerparret:

»Det var virkelig synd for Helle, at hun senere skulle konfronteres med det udsagn. Men jeg havde aldrig forestillet mig, at det skulle forlade det lokale,« siger Frode Holm.

Læs mere: Skjult møde mellem topchefer i skattesag

Han tog fejl. Rygtet forlod lokalet. På det efterfølgende af i alt fem møder sommeren 2010 mellem Erling Andersen og tidligere departementschef Peter Loft fortalte Andersen om homorygtet. Loft gik videre med rygtet til daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V), som fortalte det til sin spindoktor Peter Arnfeldt. Undervejs fik også skattedirektør i Skat København Lisbeth Rasmussen og produktionsdirektør i Skatteministeriet Steffen Normann Hansen og siden den efterfølgende skatteminister Peter Christensen (V) kendskab til rygtet. Umiddelbart tjener det de implicerede til ære, at det var Thorning selv, som to år senere offentliggjorde rygtet. Men måske aner man allerede her det første tegn på et mindre magtmisbrug: Hvorfor skulle rygtet cirkulere mellem så mange?

I sin forklaring for undersøgelseskommissionen sagde Troels Lund Poulsen forleden, at han fandt det naturligt at viderebringe rygtet til Arnfeldt, fordi han var nærmeste rådgiver og i øvrigt var vant til at håndtere fortrolige oplysninger. Men det mest interessante er nok: Hvorfor fortalte Skat Københavns Erling Andersen det til sin departementschef? Skat København har netop lagt vægt på, at departementet intet måtte have med selve skatteafgørelsen at gøre. Det er det, hele skattesagskommissionen handler om. Erling Andersen har ikke ønsket at kommentere denne artikel; han skal afhøres af kommissionen 14. november. Men man kan begynde med skattesagens fødsel.

Læs mere: Corydon om skattesag: Jeg har intet at skjule

Sommeren 2010 blev Helle Thorning-Schmidt fanget i et prekært dilemma. Hendes mand måtte ikke have været for lidt i Danmark, og han måtte ikke have været for meget i Danmark. Var det første tilfældet, havde hun løjet i en stribe interview; var det andet tilfældet, var Kinnock skattepligtig. I bøgerne »Borgens Dronninger« og »Den første« og interview med Femina, BT, Nordjyske og Politiken havde parret betonet, at Kinnock var i Danmark flere dage hver weekend. Det samme som Thorning også skrev til Justitsministeriet i oktober 2009, da hun ville have Kinnock på skødet til huset på Østerbro. Problemet var, hvis parrets oplysninger var korrekte. Så ville Kinnock være skattepligtig. For at undgå dansk skattepligt må man ikke opholde sig mere end 180 dage om året i landet. Her medregnes hvert påbegyndt døgn. Fredag til mandag udløser således fire opholdsdage, og ganget med 52 weekender på et år ville Kinnock sprænge grænsen. Og spørger man den hjemsendte departementschef Peter Loft, hvorfor han tillod sig at viderebringe rygtet til Lund Poulsen, svarer han:

»Fordi det ville forklare, hvorfor Kinnock måske ikke havde opholdt sig 52 weekender i Danmark.«

Men det skal ministeren vel på ingen måde blande sig i?

»Næh, men det tjener til at forklare Skats undersøgelse. Og ministeren må godt holde sig underrettet om sagen,« siger Peter Loft, som til januar skal afhøres af kommissionen.

Det hører med til historien, at det faktisk lykkedes at få Stephen Kinnock til at møde personligt frem 9. september 2010 hos Frode Holms skattefirma, Revitax, hvor Skat København også deltog.

Læs mere: Erling og mig

Syv dage senere faldt den endelige afgørelse. Kinnock var ikke skattepligtig. Socialdemokraterne fortsatte mod Statsministeriet. Frode Holm havde udført sit job. Skattesagen døde. Og med den rygtet om Kinnock. Indtil et år senere.

E-mailen

11. september 2011, blot fire dage før folketingsvalget, sendte BT en e-mail til Thornings rådgiver, Noa Redington, hvor dagbladet konfronterede Socialdemokraterne med, at Frode Holm havde sagt til Skat København, at Thorning og Kinnock »reelt ikke var samlevende (som mand og kone), hvilket styrkede argumentet om, at Kinnock ikke har taget ophold i Danmark, men reelt er i landet på ferie og lignende«.

BT skrev, at rygtet var formuleret som »fire linjer om parrets private status til brug for sagen«. Altså et direkte link mellem rygterne og Peter Lofts meget omtalte fire linjer som departementschefen ville have ind i afgørelsen. I sidste ende undlod Skat at kommentere sagen, og BT skrev aldrig historien.

I dag står det klart, at rygtet ikke havde nogen betydning for selve skattesagen. Men det kunne det måske have fået. Kinnock var blot et mulehår fra at blive skattepligtig. Selv Frode Holm og Skat København var af den opfattelse langt ind i sagsbehandlingen, afslører skattesagskommissionens dokumenter. Og for nylig afslørede Berlingske, at Skat sommeren 2010 nyfortolkede tidligere centrale skatteafgørelser. Ellers var Kinnock blevet skattepligtig. Var det sket, skulle Skat ind i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz for at se, hvor Kinnock så faktisk skulle betale sin skat. Dette afgøres efter fem prioriterede kriterier, blandt andet personlige og erhvervsmæssige interesser, også kaldet midtpunkt for livsinteresser, og her kunne et eventuelt forhold til en mand i Schweiz teoretisk set blive relevant, lyder vurderingen.

»Skatteretligt spiller det naturligvis ingen rolle, hvilket køn man er til. Men var det en hentydning til, at han kunne have en affære i Schweiz, eller at hans samliv med ægtefællen reelt var ophørt, ville det spille en rolle for spørgsmålet om centrum for livsinteresser. Og så var Skat nødt til at undersøge det,« siger lektor Thomas Rønfeldt, fagansvarlig for skatteret ved Aalborg Universitet.

Rygtet kan også fremadrettet blive aktuelt. For BT kendte til det i efteråret 2011, da avisen fik fat på afgørelsen. Viser det sig, at rygtet er lækket sammen med afgørelsen, indsnævrer det kredsen af, hvem der kan have lækket afgørelsen, betydeligt. Og i den forgangne uge blev skattedirektør Lisbeth Rasmussens såkaldte dagbog under Skat Københavns sagsbehandling i 2010 lækket. Heri mere end antyder Lisbeth Rasmussen en direkte sammenhæng mellem rygtet og de fire linjer, som Peter Loft ville have med i afgørelsen. Det vil være et eklatant forsøg på magtmisbrug, skulle Skatteministeriets departement have forsøgt at snige en passage ind i afgørelsen for at henlede opmærksomheden på Kinnocks seksualitet.

Ubesvarede spørgsmål

Læser man de fire linjer om, at de afgivne oplysninger bestyrkes af »de oplysninger, som du og din repræsentant har afgivet om jeres erhvervs- og familiemæssige forhold«, bliver man ikke klogere. Og selv fastholder Peter Loft, at der ikke er nogen sammenhæng.

»Ikke antydningen,« siger han.

Heller ikke blot et forsøg på at gardere jer imod en senere debat om, hvorvidt I havde taget højde for homorygterne?

»Nej. Det var udelukkende en oplysning om, at Skat sad med et helt og konsolideret billede af de faktiske forhold,« siger Peter Loft.

Tilbage står en række spørgsmål: Hvorfor bragte Erling Andersen rygtet ud af Skat København? Hvorfor ville Thorning ikke møde personligt frem hos Skat København? Hvordan fik BT kendskab til de fire linjer? Svarene falder måske ved de kommende måneders afhøringer i kommissionen.

Frode Holm siger, at han ikke kan oplyse, hvorfor Thorning ikke ville møde frem.

»Jeg havde bare fået den melding,« siger Frode Holm.

Troede du faktisk, at Kinnock var homoseksuel, da du sagde det?

»Det har jeg ingen kommentarer til.«

Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock ønsker ikke at kommentere denne artikel, oplyser Statsministeriet.