Grønlænderne skal stemme til marts

12. marts er der valg til Grønlands Landsting. Det meddeler formanden for landsstyret, Kuupik Kleist (IA), ifølge avisen Sermitsiaq.

Grønland styres i dag af en koalition bestående af det venstreorienterede IA, midterpartiet Demokraterne og det konservative Kandidatforbundet. Valget vil vise, om den brede koalition kan bestå, eller om det socialdemokratiske Siumut kan genvinde magten efter nederlaget i 2009.

Til KNR siger politisk kommentator Jakob Janussen, at koalitionen har valgt et godt tidpunkt til at udskrive valget.

- Luften trænger til at blive renset. Hvis Siumut indkasserer endnu et klart valgnederlag, så kan jeg ikke forestille mig, at partiet vil forsætte den meget hårde og uforsonlige tone og ukonstruktive måde at agere på i parlamentet, siger han.

BNB

Grønlænderne skal stemme til marts